Annonce
Horsens

William Blume Levy fik sin første sejr i A-klassen

William Blume Levy vandt sin første sejr som A-rytter i Randers Bike Week.
Den olympiske guldvinder fik en uforglemmelig sejr i Randers Bike Week.
Annonce

Randers: Horsens-rytteren William Blume Levy fik en flyvende start i A-klassen, da han hentede sin første sejr som A-rytter i Randers Bike Week.

Han vandt spurten foran fire andre ryttere, bl.a. fra det norske prof-hold Uno-X.

William Blume Levy markerede sig som junior, både som dansk mester og som guldvinder i ungdoms-OL og som VM-rytter, så det var ingen overraskelse, at han strøg til tops.

Normalt er Randers Bike Week ikke et af de store løb i august, men alt andet er aflyst, så der var tilmeldt 120 A-ryttere, som på grund af coronaen blev fordelt i to felter.

50 ryttere kom i mål - og William Blume Levy var den hurtigste.

- Det var en fantastisk belønning for det hårde slid med træning under corona'en, sagde William Blume Levy. Jeg fik god støtte af Aksel Skot Hansen, der er min holdkammerat. Det var holdets første sejr i denne sæson.

Sidste år var Team Colo Quick suveræn på de jyske landeveje med ikke færre end 40 sejre, og meget tyder på, at de bliver lige så suveræne i år. Nu er der kun to kontinentalhold, og det andet hold er fra Bornholm.

- Der kommet givetvis flere ryttere fra Team Almeborg Bornholm til at køre de jyske løb, men det var en god start for os. Jeg har netop været på tre ugers højde-træningslejr iItalien med banelandsholdet, og vi har haft samlinger med Team Colo Quick i juli og august. Der er en rigtig god stemning på holdet, og nu ser vi frem til at køre Post Cup i Tikøb, sagde William Blume Levy.

Han har trænet mest sammen med Mads Andersen fra Hedensted og Jacob Christensen fra Horsens.

Efter Tikøb er næste opgave det danske mesterskab i Middelfart.

U23-mesterskabet afviklet i september, og her er William Blume Levy en af de mulige danske mestre.

Christian Moberg, Brian Petersen, Toni Breiner og Michael Gregersen er sportsdirektører for holdet.

Erik Nordsaeter fra Uno-X Norge, Magnus Henneberg fra Giant, Mads Rahbek fra Team Almeborg Bornholm og Aksel Skot Hansen fra Team Colo Quick kom på de næste pladser efter William Blume Levy. Mads Andersen vandt hovedfeltets spurt på løbets sjetteplads.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Coronavirus viser tænder: Der er enorme forskelle i smittespredningen i de østjyske kommuner

Annonce