Annonce
Brevkasse

Virksomheder skal passe på, at markedsføring på sociale medier ikke bliver spam

Annonce

Hej brevkasse.

I min virksomhed bruger vi i høj grad sociale medier som markedsføringsplatform. Vi har bl.a. en Facebook-side og en Instagram-profil, som vi bruger til at kommunikere nye produkter og tilbud ud til de brugere, som har vist interesse for produkterne på de sociale medier, altså ved at "like" og "følge" vores opslag og sider.

Adskiller denne form for markedsføring sig lovgivningsmæssigt fra markedsføring f.eks. via e-mail?

Annonce

Svar

En bestemmelse, der er vigtig at være opmærksom på i denne situation, er markedsføringslovens spam-regel. Ifølge denne bestemmelse må erhvervsdrivende ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på direkte markedsføring, medmindre den pågældende har givet sit forudgående samtykke hertil. Den erhvervsdrivende skal også give mulighed for let og gebyrfrit at tilbagekalde samtykket.

Forbrugerombudsmanden har for nyligt fastslået, at også Facebook-notifikationer er omfattet af dette forbud. Dette gælder navnlig funktionen "Inviter til side", som giver den erhvervsdrivende mulighed for at invitere brugere til at "synes godt om" deres Facebook-side, ved at fremsende en notifikation.

Denne sendes til brugere, som har vist interesse for den erhvervsdrivende, f.eks. ved at "synes godt om" et opslag fra den erhvervsdrivende. Denne form for henvendelse adskiller sig ikke fra elektronisk markedsføring i øvrigt, og notifikationer udgør, efter forbrugerombudsmandens vurdering, elektronisk post i markedsføringslovens forstand.

Spamreglen er derfor gældende. Dette gælder også lignende funktioner på f.eks. Instagram og andre platforme, hvor notifikationer anvendes til markedsføring.

I din virksomhed skal I derfor indrette jeres brug af sociale medier efter, at de fleste henvendelser via notifikationer kræver et forudgående samtykke fra brugeren for at være lovlige.

Det, at brugeren eventuelt har trykket "synes godt om" på et relateret opslag, er i denne forbindelse ikke nok til at udgøre et samtykke, idet det ikke fremgår, at brugeren samtidig giver samtykke til at modtage markedsføring fra virksomheden.

Det gælder generelt, at brugeren skal afgive et frivilligt, specifikt og informeret samtykke, i alle tilfælde hvor spam-reglen finder anvendelse. Af denne årsag bør din virksomhed løbende få hjælp til at vurdere om jeres brug af nye funktioner, bl.a. på sociale medier, overholder reglerne for elektronisk markedsføring.

Annonce
Horsens

Horsens-pige indkaldt til landsholdet

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Rema-direktør får Inspirationsprisen: - Jeg kan ikke forandre nogen, men jeg kan inspirere andre til at ændre på sig selv

Danmark

Se klippene - udvalgte spørgsmål til statsministeren: Kan jeg bryde loven og via min uvidenhed slippe for straf?

Annonce