Arbejdsmarked: I disse dage er der en helt bestemt debat, der fylder særligt meget herhjemme. For efter halvandet år med coronavirus, er vi efterhånden kommet så godt ovenpå med økonomien, at mange virksomheder nu mangler hænder. Samtidig er ledigheden lav, og det er en udfordring, politikerne har sat sig for at løse i håb om, at væksten kan fortsætte.
Tirsdag fremlagde regeringen derfor sit nye reformudspil, og et af de helt store samtaleemner i udspillet var den markant lavere dimittendsats, som man forventer vil skubbe flere nyuddannede hurtigere ud i et arbejde.
- Man skal huske på, at det er en ekstremt svær diskussion. Det er i virkeligheden meget plat at sige, at de her ledige, de skal bare i job. Der er noget, der hedder strukturel ledighed, og det handler om, at vi vil altid, any given time, have nogle, der er i bevægelse fra et job til et andet, siger Morten Ballisager, der er ekspert i rekruttering, karriere og danskernes arbejdsliv, og som er ejer og direktør i konsulenthuset Ballisager.
- Vi vil også altid have nogle mismatch på arbejdsmarkedet. Du kan ikke bare have en pulje af ledige, der matcher de jobs, der er. Helt konkret, hvis man sidder i Greve, og der er et ledigt job i Frederikshavn, så er det jo ikke et match. Så der er både noget, der hedder strukturel ledighed, og der er noget, der hedder mismatch. Derfor skal man passe på med ikke at sige "Hey, hvorfor er alle, der er ledige, ikke bare i job?" Sådan er det ikke. Det er en plat måde at diskutere på, siger Morten Ballisager.
Deltid i 30 uger
En af udfordringerne er dog, at mange af de ledige jobs rundt om i landet er deltidsstillinger. En tur forbi jobnet.dk, som er jobcentrenes online jobportal, viser, at lige over hver fjerde opslåede stilling i øjeblikket er en deltidsstilling, hvilket dækker over jobs fra én til 36 timer ugentligt. Mange er dog mellem 10-30 timer.
Vælger man som ledig at tage et deltidsjob, kan man ansøge om supplerende dagpenge. Det vil sige, at får du et arbejde, hvor du skal være i 20 timer om ugen, kan du få dagpenge for de resterende 17 timer hver uge. Det kan du dog kun gøre i 30 uger i løbet af en hel toårig dagpengeperiode.
Dimittender i regeringens reformudspil
- Som tingene er lige nu, kan dimittender modtage 13.815 kroner om måneden før skat i dagpenge. Dette beløb vil regeringen sætte ned til 9500 kroner for de nyuddannede, der er under 30 år og som ikke har børn.
- Er man nyuddannet og enten over 30 år eller har man børn, vil satsen fortsat være 15.844 kroner, som det er tilfældet nu.
- Desuden er det en del af regeringens forslag, at dagpengeperioden for dimittender halveres fra de nuværende to år til et enkelt år fremadrettet.
- Hvis du tager et job, som måske ikke er så relevant for noget, du vil lave som fuldtid på sigt, så kan du ikke bagefter gå ud og tage et andet deltidsarbejde, som måske kunne være mere relevant, forklarer Jannik Talleruphuus, chefkonsulent i Akademikernes a-kasse.
Dermed kræver det grundige overvejelser, inden man som jobsøgende takker ja til en deltidsstilling. Ifølge chefkonsulenten kan et deltidsjob dog nogle gange udvikle sig til mere, og derfor kan det være en måde at komme ind i et fag, man gerne vil være i, siger han.
Et andet fag
Men er det ligegyldigt, om man som eksempelvis nyuddannet akademiker ikke får sig et job inden for sit fag, men i stedet tager et ufaglært arbejde, som måske endda kun er på deltid? Det er et spørgsmål, man kan finde mange forskellige svar på, afhængigt af hvem man spørger.
Mange vil mene, at har man mulighed for at bidrage til samfundet ved at tage et arbejde, så bør man det, frem for at være på overførselsindkomst og jobsøgende inden for et bestemt felt. Men spørger man Morten Ballisager, er svaret til spørgsmålet ikke helt så enkelt.
Morten Ballisager, ekspert i rekruttering og karrierePå den ene side skal der ikke være nogen, der er for fine til ufaglærte jobs. Men hvis alle akademikere vælter ud i ufaglærte jobs, så får vi ikke noget ud af de mange penge, vi har brugt på at uddanne dem. Men det er også vigtigt at sige, at du ikke bliver en ringere kandidat i fremtiden af at tage et ufaglært job.
- Svaret på det spørgsmål afhænger af, om man står med en nyledig eller med en, der er gået ledig i fem eller seks måneder. Står man med en nyledig, der er flittig i sin jobsøgning og har en rigtig god chance for at lykkes inden for tre måneders tid, vil jeg sige "stick to the game plan" (hold dig til planen, red.). Men hvis man måske er tre måneder henne i sin jobsøgning, vil jeg sige, at man skal begynde at aktivere sin plan b. Det kan være, at det er et deltidsjob, eller at det ikke er det fedeste arbejde, men der er du nødt til at gøre noget. Det gør nemlig også noget ved én selv og ens selvforståelse, og man bliver en dårligere udgave af sig selv i ledighed, siger han.
Morten Ballisager anerkender, at vi har brug for, at folk er i arbejde. Han forstår udmærket problematikken i øjeblikket, hvor virksomheder mangler arbejdskraft. Samtidig understreger han vigtigheden af, at der er folk plantet i nogle roller, hvor de kan udnytte, hvad de er gode til.
- På den ene side skal der ikke være nogen, der er for fine til ufaglærte jobs. Men hvis alle akademikere vælter ud i ufaglærte jobs, så får vi ikke noget ud af de mange penge, vi har brugt på at uddanne dem. Men det er også vigtigt at sige, at du ikke bliver en ringere kandidat i fremtiden af at tage et ufaglært job, afslutter han.
