Annonce
Danmark

Vidner fortæller om ekstreme perversiteter fra forældrene i Vejen-sagen

Sagen mod forældreparret fra Vejen blev anket til landsretten, hvor tre dommere og ni nævninge skal afgøre, om manden og kvinden skal findes skyldige i videre omfang. Skyldkendelsen ventes at blive afsagt en gang i løbet af onsdag den 23. oktober. Foto: Søren Dippel
Vidner fortalte samstemmende om det tiltalte forældrepars perversiteter. Vestre Landsret ventes at afsige dom i ankesagen onsdag 23. oktober.

Retssag: Efter en uges behandling i Vestre Landsret er anden omgang af Vejen-sagen, hvor et forældrepar er tiltalt for stribevis af seksuelle overgreb mod familiens børn, langtfra overstået.

Mandag fortsatte ankesagen med afhøringer af vidner, og sådan er tirsdagen også forløbet. Onsdag vil vidneafhøringen ifølge anklager Emil Stenbygaard ske for lukkede døre, da et af børnene skal afgive forklaring.

- På nuværende tidspunkt ønsker jeg ikke at kommentere sagens hidtidige forløb. Det må vente, indtil dommen bliver afsagt. Det, tror jeg, tidligst vil ske engang i næste uge, lyder Emil Stenbygaards vurdering.

Allerede i god tid mandag, inden de tre dommere og de ni nævninger havde taget plads i retten, sad den ene af sagens hovedpersoner - den 60-årige kvinde - klar sammen med sin forsvarer. Da hendes 64-årige mand, som har fået en fængselsdom for voldtægt af den ene af døtrene, blev ført ind i retssalen, bød kvinden ham velkommen med ordene: ”Dit dejlige stykke mandfolk”.

Seks vidner skulle høres, og de kunne samstemmende fortælle om perversiteter som en del af børnenes hverdag. Et vidne, der som 10-årig havde været på besøg i hjemmet, havde hørt manden tilbyde en af pigerne, at hvis hun ”kom med ovenpå” og gav ham mundsex, ville hun få en pose slik.

- Men da hun bagefter kom ned igen, var hun helt ulykkelig, for hun havde alligevel ikke fået en pose slik, forklarede vidnet.

Samme vidne havde også set børnenes mor sidde nøgen i vinduet og pille ved sig selv.

Annonce

Sagens gang

Da sagen første gang kom for Retten i Esbjerg, blev parret frikendt i 16 af 17 forhold enten på grund af manglende beviser eller som følge af forældelse.

Parret har erklæret sig ikke skyldig, men manden, der i dag er 64 år, blev idømt fire års fængsel for voldtægt af et af børnene.

Sagen blev siden anket til landsretten, hvor tre dommere og ni nævninge med anklager Emil Stenbygaards ord skal afgøre, om de skal findes skyldige i videre omfang.

Skyldkendelsen ventes at blive afsagt en gang i løbet af onsdag den 23. oktober.

Børnene drak øl

Et andet vidne, som havde været på besøg i hjemmet, fortalte, at også han ved en lejlighed havde hørt manden tilbyde datteren slik for mundsex.

- Manden havde i det hele taget en meget perverst sprogbrug, men at han brugte det over for et barn, har jeg ikke kunnet glemme.

Det samme havde et tredje vidne heller ikke kunnet glemme at have hørt: "Hvad, så min pige? Skal du med ovenpå til noget sex? Så får du en pose slik".

- Jeg har også hørt manden fortælle, at børnenes mor havde haft sex med en hund. Det var i det hele taget et underligt hjem, og han havde et perverst sprogbrug, forklarede vidnet.

Et fjerde vidne, som havde taget sig af et af børnene, havde en dag henvendt sig til forældreparret, hvor manden åbnede hoveddøren kun iført grønne underbukser.

- Så blev jeg tilbudt sex, og jeg kunne ikke regne ud, om han var fuld eller påvirket af stoffer. Han gav et af børnene en halvlitersflaske med øl. Men jeg tog flasken fra barnet, for jeg syntes, det var underligt at give børn øl at drikke. Men manden sagde, at her var børnene vant til at drikke øl, forklarede vidnet, der også var blevet konfronteret med, at der blev vist pornofilm i hjemmet.

Vidne i chok

- Det var helt absurd, og jeg havde indtryk af, at børnene havde det dårligt. Mine forældre havde tidligere også taget sig af børnene og havde fortalt mig mange ting om de børn. Et halvt års tid senere kontaktede jeg så Vejen Kommune, for det ville mine forældre ikke.

Det var en af beboerne i samme kvarter i Vejen, hvor det tiltalte forældrepar dengang boede, som fik Vejen Kommune på banen.

