Annonce
Kultur

Wall of Sound vender tilbage med nye datoer - og de første store navne på plakaten

I stil med de første versioner af Wall of Sound kommer publikum også næste år til at opleve et miks af kendte og mindre kendte navne. Collage af PR-fotos
Horsens' nyeste skud på festivalstammen rejser sig igen i 2022, hvor den springer ud i foråret i stedet for efteråret. Det kommer til at ske med både kendte og mindre kendte navne på programmet - arrangørerne har nu løftet sløret for de første.

Horsens: Et af Danmarks mest legendariske hiphop-bands, Malk de Koijn, pop-stjernerne Saveus og det unge håb Patina er nogle af de navne, publikum kommer til at opleve på den horsensianske festival Wall of Sound næste år.

Festivalen, der som andre af landets musikfestivaler, har været nedlagt af corona i det seneste par år, har mandag bekræftet, at man i 2022 rejser sig igen. Og nu er de første navne altså ude af posen.

Ud over de nævnte optræder Patina, der er højaktuel med sit debutalbum "Drømmefanger", og opkomlingene Blæst, som festivalens musikansvarlig Jeppe Vind kalder et af de bands, man bør holde øje med.

Annonce

...nu har vi fundet en weekend, som vi ser som en god anledning til at sparke sommeren godt i gang - og ikke som en afslutning på sommeren.

Michala Mellson

- Jeg synes, det er et stærkt line-up, vi har allerede nu, og i stil med de tidligere år præsenterer vi både nogle navne, der er kendt ret bredt i befolkningen, men også nogle navne, hvor vi håber at kunne introducere nogle af gæsterne for noget nyt, udtaler han i en pressemeddelelse fra arrangørerne, der tæller Horsens Kommune, KulisseLageret/Platform K, Horsens & Friends og Fængslet.

Kalender-rokade af gode grunde

Wall of Sound, der afvikles i parkområdet netop ved Fængslet, har fundet sted to gange tidligere. Begge gange i efteråret.

Når den vender tilbage i 2022 er datoerne imidlertid rykket frem i kalenderen. Nærmere bestemt til 20.-21. maj.

Det er der gode grunde til, forklarer festivalleder Michala Mellson.

Wall of Sound

Wall of Sound er en af Horsens nyeste større bud på en musikfestival. 

Festivalen, der finder sted i parkområdet ved Fængslet, er blevet afviklet to gange tidligere; i 2018 og 2019. 

Wall of Sound præsenterer dels en række mere eller mindre etablerede navne i dansk musik, dels forskellige madoplevelser og kulturelle indslag.

Det er Fængslet, Horsens & Friends, Horsens Kommune og spillestedet KulisseLageret/Platform K, der står bag arrangementet, som ikke fandt sted i 2020 og 2021 på grund af corona-restriktionerne.

Her er de navne, som festivalen foreløbig har afsløret for 2022.

  • Malk de Koijn
  • Saveus
  • Patina
  • Ganger
  •  Blæst

- Vi har selvfølgelig kigget på de mange andre festivaler, der er rundt omkring i landet, og nu har vi fundet en weekend, som vi ser som en god anledning til at sparke sommeren godt i gang - og ikke som en afslutning på sommeren. Det ser vi som en klar fordel, og vi glæder os helt vildt til at holde en maj-festival i stedet for, siger hun og peger på, at forårsdatoerne også giver mening i forhold til andre store, lokale kulturbegivenheder.

Annonce

Naturligt at flytte

For eksempel finder både Horsens Middelalderfestival og Horsens Teaterfestival også sted i sensommeren.

Michala Mellson og Jeppe Vind er i gang med at bygge Wall of Sound op igen efter to år med corona-aflysninger. Med offentliggørelsen af de første navne til festivalen anno 2022 er de godt i gang: - Jeg glæder mig helt vildt til at holde festival igen for alle vores skønne gæster - og forhåbentligt også en masse nye besøgende, der er blevet nysgerrige på, hvad vi er for en størrelse, siger Michala Mellson, der er festivalleder, mens Jeppe Vind agerer musikansvarlig. Arkivfoto: Lars Juul

- Derfor synes vi, det giver god mening at forsøge at brede det lidt mere ud, og som den nyeste festival på stammen var det naturligt for os at flytte dato, siger Michala Mellson om Wall of Sound, der er tænkt som en bylivsfestival, hvor man ud over musikken kan opleve kulturlivet udbredt i kunst, mad og andre oplevelser.

Billetsalget er netop skudt i gang, og festivalen oplyser, at de, der har gemt deres billet fra det seneste par års aflyste festivaler, kan bruge den i 2022 i stedet.

Annonce
Horsens For abonnenter

Bevaringsværdig bygning i Eldrup skal rives ned: Ejer vil dog bygge nyt i samme historiske stil, lyder det

Danmark

Ny smitterekord: Onsdagens coronatal er det højeste på et døgn under hele epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Nye restriktioner på vej efter pressemødet: Se her, hvordan de påvirker din hverdag og dine juleforberedelser

Horsens For abonnenter

Planer om daginstitution ved Nørrestrand sendt i høring: Placeringen er så langt som muligt fra det første - meget omdiskuterede - bud

Sport

Mange er dybt berørt: Den fynske fodboldlegende Lars Høgh er død 62 år gammel

Erhverv

Nyt byggefirma har holdt rejsegilde på Torvet: Seks lejeboliger skal stå klar i løbet af foråret

DR-chef stopper efter sag om grænseoverskridende adfærd

HH Elite For abonnenter

HH Elite bløder med millionunderskud - men der er ingen krav om overskud: Derfor er der fuld kontrol og ingen alarmklokker, der ringer hos ledelsen

Horsens

Politiet indfører nattelivszoner i Horsens: Fra lillejuleaften er barer og diskoteker lukket land for dømte med nattelivsforbud

Byens Bedste

Afstemningen er åben: Nu kan du stemme på Byens Bedste 2021

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

Horsens

Åbne vidder og store drømme: Se listen over de fem dyreste landejendomme i kommunen

Sport For abonnenter

En vild rejse og forvandling: I 15 år levede han under de drabelige borgerkrige i Sydsudan – han tog til USA og kunne ikke tælle til ti på engelsk – nu er han profil i Horsens IC

Hedensted

Ny pakkeløsning hos Min Købmand i Daugård: Tager imod Postnord-pakker fra både Hedensted og Løsning

Annonce