Annonce
Østjylland

Vidne til voldsom biljagt: Vanvidsbilist var en brøkdel af et sekund fra at have kostet menneskeliv

Det var her i krydset Søren Frichs Vej/Åby Ringvej, at et øjenvidne oplevede en flugtbilists vanvittige kørsel - en kørsel det var tæt på at koste menneskeliv. Foto: Google Maps
Føreren af en sort BMW er foreløbigt sigtet for blandt andet tre gange at have kørt over for rødt lys, for at have kørt med mindst 120 km/t, hvor man må køre 60 km/t og for at køre venstre om helleanlæg. I forbindelse med hans vanvittige kørsel havde han nær kørt ind i en far og dennes syv-årige datter.

AARHUS: En bilist er efter en længere biljagt gennem store dele af Aarhus sigtet for blandt andet at have forvoldt fare for liv eller førlighed, for kørsel i frakendelsestiden, for tre gange at have kørt over for rødt lys, for at have foretaget ulovlige overhalinger, for at have kørt med mindst 120 km/t, hvor man må køre 60 km/t og for at køre venstre om helleanlæg.

Den voldsomme biljagt fandt sted søndag formiddag, hvor en bilist fangede Østjyllands Politis opmærksomhed, da han kørte hasarderet i en sort BMW ved Hasle Torv. Ved synet af patruljebilen satte føreren farten op og kørte blandt andet over spærrefladen mellem vognbanerne, da han kørte ad Viborgvej i retning mod Aarhus centrum.

Herefter fulgte en flere kilometer lang biljagt ad først Viborgvej, senere Vestre Ringgade og Søren Frichsvej, inden politiets patruljer mistede kontakten til flugtbilisten ved Åby Ringvej.

Annonce

En århusiansk bilist var øjenvidne til en del af vanvidsbilistens livsfarlige kørsel. Århus Stiftstidende har efterfølgende talt med øjenvidnet. Han har også afgivet forklaring hos Østjyllands Politi, men ønsker at optræde anonymt i Århus Stiftstidende.

Skrigende lyd fra dæk og bremser

Øjenvidnet holdt for rødt lys i sydgående retning på Åby Ringvej i krydset Søren Frichs Vej/Åby Ringvej, da flugtbilisten med vanvittig fart kom kørende ad Søren Frichs Vej og ville svinge mod syd ad Åby Ringvej.

- Jeg havde lige observeret en far med sin datter, der var cyklet over vejen og drejet mod syd på ringvejen, da jeg hørte den skrigende lyd fra dæk og bremser, fortæller øjenvidnet.


De to cyklister var højest nået et par meter længere frem på cykelstien. Var han kommet en brøkdel af et sekund før, havde det kostet menneskeliv. De var blevet fuldstændigt massakreret.

Århusiansk bilist, øjenvidne til flugtbilist vanvidskørsel


Han forklarer videre, at bilisten kom som skudt ud af en kanon og vurderer, at han kørte omkring 100 km/t rundt i svinget.

Ude i midten af krydset mistede flugtbilisten herredømmet over bilen, der skred ud og fortsatte i høj fart ind over cykelstien og fortovet, inden den ramte ind i skrænten op mod boligområdet Åbyhøjgård umiddelbart før jernbanebroen over ringvejen.

- De to cyklister var højest nået et par meter længere frem på cykelstien. Var han kommet en brøkdel af et sekund før, havde det kostet menneskeliv. De var blevet fuldstændigt massakreret, lyder øjenvidnets vurdering.

Var bilisten derimod kommet kort tid efter, var det til gengæld øjenvidnet til den vanvittige kørsel, der havde været i livsfare.

- Så var der blevet grønt, og jeg var kørt ud i krydset. Så var han kørt ind i mig i stedet.

Det var dermed rent held, at flugten ikke kostede menneskeliv.

Annonce

Fortsatte ad fortov og cykelsti

Efter flugtbilistens sammenstød med skrænten gik bilen i stå, men det lykkedes føreren at få startet bilen og sat den i gear, hvorefter han trådte på speederen, og i voldsom fart fortsatte i sydlig retning ad fortov og cykelsti, inden han atter fandt ud på kørebanen.

Politiet blev efterfølgende kontaktet af flere vidner, herunder den 37-årige mand, der havde cyklet sammen med sin syv-årige datter i krydset Søren Frichs Vej/Åby Ringvej.