- Dengang var jeg på barsel, og en dag fortalte jeg min sundhedsplejerske om forældreparrets børn. Jeg var nærmest i chok over at have hørt manden tilbyde datteren, at hun kunne få lov til at sidde på hans tissemand. Tænk, at han kunne komme i tanke om at sige sådan noget til en lille pige. Jeg kunne ikke holde ud at være i det hjem.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Sådan forstærker sundhedsvæsenet uligheden

“Min første ledige tid er om tre uger. Men du kan nok ikke vente så længe. Ja, for så er det nok for sent at gøre noget,” sagde en ryglæge, der selv tog telefonen. Speciallægen forklarede, at hvis min nerve i lænden var under pres for længe, så var det sandsynligt, at min nerve ville tage varigt skade. Og nej, han vidste ikke, hvad jeg ellers kunne stille op. Jeg sagde ja, tak til den tilbudte tid. Det var trods alt bedre end ingenting. Jeg havde smerter i ballen og benet. Jeg havde mistet kraft. Jeg kunne kun gå rundt ved hjælp af krykker. Jeg havde brug for en scanning, der kunne fortælle, hvad der var galt. Og vejen til en scanning skulle banes af en speciallæge, mente min egen læge. Og der var lange lange ventetider hos alle dem, jeg kom igennem til. Jeg sad målløs tilbage efter samtalen. Det hastede altså, hvis min førlighed skulle reddes i tide. Ellers skulle jeg humpe rundt på krykker resten af livet. Alligevel kunne jeg ikke komme til akut. Kan det virkelig passe, at man i dagens Danmark lader ventetider hos speciallæger invalidere mennesker på livstid? Jeg fortsatte min rundringning. Nej, vi tager ikke patienter uden for kommunen. Medmindre du altså selv betaler. Eller har en forsikring. Så har jeg faktisk en ledig tid allerede i morgen, siger sekretæren. ”Er du interesseret?” Jeg har heldigvis råd til det. Flaskehalse i vores sundhedsvæsen gælder åbenbart kun for de fattige, selvom det hedder sig, at vi har fri og lige adgang til vores sundhedsvæsen. Kan det virkeligt være rigtigt, at vi overlader de fattige til deres egen sure skæbne, mens vi der har råd eller en forsikring, kan få behandling? Min jagt efter en ledig tid hos en ryglæge fandt sted i august 2017. Dengang anede jeg ikke, at mine smerter i ballen og benet i virkeligheden stammede fra en kræftknude, der havde ødelagt knogler i mit bækken og min hofte. Kræften var også begyndt at gnave af min lårbenshals. Ja, jeg havde faktisk kræft i hele kroppen, i alle dele af mit skelet og i flere vitale organer. Men det anede jeg intet om, da jeg jagtede en tid hos en ryglæge. Det fik jeg først at vide fire måneder senere. Og kun fordi jeg selv insisterede på at blive scannet, og kun fordi jeg selv betalte for en vigtig undersøgelse på vejen. Som journalist har jeg en erhvervsskade. Jeg er konstant opmærksom på urimeligheder og uretfærdigheder. Skandaler er nemlig gode historier. Og her stødte jeg direkte ind i urimelige forhold. Ud over dem jeg allerede har nævnt, gik det op for mig at det frie og det udvidet frie sygehusvalg kun gælder for dem, der selv kan betale for transporten eller har netværk, der kan hjælpe dem med transport. Frit valg for de rige. De kan vælge at komme til undersøgelse eller behandling i en anden landsdel med langt kortere ventetid eller med bedre renomme, fordi de kan klare udgifterne selv. Men ikke frit for de fattige. Er det rimeligt? En ting er penge. Men det kræver også, energi, overblik og vedholdenhed at sikre sig, at henvisninger bliver afsendt fra den ene afdeling og modtaget på en anden afdeling. For det kan man desværre ikke regne med sker af sig selv. En af mine henvisninger lå en hel uge “i en bunke som vi sjældent kigger i,” som en sekretær forklarede mig, da jeg ringede og rykkede for fjerde eller femte gang. Hver gang jeg ringede, fik jeg at vide, at “vi sender den om et øjeblik”. Tænk hvor kunne de have sparet tid, hvis de så også havde videresendt henvisningen med det samme. Men det gjorde de først efter flere rykkere. Jeg var privilegeret. Jeg havde energi, kræfter og frækhed til at ruske og rykke. Men ofte handler det om meget syge og gamle mennesker, som ikke har energien selv, og som ikke har børn, der magter at klare opgaven for dem. Er det rimeligt, at de svage skal ligge og rådne op i en bunke, som personalet sjældent kigger i? Vores sundhedssystem forstærker desværre den ulighed, der også præger det øvrige samfund, hvor fattige, dårligt uddannede og ældre står i bagerste række. Da min kræft først blev fundet, fik jeg en kræftbehandling i verdensklasse. Det danske sundhedsvæsen fiksede min kræft. Og som tak for det vil jeg gerne bidrage til at fikse det danske sundhedsvæsen. Og noget af det, der trænger allermest til at blive fikset er uligheden. Eksemplerne er hentet fra bogen: “Sådan overlevede jeg kræften - og sundhedsvæsenet”, People’s Press 2019

Erhverv

Hushandler er steget med mere end 100 procent: Skanderborg, Hedensted og Horsens topper boligstatistik

Annonce