Annonce
Debat

Vognmænd: EU har grund til bekymring over PostNord-tilskud

Statstilskud: EU-Kommissionen er bekymret for, om de kapitaltilførsler, som den svenske og den danske stat har skudt i PostNord og Post Danmark, er sket på markedsvilkår, og har derfor besluttet at indlede en tilbundsgående undersøgelse af de såkaldte nøgleparametre, som staterne har begrundet kapitaloverførslerne med.

Og der er rigtig god grund til Kommissionens bekymring. Dels har de danske vognmandsvirksomheder oplevet et stigende prispres på pakker og stykgods fra et Post Danmark, som opruster på pakke- og logistikområdet, og dels har vognmændene undret sig over, hvordan man, som ansvarlig ejer, kan lade et selskab, der år efter år fremviser massive regnskabsunderskud, køre videre. En situation, der på det private marked ville være helt utænkelig.

Kommissionens bekymring, og beslutningen om nu at komme til bunds i baggrunden for kapitaltilskuddene, skyldes udelukkende, at ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, har indledt en formel klagesag til Kommissionen over de konkurrenceforvridende kapitaltilskud til den statsejede transport- og logistikgigant. ITD indledte klagesagen allerede i 2017, da den danske og den svenske stat varslede, at man ville tilføre selskabet kapitalindskud i milliardklassen som led i en redningsplan for den danske del af selskabet – Post Danmark.

De danske vognmænd har intet som helst i mod fair og lige konkurrence, og de er vant til at konkurrere på marginalerne, for markedet er hårdt. Derimod skal de ikke finde sig i at blive udkonkurreret af en statslig aktør, der med borgernes skattekroner i ryggen kan dumpe priserne på et marked, hvor posten dybest set ikke hører hjemme. Det er ITD gået i brechen for, og på vognmændenes vegne ser vi frem til den afgørelse, som Kommissionen formentlig vil fremlægge i løbet af de næste 18 måneder.

Annonce
Carina Christensen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Hushandler er steget med mere end 100 procent: Skanderborg, Hedensted og Horsens topper boligstatistik

Læserbrev

Det er en forskelsbehandling, som vi ikke kan være bekendt

Læserbrev: En stor uretfærdighed og forskelsbehandling bør fjernes i forbindelse med de finanslovsforhandlinger, som lige nu kører på fuld tryk. Det handler om mennesker, der kommer fra den store verden til Danmark, f.eks. som krigsflygtninge eller familiesammenførte. Samfundet opfordrer dem til at lære dansk og finde sig et job. Og det lykkes heldigvis for en hel del, der også melder sig ind i fagforening og a-kasse. Ligesom alle os andre har de hidtil fået ret til dagpenge, når de har arbejdet og været i a-kasse i et år, hvis de bliver arbejdsløse. Derfor er det uretfærdigt, at mange af dem nu ikke længere kan få dagpenge, hvis de bliver fyret. Det er Dansk Folkeparti og Løkke-regeringen, der har sat en spærrebom op. De borgerlige har indført en ekstra regel, som siger, at man i år kun kan få dagpenge, hvis man har opholdt sig i Danmark i mindst fem år ud af de sidste 12 år. Kravet stiger til mindst syv år i Danmark ud af 12 år i 2021. For alle os, der har levet i Danmark, er det intet problem. Vi er her jo bare! Men for mennesker, der kommer fra lande uden for EU, f.eks. fordi de er flygtet fra krigen i Syrien, er det en forskelsbehandling, som vi ikke kan være bekendt. De har jo gjort det, som vi ønsker: lært dansk og fundet sig et job. De bidrager til samfundet og har integreret sig. Derfor er det et hårdt slag i ansigtet, f.eks. på en del lagerarbejdere i Aarhus, at de nu har mistet dagpengeretten. De betaler nu til en a-kasse-forsikring, som de ikke længere kan få noget fra, hvis de bliver ledige. Det er jo grotesk. Det er ekstra alvorligt, fordi der er tale om et angreb på den danske arbejdsmarkedsmodel. For at sikre en fleksibilitet for arbejdsgiverne i Danmark kan de fyre ansatte med forholdsvis kort varsel. Til gengæld har lønmodtagerne ret til dagpenge. Folk, der ikke opfylder opholdskravet, kan stadig fyres med kort varsel, men uden ret til dagpenge. Det er uretfærdigt. Derfor: Væk med denne regel.

Horsens

Til kamp mod nethandel: Butikkernes arbejde har skabt 'positive vinde' i Horsens

Annonce