Annonce
Horsens

Voksende behov for sorggrupper til børn - selv om færre forældre dør tidligt

Børn, der har mistet en af deres forældre, mødes hvad anden mandag i sorggruppen for børn mellem 7 og 12 på Kildegade i Horsens. Foto: Søren E. Alwan
Det Nationale Sorgcenter hjælper børn og unge i sorg. Der er færre og færre forældre, der går bort tidligt, men gruppen af børn med en alvorligt syg mor eller far er blevet større.

Horsens: Når et barn eller en ung mister en forælder eller en af sine søskende, er sorgen en helt naturlig del af processen. Men sorg har flere ansigter. Der er den naturlige sorg, og så er der de komplicerede sorgreaktioner, som for eksempel ptsd, angst og depression, der kræver specialiseret behandling.

I Det Nationale Sorgcenter, som tilbyder hjælp til behandlingskrævende sorgforløb, oplever de især udfordringer ved at komme ud til alle de børn og unge, som har brug for deres hjælp.

- En af udfordringerne er, at hvis man skal have specialiseret sorgterapi, er der ikke meget hjælp at hente i kommunerne, og der er stor forskel på, om man taler med en psykolog, som er specialiseret, eller en som ikke er, siger Preben Engelbrekt, direktør i Det Nationale Sorgcenter.

Annonce

Ny gruppe sørgende børn

Det Nationale Sorgcenter er for alle, og det er gratis. Har man, eller er man, et barn eller en ung med sorg, er det bare om at ringe. Og Preben Engelbrekt håber at få udbredt kendskabet til sorgcentret og kendskabet til sorg i det hele taget for at kunne hjælpe mange flere.

- Når vi bliver kontaktet, vurderer vores psykologer, om der er tale om en naturlig eller mere kompliceret sorgproces. Er der tale om komplicerede sorgreaktioner, visiteres barnet eller den unge til vores tilbud, som overvejende er sorgterapi i grupper med jævnaldrende, fortæller han.

Og selvom processen lyder lige til, kæmper sorgcentret med andre udfordringer. Selvom antallet af unge, som mister et nært familiemedlem, er faldende, er der ved at komme en ny gruppe til.

- I takt med at behandlingsmulighederne for kræft og andre livstruende sygdomme er blevet bedre, og mange derfor lever længere med sygdomme, ser vi bagsiden af den positive udvikling. Det er overset, at børn og unge kan have brug for psykologhjælp under forælderens sygdomsforløb, hvis vi skal forebygge nogle af de traumer og forstyrrelser i udviklingen, som en opvækst med langvarig syg forælder kan medføre, forklarer han.

Derudover har sorgcentret en geografisk udfordring, da det kun har adresser i landets tre største byer.

- Der er mange, vi ikke når ud til, fordi de har for langt til vores tre afdelinger. Noget af det, vi kigger på, er at åbne flere afdelinger, men det kræver økonomisk støtte fra regioner og kommuner, lyder det fra direktøren.

Webterapi skal nå flere

For at imødekomme dem, som ikke bor i Odense, Aarhus eller København, arbejder Det Nationale Sorgcenter med et nyt webtilbud i et forsøg på at nå flere unge, uanset hvor langt væk de er. Men terapi over skærmen er både godt og skidt.

- Som noget nyt tilbyder vi derfor nu webbaseret gruppeterapi til teenagere, der er pårørende til alvorligt fysisk syge forældre, siger han og fortsætter:

- Nogle af overvejelserne har været, hvad kan der ske, hvis en ung lukker computeren ned eller bliver meget ked af det, når psykologen ikke er fysisk tilstede. Men vi har heldigvis rigtig gode erfaringer efter at have været i gang i nogle måneder. For eksempel er der få afbud til gruppegangene i de webbaserede grupper. Og det gode er, at teenagere fra hele landet på den her måde kan møde andre unge, der også lever med alvorligt syge forældre og modtage det samme gruppetilbud, som hvis de havde haft mulighed for at komme i en af vores tre afdelinger.

At hjælpe de børn og unge, som går igennem en stor sorg, hurtigt og rigtigt er helt afgørende, men faktum er, at alt for mange ender med at gå med en ubehandlet sorg, og det er et stort problem.

- Vi vil gerne have udbredt en større accept af, at man kan blive syg af sorg. For de fleste mennesker udvikler sorgen sig naturligt, men 10-15 procent oplever komplicerede sorgreaktioner, og det er der behov for en større anerkendelse af, siger han og uddyber:

- Derfor vil vi gerne have sorgvejledere i kommunerne, som kan opspore, hvem der er i risiko for at have komplicerede reaktioner, men også kan opspore de mennesker, der har brug for specialiseret terapi, lyder det fra Preben Engelbrekt, som håber, at flere kommuner kommer på banen, så mennesker med komplicerede sorgreaktioner ikke overses i sundhedsvæsnet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Akutlægehelikopterne redder masser af liv

Leder

Leder: Tag debatten - den er gratis

Er der noget, der kan sætte sindene i kog i Horsens, er det byens udseende. Seneste eksempel er viceborgmester Martin Ravns læserbrev om, at Lilli Gyldenkildes Torv efter hans mening kan blive den næste ghetto i Horsens. Efterfulgt af et læserbrev af Sisse Landert, som græmmes over sin bys udseende. Efterfulgt af to læserbreve fra Andreas Boesen og Susan Gyldenkilde, som forsvarer byggeriet. I avisen og på hsfo.dk har vi gennem flere år dækket både planer, spadestik, beslutninger og kritik tæt og grundigt. Emnet optager vores læsere helt enormt. Det kan vi se både på hsfo.dk og i de kommentarer, vi får til artiklerne via Facebook. Derfor vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at afdække udviklingen og på fair og ordentlig vis bringe de forskellige synspunkter videre. Nogle af artiklerne bringer vi gratis på hsfo.dk, mens andre kræver, at man har betalt abonnement. Det får vi jævnligt kritik for af læsere, som mener, at når det er en artikel, der interesserer mange, bør den være gratis. Jeg medgiver, at vi selv har et medansvar for den manglende forståelse, fordi medierne i en periode forærede alt indhold væk på digitale platforme. Men i takt med fyringer af journalister og fotografer verden over er der ved at komme en forståelse for, at ordentlig journalistik koster penge at lave og er en vare, der skal betales for. I debatten om byens udseende tog kritikken en ny drejning, da byrådsmedlem Jakob Bille skrev følgende i en kommentar på Facebook: "Folkebladet kunne nu godt have gjort denne artikel tilgængelig for alle. De har jo valgt at gøre alle de kritiske indlæg tilgængelige for alle." Bare så der ikke er nogen tvivl: Læserbreve er altid gratis indhold på hsfo.dk. Uanset om de er for eller imod, hvad et byråd har besluttet. Fælles for det indhold, det kræver et digitalt abonnement at få adgang til, er derimod, at det er unik og selvstændig journalistik. Tendensen på vores og de fleste andre medier er, at flere og flere artikler bliver låst. På hsfo.dk har vi også det princip, at den daglige leder, som du læser her, er betalt indhold - bare ikke lige i dag, hvor alle kan læse med.

Annonce