Annonce
Odder

Videnskab er en hjertesag

Hjertet blev demonstret af (fra venstre) Svenja Becker, Marie Bruhn Hermansen, Mathilde Yde Smith og Marie Torstensen. Foto: Lars Juul
Odder - Koens hjerte er bygget op på samme måde som menneskets. Derfor lå der ko-hjerter på bordene, da der onsdag var videnskabsfestival på Odder Gymnasium.

Elever fra biotek-klassen 1. y skulle fortælle elever fra 9. klasse noget om, hvordan sådan et hjerte fungerer.

- Vi skal lære dem om hjertets opbygning og om kredsløb. Vi har haft undervisning i den sidste måneds tid, fortalte Marie Bruhn Henriksen.

Sammen med tre andre piger fra klassen stod hun ved et af bordene, og på skift kom der små grupper af skoleelever forbi. De havde fået gummihandsker på.

- I må meget gerne røre, hvis I har lyst, sagde Marie Bruhn Henriksen, men det skulle skoleeleverne ikke nyde noget af.

Hjertet var skåret op, så gymnasiepigerne kunne vise deres elever hjertets opbygning.

- Vi skulle oprindeligt have arbejdet med grisehjerter, men på grund af al det MRSA, så har vi kohjerter, fortalte pigerne til avisens udsendte.

Undervisningen foregik i et telt udenfor selve gymnasiet, og skoleleverne blev undervist i flere ting. Ved et bord blev der arbejdet med reagensglas og væsker, og udenfor blev der undervist i, hvordan molekyler bevæger sig. Det skete ved at lade skoleeleverne agere molekyler.
De fire unge lærere undersøgte, at alt var på plads i hjertet. Foto: Lars Juul
- 1. y skal have bioteknologi efter jul, og vi har arbejdet med hjerte og kredsløb som organsystem i en måneds tid. Og så har de haft fire lektioner om at formidle deres viden videre, fortalte Rikke Reipurth, som bl.a. er lærer i bioteknologi.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder

Budget i Odder: Partier er glade for fuldt låne-stop og vil afdrage på kommunens gæld

Annonce