Annonce
Læserbrev

Vores våbenlovgivning skal måske også skærpes - amerikanske tilstande på dette område vil være vanvid

Personligt oplevede jeg som udvekslingsstudent i USA omkring 1988, at en bekendt af mig, en fyr på 17 år, gik rundt til halloween udklædt som gangster med sin fars skarpladte pistol i frakkelommen.


Læserbrev: For nylig blev USA ramt af endnu en skudepisode. I byen El Paso blev uskyldige mejet ned af en højrerabiat attentatmand.

Men det triste drama har flere årsager end racisme og radikalisering.

Når Donald Trump ikke kritiserer våbenlovgivningen efter tragedien, har dette sine tunge årsager. Etablerede politikere, især i det republikanske parti, er nemlig i lommen på en magtfuld våbenlobby.

Men også i Nordeuropa er der en nærliggende problematik. For cirka fire år siden blev en satire-avis ramt af skydegale attentatmænd. Anslaget mod de franske journalister i Paris kunne vel afbødes, hvis adgangen til skarpladte våben blev stærkt begrænset.

Personligt oplevede jeg som udvekslingsstudent i USA omkring 1988, at en bekendt af mig, en fyr på 17 år, gik rundt til halloween udklædt som gangster med sin fars skarpladte pistol i frakkelommen. Historien står til troende.

Tæt på Danmark oppe i Norge begik Breivik for otte år siden seriemord. Han nedskød 77 unge uskyldige - sikkert uden våbentilladelse.

I skrivende stund - medio august - er Norge ramt af endnu en terrortragedie. Et højreradikalt element har skudt sin søster og desuden forsøgt at bombe en moské.

Herhjemme begik en radikaliseret ung mand dobbeltmord i kongens København - med et skarpladt skydevåben, han aldrig burde have haft mulighed for at tilegne sig.

Der tegner sig med andre ord en slags tendens. Et trist, truende mønster.

I USA såvel som i Nordeuropa og til dels i vor fredelige lille Danmark er der en vis højredrejning - og mulig radikalisering. Bevidsthed om våbenbrug og en skærpet lovgivning er nødvendigt i Skandinavien og måske også i dette land.

Amerikanske tilstande på dette område vil være vanvid.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vi mennesker er slet ikke ufejlbarlige - og E-coli kommer fra byspildevand

Læserbrev: Hver gang emnet er vandmiljø, kigger man på de marker, der skråner ned mod bæltet/fjorden og siger "uha", for de marker får mindst én gang om året gødning, der passer til de afgrøder, samfundet høster for at overleve. Kigger man så ved siden af markerne bare ved Lillebælt, ligger der noget, der svarer til en grisestald med 50.000 grise, Fredericia. Hvor mange toiletskyl om dagen? Der er rensningsanlæg, ja, og det synes utopisk at overdimensionere dem så meget, at de kan omsætte 100 pct. Hvor mange procents omsætning er acceptabelt ved daglig drift, ved spidsbelastninger? Der er ingenting, der "bare" forsvinder, og renset kloakvand er ikke kemisk rent vand! Man kan dyrke bakterier og ændre kemiske forbindelser, men intet forsvinder - alt er et eller andet sted i kredsløbet. Det her gælder ikke kun vores nærområde, det er fælles endestation. Nogle steder separerer man kloak og regnvand, en god idé, men sjovt nok er man begyndt at bruge forskellig farve rør til de to ting, og rørfarven i sig selv hindrer ikke fejlkobling eller retter op på gamle fejl. Vi mennesker er slet ikke ufejlbarlige - og E-coli kommer fra byspildevand. Hvor tager man prøver af vandet - ude i det fri vand, ud for rensningsanlægget, i åen eller i drænrørene på marken?? Ud over at tænke sig bare lidt om kan man også kigge med, når der dumpes slam i Lillebælt ud for Trelde Næs. Den "fint" farvede og lange hale fra dumpningen viser, at slammet ikke bare graver sig selv ned i bunden - det er sikkert også bare landbrugets skyld, eller...

Annonce