Annonce
forside

Voldsom villabrand hærgede Vestbyen i nat

En voldsom brand hærgede natten til onsdag en villa på Trappevejen tæt på Fængslet i Vestbyen. Villaen har stået tom noget tid. Den udbrændte stort set, oplyser Sydøstjylland Brandvæsen. Foto: Freelance-fotografer.dk

Himlen var oplyst af ildskær, da brandvæsenet natten til onsdag kl. 2.37 blev kaldt ud til brand på Trappevejen. Ubeboet villa udbrændte.

Horsens: En voldsom brand hærgede natten til onsdag en villa på Trappevejen tæt på Fængslet i Vestbyen.

Sydøstjyllands Brandvæsen fik alarmen kl. 2.37.

Anmeldelsen gik på, at kæmpe flammer var brudt igennem taget, oplyser indsatsleder ved brandvæsenet, Aqqaluk Petersen.

Han var heller ikke selv i tvivl, da han kørte afsted efter alarm-opkaldet.

- Man kunne se ildskæret over hele Horsens Nord. Himlen var oplyst af kæmpe flammer og røg. Man var ikke i tvivl om, hvor det var. Da vi ankom, var der kun to rum, der ikke brændte. Resten var godt i gang med at brænde ned, og taget var fuldt overtændt, fortæller indsatslederen.

En voldsom brand hærgede natten til onsdag en villa på Trappevejen tæt på Fængslet i Vestbyen. Villaen har stået tom noget tid. Den udbrændte stort set, oplyser Sydøstjylland Brandvæsen. Foto: Freelance-fotografer.dk

Ingen beboere

Der var ingen beboere i huset, da ilden brød ud.

- Der har ikke boet nogen i huset i et stykke tid. Vi fik oplyst, at ejeren var ved at renovere huset, fortæller Aqqaluk Petersen.

Han og hans mandskab kunne derfor koncentrere sig om at styre ilden.

- Vores eneste opgave var at begrænse branden, så den ikke bredte sig til nabobygningen. Det lykkedes, men stort set alle værelser og stuen er udbrændte. Jeg er lige kørt forbi stedet, og huset er stort set brændt ned, siger Aqqaluk Petersen onsdag ved 8-tiden.

Brandfolkene kæmpede med flammerne i flere timer og var færdige med at slukke ved 5-tiden.

Det er p.t. uvist, hvad der har forårsaget branden. Sydøstjyllands Brandvæsen udtaler sig ikke om brandårsagen, men henviser til politiet.

Hos Sydøstjyllands Politi er meldingen, at man sætter teknikere på for at finde brandårsagen.

En voldsom brand hærgede natten til onsdag en villa på Trappevejen tæt på Fængslet i Vestbyen. Villaen har stået tom noget tid. Den udbrændte stort set, oplyser Sydøstjylland Brandvæsen. Foto: Freelance-fotografer.dk
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

5G er 'den mest stupide idé i verdenshistorien': Skal vores børn have en fremtid?

Læserbrev: Fredag 20. september kl. 19-22 er der borgermøde om 5G på Vejle Bibliotek med pensioneret professor Olle Johansson fra Sverige, biolog, miljøvejleder og lærer Pernille Schriver samt it-specialist Henrik Eiriksson. I det seneste nyhedsbrev fra 5G Space Appellen fortælles der om en lang række borgere i Schweiz og Canada, der oplever alvorlige symptomer præcist sammenfaldende med aktiveringen af 5G i området. En 29-årig mand beskriver det som at være "i en mikrobølgeovn", mens en kvinde betegner Vancouver som værende blevet "radioaktiv". Symptomerne omfatter også søvnsløshed, brystsmerter, tinnitus eller andre høje, indre lyde m.m. Nyhedsbrevet fortæller også om forskning og skræmmende observationer vedrørende fugle og insekter. Vi ved vel efterhånden alle, hvor alvorligt det står til - nok de færreste er klar over, at meget peger på det trådløse som primær årsag. Men hvorfor? Hvorfor hører vi ikke om alt dette i medierne? Mens en ekspert på emnet som professor emeritus i biokemi Martin Pall på den ene side kalder 5G for "den mest stupide idé i verdenshistorien", så lader sandhed og fakta til at være blevet en by i Rusland for ikke mindst Danmarks Radio. Kunne det spille ind, at DR p.t. tester 5G sammen med TDC? Kunne sandheden gå hen og kompromittere et eventuelt forspring på et teknologisk 5G-fodfæste i de allerede udfordrede medietider? Fornyelse ér godt nok tiltrængt, for det jo nærmest støver, når man tænder for DR, men hvad er prisen? Kunne det også spille ind, at Detektors "strålingsjournalist", Ida Elmdal Thagesen, er som snydt ud af næsen på underdirektør i Dansk Industri Peter Thagesen? Forud for Detektors "faktatjek" af 5G tidligere i år havde daværende folketingsmedlem for Alternativet Julius Grantzau givet Ida en lang liste med førende forskere og eksperter, hun kunne kontakte. Men ikke en eneste kom til orde - ud fra DR's "redaktionelle frihed", var svaret senere. Til gengæld kunne "alle dem", Ida havde talt med - herunder industriens private interesseorganisation ICNIRP - forsikre om, at der bare slet ikke er noget at bekymre sig om med 5G, som hun sad og pludrede. Og ja, jeg skrev pludrede. DR's "redaktionelle frihed" er gået for vidt, men verden ligger, som vi har redt på grund af en kollektiv laissez faire, hvor 5G kan blive den ultimative udfordring. Jeg gad vide, hvornår de mange tavse stemmer kan eller tør istemme frit? Hvor meget vores børns fremtid er værd? Borgermødet vil vise det.

Horsens

Endnu et mislykket forsøg: Tre upålidelige pile udsætter behandling af syg vildhest

Annonce