Annonce
Læserbrev

Viceborgmester i replik: I Horsens skal der være boliger til alle - også til borgere, der modtager boligstøtte

Jeg vil gerne understrege, at der efter min mening skal være plads til og respekt for alle holdninger. Men skal vi nu ikke lige vente med at tale hele Horsens ned, førend byggerierne står færdig?
Annonce

Læserbrev: Kære Sisse Landert. Det er helt OK at komme med kritik - også af byggerierne i Horsens Midtby. Det er alle i sin gode ret til.

Smag og behag er meget forskellig fra person til person, og det er svært at diskutere, hvad der god eller dårlig smag.

Men lad mig slå fast - for Sisse Landert og for alle andre - at hverken borgmesteren eller andre i Socialdemokratiet mener eller har ment, at vi kun skal bygge for at tiltrække rige skatteydere.

Sisse Landert skriver i sit indlæg (læserbrev 15. januar, red.), at de borgere, der flytter ind i boligerne på Lilli Gyldenkildes Torv, vil være borgere, der får boligstøtte, og "ikke rige skatteydere, selv om borgmesteren i sin vækstbegejstring synes at mene det".

Intet kan være mere forkert, da borgmesteren gang på gang i mange år har slået fast, at i Horsens skal der være plads til alle, og at i Horsens skal der være varer på alle hylder til enhver pengepung.

I Socialdemokratiet ønsker vi et Horsens, hvor der selvfølgelig skal være boliger i den dyre ende, men mindst lige så vigtigt handler det om at bygge en by, hvor også helt almindelige mennesker har råd til at bo i blandede bydele. Også de borgere, der er berettigede til at få boligstøtte.

Den holdning kan ikke være ny for Sisse Landert - medmindre hun helt har valgt at ignorere vores holdninger og politik.

Jeg vil gerne understrege, at der efter min mening skal være plads til og respekt for alle holdninger. Men skal vi nu ikke lige vente med at tale hele Horsens ned, førend byggerierne står færdig?

Min og socialdemokraternes holdning er, at i Horsens skal der være boliger til alle - også til borgere, der modtager boligstøtte, og at borgere, der modtager boligstøtte, også har ret til at flytte ind i en ny og moderne lejlighed.

Og lad mig her til sidst forsigtigt minde om, at 99 pct. af de boliger, der opføres i Danmark, fortsat er firkantede, ganske som de også var i gamle dage - uanset om man kigger til Aarhus eller ud i resten af Danmark.

Andreas Boesen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AC Horsens

AC Horsens er fortsat uden Lumb

Horsens

Huscompagniet vil børsnoteres: Efter årrække med solid vækst er vi klar til næste skridt på rejsen

Østjylland

Virolog om smitte blandt sejlere: - Derfor skal vi have forsamlingsforbud ned under 50

Annonce