Annonce
Odder

Vinyler på messe i Odder

3. august holdes der plade- og musikmesse i Pakhuset for 18. gang. PR Foto

Odder: Pakhuset er ramme, når der lørdag 3. august klokken 10-15 holdes plade- og musikmesse.

På flere end 60 standmeter vil der i år vises tusinder af vinyler i kasser - LP’er og singler – samt CD’er, DVD’er, bøger med mere.

Interessen for at samle vinyl har aldrig været større, og på messen vil man kunne finde både sjældne og mere almindelige udgivelser indenfor alle genrer.

Heraf mange udgivelser, som stort set kun findes i de få specialbutikker eller på internettet.

Blandt de mange stande på messen er der mange kendinge fra årene såvel som nye standholdere.

Har du en ældre samling af LP’er, du gerne vil af med, så er messen en glimrende anledning.

Tag en liste med og få eventuelt et kontant bud eller byttepris, eller tag en mindre stak udvalgte med i en pose eller lille kasse.

Der holdes samme weekend Odder Byfest og Kræmmermarked, hvor gaderne i byen er omdannet til et kæmpe kræmmermarked – så der er også mulighed for’ "loppefund" i gaderne.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce