Annonce
Sport

Vingegaard bliver kåret som årets mandlige cykelrytter

Jonas Vingegaard blev torsdag tildelt fornem hæder, da han blev kåret som årets mandlige cykelrytter i 2021. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Efter præstationerne i sidste års Tour de France med en samlet andenplads vandt Jonas Vingegaard en stor pris.

Jonas Vingegaard kan kalde sig årets mandlige cykelrytter i 2021.

Det står klart efter torsdagens kåring, hvor Jonas Vingegaard, som er på træningslejr i Spanien, fik overrakt nyheden af Danmarks Cykle Union (DCU) over et møde online.

- Det er fantastisk, det er en kæmpe ære at blive kåret som årets cykelrytter, specielt i så stærkt et felt. Der er mange sejre, olympiske medaljer og verdensmestre.

Annonce

- Så det er kæmpestort, at det så lige er mig, der løber med den titel. Det er jeg virkelig beæret over, siger Jonas Vingegaard.

Når han kigger tilbage på bedrifterne i 2021, står Touren som et af højdepunkterne. Især da han kørte fra Tadej Pogacar, den samlede vinder, på det legendariske bjerg Mont Ventoux.

- Det er jo nok Tour de France og specielt på Mont Ventoux. Det var jo nok ligesom højdepunktet, hvor jeg kunne sætte Pogacar, men generelt synes jeg bare, hele sæsonen har været sindssygt god.

- Det var ligesom om, alt bare spillede sidste år, lyder det fra Jonas Vingegaard.

Læs nyheden om Vingegaard på DCU-hjemmesiden

Han vandt prisen foran Kasper Asgreen, Magnus Cort, Michael Valgren, baneduoen Michael Mørkøv og Lasse Norman Hansen samt det danske hold i 4000 meter holdforfølgelsesløb, der også var nominerede til prisen.

DCU-formand Henrik Jess Jensen, der fungerer som formand for juryen, kalder prisen den største hæder, en rytter kan opnå i dansk cykelsport.

- Når selv en OL-guldmedalje eller et verdensmesterskab ikke er en garanti for at blive kåret til årets rytter bliver jeg ganske enkelt benovet over, hvor store og gentagne resultater der leveres i dansk cykelsport.

- Det er noget helt særligt, vi oplever i disse år, mener Henrik Jess Jensen.

Hvert år kårer DCU årets cykelrytter. En nedsat jury vælger de nominerede, og afstemningen baseres på stemmer fra licenshavende ryttere under DCU.

Den traditionsrige kåring er blevet uddelt siden 1976. Fra 1976 til 2020 indgik mandlige og kvindelige cykelryttere i den samme afstemning, mens prisen fra og med 2021 er deles i to.

Søren Kragh Andersen blev kåret som årets cykelrytter i 2020.

Vinderen af prisen som årets kvindelige rytter i 2021 afsløres senere i januar.

/ritzau/

Annonce
Horsens For abonnenter

Mand fik hugget lillefingeren af: 27-årig skal fem år i fængsel for øksevold

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Problemer med aflevering af freetrailerne på Smedetorv fortsætter: Nu tager Ikea konsekvensen

Hedensted For abonnenter

77-årige 'Polle' er landets ældste seriehåndboldspiller og spiller hver kamp: - Selv modstandernes fans jubler, når jeg scorer

Sport

Vanvittig buzzer beater sikrede Horsens IC-sejr i allersidste sekund: Derfor er der pres på, hvis holdet skal nå at spille sig tilbage i medaljestriden

Horsens

Priserne stiger fortsat - men i langsommere tempo: Man kan stadig tjene pænt på at sælge huset i 2022

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Horsens For abonnenter

Cykelholdet Sund Vilje blev skelsættende for Flemmings liv: Nu cykler han til Paris med sit eget lille hold

Horsens

Graven skal ændres fra ærgerlig til attraktiv: Nu er første skridt på vejen vedtaget - og det kommer fra en uventet kant

Navne For abonnenter

Manden, der bragte ægte crepes til Danmark, er død: Christian tændte millioner af stjerner gennem sit liv

Nye regler betyder at mange coronapas udløber søndag

Horsens

Jeg er blevet gravid, mens jeg er i et barselsvikariat - kan min chef fyre mig, når jeg fortæller det?

Navne For abonnenter

Andre cutter sig, jeg brugte tatoveringerne: I dag er Sabrina mor, dagplejer og lykkelig, og hun har ikke længere brug for smerten fra nålen

Erhverv For abonnenter

Henrik taber 100 kroner for hver gris, han sender ud af stalden

Annonce