Annonce
Horsens

Villavej med opråb: Der skal ske en ulykke, før kommunen tager os alvorligt

En række beboere på Borgmestervej er utilfredse med, at deres vej bruges som gennemkørselsvej for at undgå trafikken på Vestergade og Nørrebrogade. Beboerne er fra venstre Peter Leenborg Jensen, Sigurd Rosing-Asvid, Thomas Jensen, Helene Rosing-Asvid, Sigga Sophia Jensen, Maja Jørgensen, Thorbjørn Rosing-Asvid, Clara Andersen, Line Jørgensen og Malte Jørgensen. Foto: Michael Svenningsen

En række beboere på Borgmestervej i vestbyen føler sig utrygge ved at lade deres børn færdes på vejen, da de mener, vejen er plaget af meget tung trafik.

Horsens: - Borgmestervej burde være en villavej, men det er en gennemkørselsvej, siger Peter Leenborg Jensen, der for to år siden flyttede dertil med sin kone, Helene Rosing-Asvid.

Dengang var vejen stille og rolig, og den største irritationsfaktor var bybussen, der larmede, når den kom forbi.

I dag er situationen dog en helt anden, for selvom busruten ikke længere kommer ad Borgmestervej, har en masse bilister og lastbilchauffører fundet ud af, at de kan undgå køerne på Vestergade og Nørrebrogade ved at køre gennem Borgmestervej.

Det har skabt mere og vildere trafik på vejen, hvor biler i for høj fart drøner ned ad gaden til stor irritation og frygt for vejens beboere.

- Mange børn skal krydse vejen for at komme til Horsens Byskole, og jeg gruer for, når jeg skal sende min ældste afsted, fortæller Line Jørgensen, der er mor til seksårige Malte Jørgensen og toårige Clara Andersen.

Annonce

Mange børn skal krydse vejen for at komme til Horsens Byskole, og jeg gruer for, når jeg skal sende min ældste afsted.

Line Jørgensen

Horsens holder i kø

Horsens er en vækstkommune, og vi kan være stolte af, at så mange flytter hertil. Flere indbyggere betyder dog også mere trafik, og på vej ind og ud af Horsens sidder vi fanget mellem hjem, job, daginstitution, indkøb, aftaler og kunder.

Og her holder vi så. I kø.

Horsens Folkeblad sætter for tiden fokus på køerne og på de udfordringer, den øgede trafik skaber. Vi giver dig også dine medtrafikanters tips til veje til at undgå køerne

Bag dem ses krydset mellem Borgmestervej og Fussingsvej, hvor der er dårligt udsyn til at orientere sig, når man drejer. Foto: Michael Svenningsen

Intet svar fra kommunen

Peter Leenborg Jensen og Helene Rosing-Asvid frygter også, hvad der kan ske, hvis deres to små børn skal over vejen, og derfor tog Helene Rosing-Asvid i februar 2017 kontakt til kommunen og et byrådsmedlem.

- Vi gør noget, for vi kan føle os sikre, og for at vores børn kan komme sikkert i skole. Vi føler, vi bliver tilsidesat i Vestbyen. Der er selvfølgelig trafikale problemer i Lund og på Høegh Guldbergs Gade, men man skal også kigge på Vestbyen, forklarer hun.

I starten havde hun en god dialog med byrådspolitikeren, som sagde, han ville gøre noget ved problemet, men han er efterhånden stoppet med at svare.

Skråt over for Helene Rosing-Asvid bor Maja Jørgensen og Thomas Jensen, der har en toårig datter. De flyttede til Borgmestervej i december 2016 og mærkede hurtigt, at vejen er præget af tung trafik med høj fart på.

Thomas Jensen gik dengang til kommunen for at høre, om der kunne laves bump på vejen for at sænke farten, men han fik afslag, da der kørte busser på vejen.

Det gør der dog ikke længere, men det har ikke kastet bump på vejen af sig.

Øget pres på sideveje

I forbindelse med Horsens Folkeblads tema om trafikken på indfaldsvejene til byen, har vi fået flere henvendelser fra beboer på sideveje til indfaldsvejene. Bl.a. fra beboerne på Borgmestervej. Den øgede trafik på indfaldsvejene har nemlig også konsekvenser på sidevejene, som bilister tyer til for at undgå køer.

Glad for, det ikke var et barn

De beboere fra Borgmestervej, som Folkebladet har talt med, fortæller alle, at de kan mærke et ryk i huset, når biler - og specielt lastbiler - kører hurtigt forbi.

Derudover er lyden fra trafikken til så stor gene for dem, at Helene Rosing-Asvid og Peter Leenborg Jensen har fået sat lydreducerende vinduer i deres hus.

- Jeg kan vågne om natten af biler, der kommer kørende i høj fart, og det gør jeg stadig, for vinduerne er lydreducerende - ikke isolerende, siger Helene Rosing-Asvid.

Hos Maja Jørgensen og Thomas Jensen er de også plaget af trafikstøj, men det har hjulpet på det, at de har bygget en mur ud mod vejen.

Da den blev bygget, havde de en sandbunke ude på vejen med kegler omkring, men det gjorde, at kun én bil kunne passere ad gangen.

Det var flere gange ved at ende galt, så Thomas Jensen besluttede sig for at sætte sin skraldespand længere ud på vejen for at gøre bilisterne opmærksomme på forhindringen.

En dag kørte en bilist ind i skraldespanden og begyndte at råbe ad Thomas Jensen, der bare er glad for, at det ikke var et barn, den uopmærksomme bilist kørte ind i.

Vil have chikaner

Mens Folkebladet er på besøg kommer flere biler og lastbiler kørende i høj fart hen ad Borgmestervej, hvilket eksempelvis skaber problemer tæt på krydset til Vestergade.

Her holder biler parkeret i begge sider af vejen, så der skal hårde opbremsninger til, når en bil i høj fart skal holde ind til siden for at gøre plads til en modkørende.

Kommer man fra Fussingsvej eller Viborgvej ned på Borgmestervej opstår endnu en farlig situation, for udsynet er dårligt, når man vil svinge ned på vejen.

Da Folkebladet er på besøg, kører en venstresvingende bilist fra Viborgvej lige ud foran en anden bilist, hvilket nemt kunne have resulteret i en ulykke.

De beboere, Folkebladet talte med, ser det som et spørgsmål om tid, før et uheld sker, og de er bange for, at det er sådan et, der skal til, før kommunen vil gøre noget ved problemet.

Beboerne foreslår eksempelvis chikaner på vejen, 40 km/t zone og et "legende børn"-skilt på vejen i håb om, at det kan bringe hastigheden ned.

Det er i disse to kryds, der er dårligt udsyn:

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce