Annonce
Horsens

Virksomheder har ikke glemt det sociale ansvar trods corona: Eftertragtet mærke bliver atter delt ud

Ved Horsens Inspire 2019 blev der uddelt csr-mærke til 119 virksomheder. Arkivfoto: Morten Pape
Selvom coronakrisen har sendt mange virksomheder i økonomisk stormvejr, har erhvervslivet stadig fokus på csr-indsatsen, erfarer chefkonsulent, der kigger frem mod uddeling af kommunens csr-mærke.
Annonce

Horsens: Kan man som virksomhed løfte en social indsats, samtidig med man kæmper sig gennem en krisetid?

Det spørgsmål blev aktuelt, da coronakrisen ramte Danmark og dermed også erhvervslivet i Horsens.


Jeg oplever, at det er meget forskelligt, om virksomhederne har valgt eksempelvis at beholde deres folk i småjob, eller om de har afskediget dem for en tid for at fokusere på deres fastansatte. Men generelt oplever jeg, at der er en positiv tilgang til, at csr-indsatsen også er vigtig i en coronatid.

Sanne Ravn, chefkonsulent


Her har en snes horsensianske virksomheder, i form af Horsens Alliancens jobtaskforce, i de seneste år slået et slag for at løfte en csr-indsats (corporate social responsibility).

Taskforcens opfordring til at løfte et socialt ansvar ved at hjælpe folk på kanten af arbejdsmarkedet i job, er foreløbig givet i en tid med økonomisk opsving, hvor erhvervslivet generelt har nydt gode tider. Men så ramte coronakrisen, og mange virksomheder kom ud i et økonomisk uvejr.

Alligevel vurderer Sanne Ravn, chefkonsulent for jobtaskforcen, at csr-indsatsen fortsat spiller en rolle på tværs af det lokale erhvervsliv, om end det er for tidligt at danne sig et egentligt overblik.

- Jeg oplever, at det er meget forskelligt, om virksomhederne har valgt eksempelvis at beholde deres folk i småjob, eller om de har afskediget dem for en tid for at fokusere på deres fastansatte. Men generelt oplever jeg, at der er en positiv tilgang til, at csr-indsatsen også er vigtig i en coronatid, siger Sanne Ravn.

Annonce

Mere tillidsbaseret

De seneste år har jobtaskforcen anerkendt de lokale virksomheder, der løfter en social indsats, ved en gang om året at uddele et csr-mærke. Det var der 119 lokale virksomheder, der modtog i 2019.

Csr-mærket bliver atter delt ud til efteråret, men i år har jobtaskforcen tilpasset kriterierne, så de fortsat er mulige at opfylde trods krise.

Sanne Ravn er chefkonsulent for Horsens Alliancens jobtaskforce. Foto: Horsens Kommune

- Tidligere var det et kriterium, at en vis procentdel af virksomhedens arbejdskraft skulle udgøres af personer fra kanten af arbejdsmarkedet, herunder praktikanter og folk i småjob, siger Sanne Ravn.

- Procentsatsen har vi afskaffet. Nu bliver det meget mere tillidsbaseret og handler om en positiv tilgang til ansvarlighed i stedet for firkantede regler, siger hun.

Annonce

Skal opfylde to af tre kriterier

Virksomheder, der vil have et csr-mærke, skal fortsat søge om det, og i år bliver det en udvidet kreds af virksomheder i jobtaskforcen, der vurderer ansøgningerne.

- Og derudover har vi tilpasset kriterierne for at modtage mærket, så vi breder csr-indsatsen mere ud, siger Sanne Ravn.

Ligesom tidligere skal virksomhederne opfylde to af tre kriterier for at modtage mærket.

Her er der fokus på at hjælpe unge fra 13 til 29 år imod uddannelse eller i job.

At sikre trivsel og forebygge sygefravær på arbejdspladserne samt fastholde medarbejdere på trods af sygemelding.

Samt at hjælpe mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet imod fastansættelse i en virksomhed.

Samtidig kan virksomhederne i deres ansøgning præsentere, hvilke tiltag de i øvrigt har sat i søen under coronakrisen for at styrke deres csr-indsats.

Sidste år havde kommunen en målsætning om at slå rekorden for antallet af modtagere. Dengang lykkedes det ikke, og i år opererer kommunen ifølge Sanne Ravn ikke med en sådan målsætning.

- Vi opererer ikke med et mål om, hvor mange virksomheder som skal have csr-mærket i år, men vi ønsker naturligvis, at så mange som muligt tager et socialt ansvar, siger hun.

Jobtaskforcen består af 24 medlemsvirksomheder og 32 ambassadørvirksomheder.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Posthuset sætter navn på de otte street food-boder: Der skal kun være én, der serverer indisk

Horsens

Rød tråd savnes: Teater-folk er frustrerede efter festival-aflysning

Horsens

Onsdagens corona-tal: Horsens Kommune kravler under bekymringsgrænsen - men det ændrer ingenting

Annonce