Annonce
Kultur

Vred gallerist opgiver længe planlagt udstilling: - Det er pinligt og siger alt om deres respekt og forståelse for andres arbejde

Allan Hjorth og fotografen Jacob Steentoft, som er i stald hos den lokale gallerist, har ufrivilligt opgivet udstillingen "10.000 Skridt For Verden". Arkivfoto: Mads Dalegaard
Kort tid før Jacob Steentofts byrums-udstilling "10.000 Skridt For Verden" skulle åbne, trak Horsens Kommune sin hjælpende hånd tilbage. Allan Hjorth forstår ikke, hvorfor en aftale ikke er en aftale. Kommunal chef ønsker ikke at kommentere kritikken.

Horsens: Der var lagt op til et tæt samarbejde mellem gallerist Allan Hjorth, fotografen Jacob Steentoft og Horsens Kommunes Mærk Byen-afdeling: 8. januar skulle en ny udstilling med Steentofts billeder være sat op på standere rundt om i byen. Nu er projektet i stedet endt på stand by.

Faktisk er det helt opgivet, oplyser en vred Allan Hjorth.

Årsagen er, at samarbejdet med kommunen er kuldsejlet, uddyber han.

Annonce

Ifølge Allan Hjorth havde parterne arbejdet på udstillingen ”10.000 Skridt For Verden” siden august.

Hvis det havde været i privat regi, havde man holdt sin aftale, men det er gratis for dem at lave om på aftalen.

Allan Hjorth

Mærk Byen skulle levere 12 nødvendige plakat-standere, mens Hjorth og Steentoft stod for skabelsen af 24 fotografier, der på en rute rundt i byen dels skulle gøre publikum klogere på globetrotter-fotografens arbejde, dels på hans personlige kamp for at tabe sig med 10.000 skridt om dagen.

Pludselig trak Mærk Byen sig imidlertid, lyder det uforstående fra Allan Hjorth.

I 11. time

- Vi har søgt fonde og private virksomheder for at få det hele op at stå, brugt mere end 100 arbejdstimer og brugt 25.000 kr. på grafiker - vi var klar, alt var godkendt.

- (Op til jul, red.) fik vi en mail fra dem om, at det desværre ikke kunne lade sig gøre alligevel - som i 11. time - fordi plakatholderne kun må bruges til kommunale formål. Det eneste, vi fik, var en beklagelse, siger Allan Hjorth, der blandt andet som byrådskandidat for Venstre tidligere har kritiseret kommunens kulturforvaltning.

Jacob Steentoft er kendt for sine rejser til verdens brændpunkter, hvor han dyrker sin passion for at fotografere. Senest har han også gjort sig bemærket med en personlig rejse, hvor han har vinket mange usunde livsvaner farvel og har tabt sig. Begge rejser skulle udstillingen på Horsens gader og stræder have fortalt til inspiration for publikum. Arkivfoto: Morten Pape

Seneste oplevelse mildner ikke kritikken.

Annonce

10.000 skridt bliver til 0 skridt

Han siger, at han ikke har kunnet få et klart svar fra Mærk Byen på, hvorfor projektet blev droppet ud over, at reglerne for brug af plakatstanderne ikke var kommunikeret klart nok ud til de ansatte på rådhuset.

Jacob Steentoft rejser over hele verden i sin jagt på motiver, og hans nu aflyste udstilling skulle have været med til at gøre horsensianerne klogere på nogle af de forhold, andre mennesker lever under på kloden. Foto: Jacob Steentoft

- Hvis det havde været i privat regi, havde man holdt sin aftale, men det er gratis for dem at lave om på aftalen - det er pinligt og siger alt om deres respekt og forståelse for andres arbejde. Vi har nu ringet rundt til de virksomheder og fonde, som ville støtte projektet, og sagt tak og nej tak til støtten, for ”10.000 skridt For Verden” bliver til 0 skridt, siger Hjorth om aflysningen.

Det er spild af både tid, penge og energi, når kommunen nu alligevel ikke kan udlåne sine plakatstandere til foto-udstillingen, mener Allan Hjorth. Foto: Jacob Steentoft

Horsens Folkeblad har været i kontakt med Horsens Kommunes kultur- og eventchef Lasse Schuleit for at spørge ind til forløbet set fra kommunens side.

Han ønsker imidlertid ikke at kommentere sagen.

Annonce
Horsens For abonnenter

Mand fik hugget lillefingeren af: 27-årig skal fem år i fængsel for øksevold

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Problemer med aflevering af freetrailerne på Smedetorv fortsætter: Nu tager Ikea konsekvensen

Hedensted For abonnenter

77-årige 'Polle' er landets ældste seriehåndboldspiller og spiller hver kamp: - Selv modstandernes fans jubler, når jeg scorer

Sport

Vanvittig buzzer beater sikrede Horsens IC-sejr i allersidste sekund: Derfor er der pres på, hvis holdet skal nå at spille sig tilbage i medaljestriden

Horsens

Priserne stiger fortsat - men i langsommere tempo: Man kan stadig tjene pænt på at sælge huset i 2022

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Horsens For abonnenter

Cykelholdet Sund Vilje blev skelsættende for Flemmings liv: Nu cykler han til Paris med sit eget lille hold

Horsens

Graven skal ændres fra ærgerlig til attraktiv: Nu er første skridt på vejen vedtaget - og det kommer fra en uventet kant

Navne For abonnenter

Manden, der bragte ægte crepes til Danmark, er død: Christian tændte millioner af stjerner gennem sit liv

Nye regler betyder at mange coronapas udløber søndag

Horsens

Jeg er blevet gravid, mens jeg er i et barselsvikariat - kan min chef fyre mig, når jeg fortæller det?

Navne For abonnenter

Andre cutter sig, jeg brugte tatoveringerne: I dag er Sabrina mor, dagplejer og lykkelig, og hun har ikke længere brug for smerten fra nålen

Erhverv For abonnenter

Henrik taber 100 kroner for hver gris, han sender ud af stalden

Annonce