Annonce
Horsens

Visbye har armene i vejret efter Foo Fighters

Fængselsgården blev brugt som chill out-område, hvor publikum kunne proviantere og hænge ud mellem de tre koncerter, dagen bød på: Først opvarmningsnavnene Frank Carter & The Rattlesnakes og danske The Minds Of 99 og slutteligt Foo Fighters. Foto: Morten Pape
En cadeau til Horsens, at vi lykkedes med en koncert med et af klodens mest respekterede rockbands, mener Horsens & Friends-direktøren.

Horsens: En stor del af publikum havde armene over hovedet, da Foo Fighters tirsdag aften spillede på Fængslet i Horsens. Onsdag morgen havde direktøren for koncertmagerne i Horsens & Friends, Claus Visbye, sine arme samme sted.

- Set i det lys, at vi virkelig er i et svært marked nu, hvor der er så meget rift om verdensstjernerne, synes jeg, det er en stor cadeau til Horsens, at vi lykkedes med en koncert med et af klodens mest respekterede rockbands, siger Visbye om Foo Fighters, som Horsens & Friends i flere år har arbejdet på at skaffe til byen.

Den praktiske afvikling af koncerten forløb ifølge Visbyes foreløbige oplysninger uden større problemer. På en brandvarm sommerdag blev der langet både vand og øl over diskene i pæne mængder, politiet havde ikke travlt på pladsen, og større trafikale problemer før og efter koncerten havde direktøren onsdag morgen heller ikke hørt om.

Annonce
The Minds of 99 er ikke et fremmed navn på de horsensianske musikscener. Den mastodontiske truster-scene, som var stillet op til tirsdagens koncerter, var dog den største, fontmand Niels Brandt og bandet forleøbig har stået på i byen. Foto: Morten Pape

For tidligt at tale økonomi

Det var dog ikke alt, der spillede 100 procent for koncertmagerne. Omkring 20.000 publikummer havde købt billet til koncerten, og dermed var der langt til udsolgt, 35.000.

Allerede i Horsens & Friends seneste årsregnskab optrådte en spådom om, at Foo Fighters-showet kan blive en dyr affære, fordi det ikke blev den sællert, det muligvis kunne være blevet, havde det ikke været for exceptionelt hård konkurrence på det danske koncertmarked i år.

Hvor store veksler koncerten kan komme til at trække på Horsens & Friends egenkapital, og om det vil påvirke spillerummet for at skabe store koncerter i de kommende år, er det dog alt for tidligt at vurdere, siger Claus Visbye.

Der vil gå nogle uger, før økonomien er gjort op, og først på længere sigt vil det vise sig, hvilke muligheder for nye koncerter, der opstår, og hvilke bud Horsens & Friends sammen med sin sponsorkreds kan lægge, forklarer direktøren, som dagen derpå først og fremmest glæder sig over at vinge koncerten med Foo Fighters af som en musikalsk succes.

Han talte med bandets produktionshold efter koncerten, og Dave Grohl og kompagni havde angiveligt været meget glade for at spille på det specielle venue, Fængslet er, fortæller Claus Visbye.

Næste store opgave for Horsens & Friends bliver sommerens tredje store koncertsatsning; pop-ikonet Pink, som optræder på Casa Arena 7. august. Ud over Foo Fighters koncert tirsdag har Lenny Kravitz været forbi Fængslet, hvor han spillede 25. maj.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Stillads-ballade er kørt helt af sporet

Det er noget af en sag, Horsens-firmaet Dansk Boligbyg A/S er blevet en del af på Nørrebro i København. Et stort stillads blev væltet af arrige stilladsarbejdere i forbindelse med et byggeri på Lundtoftegade for et par dage siden, og ved samme lejlighed blev biler tippet på hovedet. Noget nær chokerende scener på dansk grund. Stilladsarbejderne påstår, at DS Byggeri, som er underentreprenør, ikke lever op til danske overenskomster. Dansk Boligbyg A/S har hovedentreprisen og valgte tirsdag at sende DS Byggeri-arbejderne hjem - med besked om, at de ikke vender tilbage. Det lyder som en klog beslutning, uanset hvad der er op og ned i en sag, der mest ligner aktioner fra "de gule veste" i Frankrig. De kommende dage må afgøre, om der rent faktisk er begået brud på overenskomsten, og om sikkerheden på arbejdspladsen har været utilstrækkelig, som 3F og de danske stilladsarbejdere anfører. Hvis målet for stilladsarbejderne var at skabe opmærksomhed, er de lykkedes til et 12-tal. Men metoderne er helt ude i hampen, også selv om der ligger mere principielle spørgsmål til grund. Konflikten har kørt i uger. Kønt var det heller ikke - på TV 2 tirsdag aften - at se en delvist anonym mand, som angiveligt var den ene af de to, der søndag aften blev overfaldet ved byggeriet. De ville med en videooptagelse dokumentere arbejdsforholdene på byggepladsen på Nørrebro. Hvis det er sandt, at de har fået bank for det, er det - også - helt utilstedeligt. Bliver voldsepisoderne så en sag for politiet? Næh, de overfaldne tør ikke anmelde sagen af frygt for repressalier - og fik på tv fagforenings-opbakning til at droppe en anmeldelse. Man må respektere beslutningen, men trist er den, for sammenkoblet med, at vrede stilladsarbejdere råber: "Når I angriber én af os, angriber I os alle", er vi ude i noget, vi hører fra rockere og andre, der har sat sig ud over det danske retssystem og selv handler konflikter af. Balladen skal hurtigst muligt nedtrappes - på dansk manér.

Annonce