Annonce
AC Horsens

Vinter-mirakel på Casa Arena: Finnbogason redder AC i sidste sekund

AC Horsens Alexander Ludwig protesterer over at dommer Sandi Putros har dømet straffe i Alka Superliga-kampen mellem AC Horsens og AGF på Casa Arena i Horsens, 27. februar 2018. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2018)

Horsens: AC Horsens fik i absolut sidste sekund 1-1 ud af tirsdagens vigtige superligakamp mod AGF.

Dermed er holdet stadig inde i varmen i forhold til top seks, selv om flere hold kan overhale AC, når de øvrige kampe i midtugerunden er spillet.

Det lignede længe et nederlag, men i kampens femte tillægsminut fik indskiftede Finnbogason udlignet til 1-1. Qvist afsluttede, og det gav en ripost, som Finnbogason var over og sparkede i nettet til 1-1.

AC Horsens fik en rædselsfuld start på kampen. Der var ikke gået mange minutter, før Alexander Ludwig begik straffespark mod Kasper Junker.

Amini blev sat til at sparke, men han afsluttede elendigt med et fladt spark midt for mål. Jesse Joronen var hoppet til den ene side, men med fødderne fik han pareret afslutningen.

Glæden i AC-lejren var stor, men et par minutter senere listede Jens Stage bolden i mål til 1-0 efter et hjørnespark.

Hjemmeholdet havde store problemer, men som første halvleg skred frem fik holdet dog kæmpet sig tilbage.

Oliver Drost fik afsluttet flere gange, men AGF var farligst og gik fortjent til pause med en føring på 1-0.

AC Horsens kom godt ud fra pausen og fik lagt pres på AGF-forsvaret, der lavede flere fejl, men udligningen til 1-1 udeblev.

Indskiftede Kjartan Finnbogason gav ny energi i front, men trods et par farlige forsøg blev der ikke ændret på nullet ud for AC Horsens på måltavlen.

Okosun fik en gylden mulighed et kvarter før tid, men den høje AC-spiller ramte forbi bolden et meter fra et tomt mål.

Oliver Drost kom endnu tættere på, da han små 10 minutter før tid blev spillet fri af Hallur Hansson, men Drosts forsøg blev reddet af med en stor redning af AGF-keeperen.

I slutfasen fik Mathias Nielsen comeback efter sin lange skadespause.

Det lignede et nederlag, men så dukkede Finnbogason op og gav AC-tilhængerne noget at varme sig på.

Bo Henriksen havde ændret på en enkelt plads i startopstillingen i forhold til kampen mod Randers.

Hallur Hansson afløste Lasse Kryger i front som makker til Oliver Drost.

Dermed måtte Kjartan Finnbogason, der var tilbage efter karantæne, indlede kampen på bænken.

Nedenfor kan du læse eller genlæse vores live-dækning af kampen.

De to holds startopstillinger:
AC Horsens: Jesse Joronen, Peter Nymann, Delphin Tshiembe, Alexander Ludwig, Jonas Thorsen, Mikkel Qvist, Bjarke Jacobsen, Ayo Okosun, Jonas Borring, Hallur Hansson, Oliver Drost.

AGF: Aleksandar Jovanovic, Pierre Kanstrup, Jesper Juelsgård, Casper Højer Nielsen, Daniel A. Pedersen, Jens Stage, Mustafa Amini, Adama Guera, Magnus Kaastrup, Kasper Junker.
AC Horsens spiller igen på mandag ude mod AaB.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Hushandler er steget med mere end 100 procent: Skanderborg, Hedensted og Horsens topper boligstatistik

Annonce