Annonce
Erhverv

Virksomheder køber op: Køber 49.000 kvm erhvervsjord af kommunen

Produktionen af vitaminer og mineraler til husdyr i blandt andet Brædstrup er et af DLG's mest lønsomme forretningsområder. DLG oplever i disse år øget efterspørgsel efter fodertilskud, og derfor vil selskabet udvide Vilofoss på Øskovvej. Arkivfoto: Henrik Sandvad
Marlon Tørmørtel A/S og Vilofoss har fået byrådets ja til at købe 49.000 kvm erhvervsjord på Virkelyst i Brædstrup. Handlen er dog gjort betinget af, at der laves en ny vejføring af Øskovvej samt en helt ny lokalplan for erhvervsområdet.

Brædstrup: To erhvervsgrunde på Virkelyst i Brædstrup er på vej til skifte hænder, efter byrådet i Horsens Kommune i sidste uge sagde ja til sælge 49.000 kvm erhvervsjord til de to Brædstrup-baserede virksomheder Vilofoss og Marlon Tørmørtel A/S.

DLG meldte allerede i efteråret ud, at koncernen ønsker at opføre en helt ny foderfabrik i forlængelse af sin eksisterende Vilofoss-fabrik på Øskovvej 9 i Brædstrup. Byrådet har således godkendt, at Vilofoss kan købe 28.000 kvm jord til det formål. Den nye fabrik kommer imidlertid til at gå ud over Øskovvej, og det betyder, at kommunen ønsker at nedlægge dele af Virkelyst og Øskovvej.

Grundsalget er derfor gjort betinget af, at der skal laves en ny vejføring i erhvervsområdet i Brædstrup, således at Virkelyst og Øskovvej opretholdes, men får et mere nordligt spor. Horsens Kommune har i øjeblikket ændringen af vejene i høring, som vejloven kræver. Samtidig skal der udarbejdes en ny lokalplan for erhvervsområdet, idet den nye fabrik på visse punkter overskrider højdekravene på bygninger i den nuværende lokalplan.

- Vi er tilfredse med, at det er lykkedes at sælge erhvervsjord til de to virksomheder. Det er med til at skabe arbejdspladser og udvikling i Brædstrup. Handlen er betinget af, at der udarbejdes en ny lokalplan, og der skal laves en ordenlig infrastruktur i området både for virksomhederne og den øvrige trafik. Det er det arbejde, vi er i gang med på nuværende tidspunkt. Vi lægger os derfor i selen for, at det kan lykkes, siger borgmester Peter Sørensen (S).

Annonce

Vi er tilfredse med, at det er lykkedes at sælge erhvervsjord til de to virksomheder. Det er med til at skabe arbejdspladser og udvikling i Brædstrup.

Borgmester Peter Sørensen (S)

Byggeplaner forsinket

Hos Vilofoss er direktør Bøje Kjær glad for, at jordhandlen er gået igennem. Den nye lokalplan og vejomlægning gør imidlertid, at byggeriet bliver cirka et halvt år forsinket.

- Vi er rigtig glade for, at grundsalget er faldet på plads, men nu er der en videre proces med veje, lokalplan og arkæologi. Hvis det forløber efter den plan, som vi håber på, kan vi starte ud med byggeriet i efteråret, men der er mange hvis'er i den tidsplan, siger Bøje Kjær, adm. direktør i Vilofoss.

Foderfabrikken Vilofoss ønsker at opføre en 900 kvm stor produktionshal, som fordobler produktionen af fodertilskud bestående af vitamin- og mineralblandinger til dyrehold i landbruget. Forsinkelsen får imidlertid ikke betydning for virksomhedens produktion.

- Vi har en række fabrikker i Danmark og i udlandet, så vi kan sagtens fordele vores kapacitet. Det er også en langsigtet investering, så at projektet trækker et halvt år ekstra, gør ikke så meget for os. Det vigtigste for os er, at vi kan lave det projekt, som vi har behov for, siger Bøje Kjær.

Marlon køber jord

I forbindelse med byrådsmødet i sidste uge sagde byrådet også ja til at sælge 21.000 kvm jord til Marlon Tørmørtel, som ligger ved siden af Vilofoss.

Det har ikke været muligt at træffe Marlons direktør, Martin Ladegaard, da han er i udlandet. Det har derfor ikke været muligt at få en kommentar til, hvad virksomheden har af planer for området.

Når fabrikken står færdig i engang i 2022/23, har Vilofoss i Brædstrup fået et topmoderne anlæg på 900 kvm, som fordobler produktionen af vitaminer og mineraler til husdyrproduktion. På denne illustration er planerne for den nye vejføring ikke tegnet ind. Illustration: DLG
Den røde linje viser sporet for det "nye" Virkelyst, som i fremtiden skal løbe i en mere nordlig bane. Den blå bane nedlægges og overdrages til Marlon, mens det gule spor nedlægges og overdrages til Vilofoss. Illustration: Horsens Kommune og Cowi
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Evakuerede beboere kommer ikke hjem i nat: Ring, hvis I behøver hotelværelse

Horsens

Se de mange billeder: Mange Horsens-borgere evakueret på grund af frygt for digebrud

AC Horsens For abonnenter

Derfor jubler to AC-spillere over aflysningen i Farum, men sportsligt kan det blive dyrt for AC Horsens

112

Efter voldsom vandstigning: Politiet har evakueret boligblokke og haveforening i Horsens

Annonce