Allerede på det tidspunkt havde politiet tilsyneladende mistet kontakten til flugtbilisten, selvom Østjyllands Politi havde to patruljer involveret i jagten.

Den første patrulje, der nåede frem til krydset, kørte ifølge øjenvidnet i nordlig retning ad Åby Ringvej, mens den næste patrulje, der kom kort tid efter, kørte mod syd - i samme retning som flugtbilisten.

Annonce

Over for rødt og mod kørselsretningen

Allerede inden episoden i krydset Søren Frichs Vej/Åby Ringvej havde flugtbilisten forårsaget adskillige farlige situationer i trafikken, efter at patruljen ved Hasle Torv tændte både horn og lygter for at forsøge at få føreren af bilen til at standse. Han satte i stedet farten endnu mere op og fortsatte med at køre hasarderet - blandt andet ved at overhale inden om og køre i busbanen.

I krydset Viborgvej/Vestre Ringgade kørte bilisten over for rødt lys og drejede til højre i retning mod Søren Frichs Vej, hvor bilen igen kørte over for rødt lys og drejede skarpt til højre ad Søren Frichs Vej. Herefter trak føreren over i modsatte vognbane, hvor den fortsatte på en længere strækning – fortsat med høj hastighed.

Selvom det i første omgang lykkedes flugtbilisten at slippe væk fra politiet, fandt politiet frem til bilen, der holdt parkeret på Aarhus Ø. Betjentene tog efterfølgende kontakt til en 30-årig mand, som formodes at have været fører af bilen under eftersættelsen.

En patrulje fra Østjyllands Politi mistede i første omgang kontakten med en flugtbilist, men fandt senere bilen på Aarhus Ø. Den formodede flugtbilist er anholdt. Arkivfoto: Kim Haugaard

Han er foreløbigt sigtet for at have forvoldt fare for liv eller førlighed, for kørsel i frakendelsestiden, for tre gange at have kørt over for rødt lys, for at have foretaget ulovlige overhalinger, for at have kørt med mindst 120 km/t, hvor man må køre 60 km/t, for at køre venstre om helleanlæg, for gentagne gange ikke at efterkomme politiets anvisninger og for narkobesiddelse, da han blev fundet i besiddelse af lidt hash og en joint.

Østjyllands Politi efterforsker fortsat sagen, og vil derfor gerne høre fra eventuelle vidner, der så den sorte BMW på strækningen fra Hasle Torv, via Vestre Ringgade til Søren Frichs Vej og videre ad Åby Ringvej.

Har du oplysninger i sagen, så ring til politiet på telefon 114.

Annonce
Horsens For abonnenter

Planer om daginstitution ved Nørrestrand sendt i høring: Placeringen er så langt som muligt fra det første - meget omdiskuterede - bud

Danmark

Tirsdagens coronatal: Der er 6324 nye smittetilfælde med coronavirus

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Rock i Lunden vender hjem med rap, rock og strygere: Se næsten hele plakaten

Sport For abonnenter

En vild rejse og forvandling: I 15 år levede han under de drabelige borgerkrige i Sydsudan – han tog til USA og kunne ikke tælle til ti på engelsk – nu er han profil i Horsens IC

Byens Bedste

Afstemningen er åben: Nu kan du stemme på Byens Bedste 2021

Hedensted

Så mange elever vil blive berørt af nyt klasseloft: Kun få skoler har store klasser i indskolingen

Medie: Anbefaling om at aflyse julefrokoster på vej

HH Elite For abonnenter

HH Elite bløder med millionunderskud - men der er ingen krav om overskud: Derfor er der fuld kontrol, og ingen alarmklokker, der ringer hos ledelsen

Erhverv For abonnenter

Stor virksomhed med rødder i Hornsyld har forladt byen helt: - Det var tid for barnet til at flytte hjemmefra

Horsens

Coronasmitten sætter flere ny rekorder i Horsens: Aldrig har der været så mange smittede på én uge eller på ét døgn

Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem

Odder

Mariehønen Evigglads far boede i Hou

Erhverv For abonnenter

Her vil Hybel bygge og bo: Se planerne for Hybels ny domicil, der ikke blev som først planlagt

Hedensted

Juelsminde Lægehus sikrer bemandingen: 35-årig læge er klar til at tage over efter Frandsen

Annonce