Annonce
Kultur

Vild med dans-debutant håber at Haugaard kan trække stemmer

Parret har det rigtig hyggeligt sammen og har allerede mange planer udenfor øvelokalet. En af deres planer er at se portrættet af Jacob Haugaard, som hænger på Christiansborg. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Den nyeste professionelle danser i Vild med dans-klanen danner par med entertaineren Jacob Haugaard. Hun håber, de kan trække stemmer hjem.

Syv point fra dommerpanelet.

Mere blev det ikke til for entertaineren Jacob Haugaard og dansepartneren, Camilla Dalsgaard, da de ved premieren på årets "Vild med dans" gik på gulvet i en tango.

Desværre missede Jacob Haugaard et par trin og kom aldrig rigtig til at nyde fredagens optræden.

Annonce

- Jeg nød det ikke nok, for jeg er lidt af en skabsperfektionist, og da jeg trådte forkert, kunne jeg slet ikke få det til at virke bagefter, siger Jacob Haugaard.

Men intet er afgjort endnu, da seernes stemmer tæller for halvdelen af den samlede karakter, og de bliver først afsløret, når parrene på fredag har danset for anden gang.

Og det er netop seernes stemmer, som den professionelle danser Camilla Dalsgaard satser på.

- Jeg satser helt sikkert på, at Jacob kan hive nogle stemmer hjem. Af os to er han klart den, der er mest kendt og offentlig. Så på den måde er jeg helt vildt heldig, at jeg har fået ham, da jeg er helt ny og ukendt for seerne, siger Camilla Dalsgaard.

Det var i en tango at Camilla Dalsgaard og Jacob Haugaard gik på gulvet på premieren af "Vild med dans". Selv om det kun blev til syv point for parret, fik de flere positive kommentarer med på vejen fra dommerpanelet, blandt andet fik Jacob Haugaard ros for sin udstråling. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Selv om hun for mange seere er et ukendt ansigt, har hun i mange år har fulgt det populære underholdningsprogram på sidelinjen, da hendes mor, Soffie Dalsgaard, var en af de oprindelige dansere i TV2's seersucces.

- Jeg er vokset op med det her program, derfor er det også en stor drøm, der er gået i opfyldelse, når jeg får lov til at gå ud på gulvet i år, og så endda med en så fantastisk partner som Jacob, siger den 30-årige danser.

Også Jacob Haugaard er godt tilfreds med sin dansepartner, og kalder deres partnerskab for utrolig godt.

- Jeg er virkelig nydanser, så det er helt vildt, at Camilla har fået mig til at gøre det her. Jeg havde ikke regnet med, at jeg kunne danse sådan, siger den garvede entertainer, som har været aktiv komiker, musiker og entertainer siden 1970'erne og i 1994 blev valgt ind i Folketinget som løsgænger.

Danseparret kommer så godt ud af det, at de også har planlagt aktiviteter udenfor danselokalet.

Faktisk har Jacob Haugaard planer om, at de to skal på sightseeing i København, fortæller Camilla Dalsgaard.

- Vi skal på Glyptoteket, og vi skal på Christiansborg, hvor jeg skal ind og se ham hænge derinde på Borgen så fint. Der er så mange ting, vi skal nå, siger Camilla Dalsgaard.

På fredag skal parret på gulvet i en cha-cha-cha, og de glæder sig utroligt meget til at vise dommerne, at Jacob Haugaard har forbedret sig.

- Det bliver spændende at se, hvad det bliver til med den nye dans, da der skal øves helt forfra, og nu har vi jo kun fem øvere, inden vi skal vise dansen frem, så det er jo interessant, siger Jacob Haugaard.

Anden udsendelse af den 18. sæson af "Vild med dans" bliver sendt på fredag klokken 20 på TV2.

/ritzau/

Annonce
Horsens For abonnenter

Det er endnu uvist, om der er PFOS-forurening i Horsens, men "der er ikke risiko for mennesker eller grundvandet"

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Antal corona-indlagte falder til det laveste siden først i august - yderligere fire er døde

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

To er blevet fyret: Kommunalt ansatte snagede i 300 personers følsomme oplysninger

Horsens For abonnenter

Bilister har svært ved at komme ud på landevej: Her kan der komme en rundkørsel

Sport

Sensationel debut af brandvarm amerikaner var ikke nok for Horsens IC, der blev dukket til sidst mod Bakken Bears

Kultur For abonnenter

Kvinderne styrer: 'Gift ved første blik'-mændene har problemer med kæledyr og prutter

AC Horsens

Stolt AC Horsens-træner oven på pokaltriumf: Hvor mange kan skifte ni mand ud og så vinde over et superligamandskab?

Nyhedsbrev For abonnenter

Dagens overblik: Slut med frivillige vagter på sygehuset, grøn strøm fra taget og masser af spørgsmål om byudvikling

Horsens

23-årig slog alarm om drab i Køge fra lejlighed i Horsens: Nu sidder han selv på anklagebænken tiltalt for drabet

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Hedensted

Havde gang i 50 wienerschnitzler: Forpagter måtte sadle hurtigt om efter brand

Danmark

Kulturministeren er skræmt over danske børns Youtube-forbrug: - Jeg er bange for algoritmer, jeg ikke forstår

AC Horsens

Se videoanalyse: AC Horsens tævede Silkeborg og nu venter ærkerivalerne fra VB i 1/8-finalen

Horsens For abonnenter

Nej til ekstra vagter: Hverdagen på Akutafdelingen er mere presset end før strejken, fordi sygeplejersker har fået nok

Brædstrup

Nu har vi chancen: Nyt torv skal sikre børn en sikker skolevej

Annonce