Annonce
Sport

Viborg HK snupper smal sejr over lokalrivalen Randers

Viborgs bagspiller Line Haugsted bidrog lørdag med fire mål og var med til at skaffe en sejr ude over Randers HK. (Arkivfoto). Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Randers HK spillede en flot kamp mod Viborg i den bedste danske håndboldrække, men det var ikke nok til point.

Viborgs håndboldkvinder kom lørdag på hårdt arbejde for at fremtvinge en smal sejr ude over lokalrivalen Randers HK i den bedste danske række.

Der var spænding helt til det sidste, men Viborg endte med at vinde med cifrene 29-26. Det var først i de sidste minutter, at sejren blev komfortabel.

Inden da var opgøret en jævnbyrdig og tæt affære hele vejen igennem.

Randers kom bedst fra start, og den velspillende bagspiller Mai Kragballe gjorde det tidligt til 4-2.

Hjemmeholdet var faktisk i teten i det meste af første halvleg, men Viborg holdt kontakten og kom foran 11-9.

Randers fik hurtigt udlignet til 11-11, og det stod også helt lige ved pausen - 13-13.

I anden halvelg forsøgte Viborg at trække fra, men det lykkedes ikke. I stedet fulgte Randers flot med, og Mai Kragballe udlignede til 19-19 midtvejs i anden halvleg.

Randers var også foran 22-21 med ti minutter tilbage, men en række udvisninger gjorde det ikke nemt for hjemmeholdet i den efterfølgende periode.

Viborg havde Kristina Jørgensen på bænken i stort set hele kampen, men hun kom ind ved to straffekast til slut og udlignede til 22-22 og bragte senere udeholdet foran med 26-23.

Randers fik reduceret til 24-26 med lidt over to minutter tilbage, men kom i de sidste minutter ikke tættere på point.

Der blev spillet yderligere to kampe i rækken lørdag.

Team Esbjerg snuppede en storsejr på 39-22 hjemme over bundholdet Vendsyssel Håndbold, mens Ajax København vandt 31-20 hjemme over Silkeborg-Voel.

Odense topper ligaen med 44 point for 24 kampe. Viborg og Team Esbjerg har 42 point på anden- og tredjepladsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Billetkrav, indhegning og mange tusind færre gæster i år

Coronavirus

Danmark dropper AstraZeneca-vaccinen: Får 650.000 ekstra Pfizer-vacciner i andet kvartal

Erhverv

Det betyder de nye indrejseregler for grænsehandlen: Efter disse datoer kan du handle i Tyskland

Erhverv For abonnenter

God for 1,9 milliarder: Så meget tjente Michael Mortensen i 2020

Annonce