Annonce
Erhverv

Virtual reality er mere end spil og porno: Bruges som øvebane for børn med angst og skibsmekanikere

Lyt til Adapter om virtual reality i afspilleren herunder!

 

Virtual reality. En teknologi, der har taget kvantespring i kvalitet i de seneste fem år.

Som med rigtig mange andre teknologiske nybrud er spil- og pornoindustrien med til at udbrede interessen og efterspørgslen på VR-briller.

Der er dog (heldigvis) et men. Andre brancher har formået at tage den virtuelle virkelighed, og gøre den til noget, der ikke bare er underholdning.

Annonce

I denne uges Adapter har vi lavet et par nedslag i et par danske virksomheder, som benytter VR til at skabe værdi – både i industrien og i psykologien.

Konfrontér din angst

Den københavnske virksomhed Konfront tilbyder kommuner at købe sig ind på deres online platform, hvor de hjælper – især børn – med at mildne deres angst og forbedre deres færdigheder på trods af, at de er på autismespektret.

- Jeg har arbejdet med børn og unge med mentale udfordringer som autisme og angst i mange år. Da jeg i 2016 hørte om VR og dets potentiale for de her børn og unge, blev jeg meget interesseret, og derfor stiftede jeg Konfront, fortæller Anne Schwartzbach, der er direktør i Konfront.

De har lavet en række VR-scenarier, som genskaber klassiske angst-scenarier. Mange får angst-symptomer, når de skal bruge offentlig transport.

Brugere kan konfrontere den angst ved at putte et par VR-briller på, og følge en film, hvor man står ved busstoppestedet, og bevæger sig ind i bussen.

I den virkelige verden kan de sidde med en fagperson i hånden, og samtidig have visheden om, at de til enhver tid kan tage brillerne af, og være langt væk fra bussen.

På den måde kan man langsomt overvinde sin angst, så man kan skabe sig et nemmere liv – også i den virkelige verden.

Igennem Suez-kanalen

Den 23. marts i år stødte det store containerskib Evergreen på grund i Suez-kanalen. Et sted, hvor cirka 12% af verdenshandelen går igennem.

Søfolk bliver trænet til den slags sejlads og anden vedligehold af skibe på store træningsanlæg, hvor man ofte skal bruge dyre replikaer for at genskabe situationer, som man kan løbe ind i på verdenshavene.

På Århus Ø ligger VR-firmaet Kanda.

De laver træningsscenarier – blandt andet for folk i den maritime industri. På den måde kan de kommende medarbejdere træne op hjemme fra deres egen stue. Alt de skal bruge er et par VR-briller og Kandas trænings-programmer.

Det sparer virksomheden en masse mandetimer og læringtimer. Det sparer også miljøet for alle rejserne til og fra læringscentrene for folk fra hele verden.

Adapter fik lov til at prøve VR-brillerne hos Kanda, og du kan høre podcasten om Virtual reality ved at klikke i afspilleren ovenfor.

Vil du lytte til flere podcasts fra Avisen Danmark, så kan du følge dette link.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Kvik borger afslørede narkohandel

Horsens

Elever plantede 2000 træer til Horsens' nye bypark

Horsens For abonnenter

Intens stemning ved retten: Dømte for dødsvold ført væk i håndjern under tilråb fra vennerne

Annonce