Annonce
Horsens

Vildhestenes førerhoppe har fået en betændt hov

I oktober 2017 blev vildhestene sat på græs ved Nørrestrand. Et smukt syn, som mange nyder, når de kommer forbi. Foto: Morten Pape
En af vildhestene ved Nørrestand har fået en betændt hov, så nu skal dyrlæge og smed undersøge hoven nærmere.

Horsens: En af vildhestene ved Nørrestrand har det rigtig dårligt. Den kan ikke følge med flokken og kan ikke støtte ordentligt på venstre forben.

Sådan lød det fra en bekymret kvinde, som næsten dagligt tager en tur til Nørrestrand for at nyde det smukke syn af vildhestene ved Nørrestrand.

Og det er helt korrekt, fortæller Jan Kunstmann, biolog ved Horsens Kommune.

- Forrige tirsdag havde vi en dyrlæge ude at se til hesten. Vi regnede med, at det var en byld på hoven. Da dyrlægen kom, var der gået hul på bylden, det lettede trykket på hoven. Men nu har den desværre fået det dårligere igen, måske er det betændelsen, fortæller Jan Kunstmann.

Nu er der lavet en ny aftale med dyrlæge og smed, som sammen skal undersøge hesten.

- Vi bliver nødt til at bedøve hesten, før den kan blive undersøgt. Jeg forventer, at smeden skal rense dens hov, og dyrlægen skal kigge på dens sundhedstilstand.

Annonce

Spiste for meget i foråret

Det er flokkens fører, der har fået helbredsproblemer.

- Det har ikke sat spor i flokken. Hestene er meget sociale og viser hensyn til hende, fortæller Jan Kunstmann.

Det er ikke første gang, hestene har haft sundhedsproblemer. Et par stykker har været forfangne, men de er blevet raske igen.

- Det kommer, hvis de har fået for meget næring. I foråret var der nattefrost og varme om dagen, det giver en masse sukkerstoffer i græsset. I forvejen tilhører hestene en race, der kan leve meget nøjsomt, men de var allerede i vældig god stand efter vinteren, fortæller Jan Kunstmann om flokken på seks hopper og en hingst, som i foråret blev udvidet med tre føl.

Hestene er af racen konic og hentet i nordtyskland, hvor klimaet minder meget om det danske.

Jan Kunstmann opfordrer i øvrigt folk til at ringe til ham, hvis de observerer noget, der tyder på sygdom eller mistrivsel hos vildhestene. Hans telefonnummer står på skilte ved folden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce