Annonce
Horsens

Virksomhedsbesøg skal motivere unge til uddannelse

Landinspektørfirmaet Bonefeld & Bystrup er en af de virksomheder, der deltager i Samspil, og som har haft elever på besøg. Foto: Horsens Kommune
Virksomhedsbesøg er et vigtigt redskab i Horsens Kommune, når det kommer til at motivere folkeskoleelever til at tage en ungdomsuddannelse.

Horsens: 155 gange fik en virksomhed i Horsens besøg af en horsensiansk folkeskoleklasse i det seneste skoleår.

Her fik eleverne indblik, undervisning og inspiration og derigennem en opfordring til at tage en ungdomsuddannelse, særligt gerne en erhvervsuddannelse, efter folkeskolen.

Initiativet hedder Samspil og er et resultat af et samarbejde mellem Horsens Alliancen og Horsens Uddannelsesråd.

- Samspil er et af landets mest ambitiøse samarbejdsprojekter mellem det lokale erhvervsliv og folkeskolen. Det er med til at udvide horisonten for eleverne, der undervejs bliver introduceret for mange forskellige jobtyper, og på den måde bliver de bedre rustet til at træffe det rigtige valg af uddannelse, siger Tanja Nyborg, direktør for uddannelse og arbejdsmarked i Horsens Kommune, i en pressemeddelelse.

Virksomhedsbesøgene foregår i 5., 6., 7. og 9. klasse, men Sampil-undervisningen, der også rummer klasseundervisning i erhvervslivet og uddannelsesmuligheder, foregår gennem hele skolegangen.

Annonce

Flere unge kigger i vores retning

Enhver elev i Horsens Kommune får 25 timers Samspil-undervisning på et skoleår og dermed 250 timer gennem hele skoletiden.

I alt 48 lokale virksomheder fik i det seneste skoleår besøg af en skoleklasse, heriblandt metalvirksomheden Blunico.

- Vi har tidligere haft problemer med at rekruttere ny arbejdskraft. Det tror jeg blandt andet skyldtes, at skoleeleverne ikke vidste, hvad det vil sige at arbejde på en moderne produktionsfabrik som vores, siger direktør Bo Ulsøe i en pressemeddelelse.

- Det er mit klare indtryk, at vi får flere unge mennesker til at kigge i vores retning og generelt i retning af en erhvervsuddannelse, når de kommer ud og oplever en typisk arbejdsdag, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det er svært at se som andet end en ideologisk nedslagtning af de frie skoler

Læserbrev: Regeringen forhandler lige nu finanslov med dens røde støttepartier. Der er mange krav. Men ingen ser ud til at kæmpe mod den nedslagtning af de frie skoler, som er indeholdt i regeringens udspil for statens budget næste år. Mette Frederiksen kalder sig jo børnenes statsminister, men alligevel har hun sat sin finansminister til at spare hele 300 mio. kr. om året på de frie skoler. Det er svært at se som andet end en ideologisk nedslagtning af de frie skoler, som tusindvis af forældre og børn også her i vores kommune hver dag nyder godt af. Sidste år gik der 121.000 elever på de frie grundskoler i Danmark. Den kommende besparelse truer ifølge skolernes egen forening op mod 100 skoler med lukning og mange flere med dramatisk stigende forældrebetaling. Det kan betyde, det i sidste ende kun er de riges børn, der får realistisk mulighed for at vælge et andet tilbud end folkeskolen. I Hedensted Kommune står de tre frie grundskoler - Bøgballe Friskole, Vejlefjordskolens Grundskole og As Friskole - alene til at miste et tilskud på sammenlagt 1,6 mio. kr. om året, når regeringen skærer i den såkaldte koblingsprocent. Men hvorfor vil de røde partier skære ned? Ja, det er svært at blive klog på. Både undervisningsministeren og østjyske folketingsmedlemmer fra regeringspartiet slår om sig med løse påstande om, at friskolerne puger penge i overskud og er overbetalte. Men fakta er, at en fri- og privatskoleelev koster staten mindre end en folkeskoleelev. Og det er slet ikke tilladt for de frie skoler at have overskud, der ikke bruges til at investere i skolen og elevernes udvikling. Jeg - og Venstre - har hele tiden kæmpet friskolernes sag, og det vil jeg fortsætte med. Danmark har en unik tradition for frie skoler, hvor forældre har frihed til at vælge lige præcis den skole, som passer bedst til deres barn. Det er naivt at tro, at man kan redde en skrantende folkeskole ved at nedslagte de frie skoler. Men det er trist nok, hvad der sker lige nu inde bag finansministeriets mure.

Annonce