Annonce
Erhverv

Vrede slagteriarbejdere arbejder igen

Arkivfoto

Efter et fagligt møde mandag morgen, slagtes der nu atter svin på Danish Crowns slagteri i Egebjerg nord for Horsens.

Horsens: Fredag var arbejdet på Danish Crowns slagteri i Horsens nedlagt i vrede over, at en tillidsmand havde fået en advarsel i kølvandet på afstemningen om ny overenskomst.

Men nu har slagteri og ansatte lagt striden bag sig.

Det oplyser TV Syd.

Fredagens faglige møde og efterfølgende arbejdsnedlæggelser har udspring i efterdønninger fra polemikken om den nye overenskomst, som slagteriarbejderne var klare modstandere af.

Undervejs var tillidsmand Klaus Olesen en markant aktør i pressen, hvilket Danish Crowns ledelse har påtalt og givet ham en skriftlig advarsel for.

Det udløste fredag nye arbejdsnedlæggelser - men mandag morgen er konflikten bilagt.

Efter et fagligt møde tidlig mandag morgen slagtes der nu atter svin på Danish Crowns Slagteri i Egebjerg nord for Horsens.

Også i april nedlagde mellem 1000 og 1200 slagteriarbejderne på Danish Crown arbejdet.

Det skete i utilfredshed med det fælles overenskomstresultat for det private arbejdsmarked, der blev vedtaget ved en urafstemning.

Da stemte 57 procent for overenskomsterne, men hos slagteriarbejderne var nej-procenten oppe på 98.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AC Horsens

AC-talenter løb med roserne

Erhverv For abonnenter

Lille familie-firma er Danmarks største distributør af gasflasker: Guldagerbrødrene har det bedst i arbejdstøjet

Annonce