Annonce
Hedensted

Virksomhed vil etablere sig med 30 meter højt tårn tæt ved E45

Det er på hjørnet af Gesagervej og Vestre Ringvej i Hedensted, hvor der kan være en erhvervsvirksomhed med 30 meter højt tårn på vej. Byrådet skal beslutte, om et forslag til kommuneplantillæg for erhverv skal sendes i høring, og at der i den sammenhæng ikke er behov for en miljøvurdering af planforslaget. Foto: Line Kyed
Byrådet sender plan for tung industri med tårn i 30 meters højde i erhvervsområdet nord for Gesagervej i høring hen over sommerferien.
Annonce

Hedensted: Indtil videre er erhvervsgrunden på hjørnet af Gesagervej og Vestre Ringvej ubebygget.

Men på den anden side af sommerferien kan der blive ændret på den situation. Her vil det stå klart, om et 3000 kvadratmeter stort erhvervsbyggeri på grunden med et tilhørende 30 meter højt tårn kan gå i gang.

Hvilken virksomhed, der ønsker at rykke ind i erhvervsområdet i den nordlige del af byen tæt ved Motorvej E45, er endnu uvis.

- Virksomheden ønsker ikke at blive omtalt, førend det er afgjort, om den må bygge på området, fortæller Morten Christensen, der er leder for miljø-, bygge-, og erhvervsservice ved Hedensted Kommune.

Lidt af sløret kan der dog alligevel løftes på nuværende tidspunkt. For der er, ifølge kommunens papirer tale om et firma i kategori "tung industri" med en bygningsdel til tørreområde på cirka 400 kvadratmeter. Hertil er der behov for et tilhørende 30 meter højt tårn.

Og netop tårnet er det slående punkt i sagen. Det vil kræve et kommuneplanstillæg for at bygge højere, end den nuværende lokalplan tillader, hvor maksimum højden i dag lyder på 15 meter.

Der er tale om et erhvervsbyggeri på i alt 3000 kvadratmeter på hjørnegrunden ved Gesagervej og Vestre Ringvej. Kort: Hedensted Kommune
Annonce

Ingen miljøvurdering

Samtidigt har byrådet godkendt, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af planforslaget.


Virksomheden ønsker ikke at blive omtalt, førend det er afgjort, om den må bygge på området.

Morten Christensen


I den nuværende screening af planforslaget lyder vurderingen, "at planlægningen ikke vil have en væsentlig visuel påvirkning i området" og "ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet".

Vurderingen tager højde for, lyder det, at byggeriet ikke vil medføre en negativ påvirkning af såkaldte Natura 2000-områder - en samlende betegnelse for EU-fuglebeskyttelsesområder og EU-habitatområder.

Annonce

Boliger 600 meter væk

Området er i dag beliggende i et erhvervsområde. Nærmeste boligområde ligger 600 meter øst for erhvervsgrunden.

Og netop det faktum, lægger Lene Tingleff (V), formand for teknisk udvalg, vægt på.

- Et 30 meter højt tårn er selvfølgelig lidt voldsomt, men området er i forvejen udlagt til industri, og derfor er det det helt rigtige sted at placere sådan en virksomhed, siger Lene Tingleff.

Et plantebælte vest for boligområdet begrænser synligheden fra boligerne, lyder forklaringen, og der vil desuden blive etableret et grønt bælte på 10 meter langs Gesagervej og Vestre Ringvej.

Forslaget bliver nu sendt i høring i otte uger, inden det kan endeligt kan vedtages.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Pandemier. Det er vores egen skyld

Horsens

Trods påbud og dødsfald: - Jeg har tillid til både personale og ledelse, når jeg taler med avisen

Annonce