Annonce
Horsens

VIA's ansøgertal falder for første gang i årevis

2216 ansøgninger svarer til et fald på otte pct. sammenlignet med 2017. En forventet tilbagegang efter flere år med fremgang, mener skolen selv. Arkivfoto

Horsens er en populær studieby, og der er en stigende interesse for VIA University Colleges uddannelser til bygningskonstruktør-, sygeplejerske- og dansksprogede ingeniøruddannelser, viser årets ansøgertal via kvote 2-ordningen. Samlet set er der dog tilbagegang.

Horsens: Da fristen til at søge ind på en videregående uddannelse via kvote 2-ordningen udløb torsdag kl. 12, var status på VIA University College i Horsens den, at skolen har modtaget 2216 ansøgninger.

2216 ansøgninger svarer til et fald på otte pct. sammenlignet med 2017. En forventet tilbagegang efter flere år med fremgang, skriver skolen i en pressemeddelelse.

Det samlede VIA University College med campusser i hele Region Midtjylland har modtaget 13.915 kvote 2-ansøgninger til sine mere end 40 forskellige uddannelser, hvilket er 4,5 pct. færre end i fjor.

Der har fra VIA's side været stort fokus på uddannelsesinstitutionens diplomingeniør-uddannelser, og der har været flot interesse for de helt nyetablerede, dansksprogede ingeniøruddannelser som produktionsingeniør (ni ansøgninger), eksportingeniør (otte ansøgninger) og softwareingeniør (otte ansøgninger).

- VIA's "klassiske" ingeniøruddannelser i Horsens som maskiningeniør og bygningsingeniør er gået frem fra henholdsvis 18 til 24 ansøgninger og fra ni til 18. Til gengæld har der været tilbagegang på de engelsksprogede ingeniøruddannelser, og det hænger bl.a. sammen med, at de aktuelle politiske vinde er vendt, så færre med udenlandsk baggrund søger mod Danmark.

Bygningskonstruktøruddannelsen er den, der procentvis har oplevet den største fremgang i Horsens. 93 har søgt ind sammenlignet med 59 i 2017. Sygeplejerskeuddannelsen er også blandt højdespringerne med en fremgang på 25 pct. på de, der har søgt ind på uddannelsen som førsteprioritet.

Annonce

Kender først de endelige tal til sommer

Der er først ansøgningsfrist til de videregående uddannelser gennem kvote 1 torsdag 5. juli, og VIA optager flest studerende gennem kvote 1.

Derfor er det først til sommer, man har det reelle overblik over årets samlede antal ansøgninger, men kvote 2-søgningen er erfaringsmæssigt en rettesnor for tendensen i kvote 1-søgningen.

Ansøgerne får besked i deres e-boks lørdag 28. juli, om de er optaget på en ønsket videregående uddannelse eller ej.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Klimaangst er de voksnes ansvar

Med mellemrum fortæller psykologer, hvordan flere og flere børn og unge bliver ramt af depression, angst og tvangstanker, fordi de er bange for, at Jorden vil blive oversvømmet, ødelagt af tørke eller helt gå under på grund af klimaforandringerne. Fænomenet har fået sit eget navn - klimaangst. At børn bliver bange, når de hører, at store dele af Danmark bliver oversvømmet, eller at jorden går under om 80 år, er ikke så sært. Problemet er, at vi voksne ikke er i stand til med ro i stemmen at sige: Du skal ikke være bange. Der sker ikke noget. Jeg har lige været en tur i Island - med fly, jeg indrømmer det straks. Her besøgte vi en gletsjer, som skrumper år for år. Og fik udpeget vulkanen Ok, som har været dækket af en gletsjer i 700 år. Det er den bare ikke længere. Søndag 18. august blev der holdt begravelse for Ok-gletsjeren, som er den første i landet, der er forsvundet på grund af klimaforandringer. På stedet er der sat en mindeplade op, som i et brev til fremtiden fortæller, at i løbet af de næste 200 år vil også landets øvrige gletsjere forsvinde. Skræmmende, når en af dem er større end Sjælland i udbredelse. De islandske gletsjere er bare ét eksempel på, hvorfor ikke kun børn, men også voksne bliver bange. Det nytter bare ikke noget, at vi som voksne udstråler angst og hjælpeløshed. Vi er nødt til både at fortælle og vise, at vi handler - at vi gør noget. Som voksne har vi en forbandet pligt til at sige til børnene, at vi tager ansvaret på os og forklarer, hvordan vi sammen kan være med til at redde kloden. Vi skal fortælle dem, at vi vil bruge mindre plastic og samle det ind, der har samlet sig som øer i verdenshavene. Og at vi skal huske at tage ispapiret og plasticposen med hjem, når vi er på strandtur. Alt det skal vi gøre, selv om der måske stadig bor en rest af tvivl inderst inde. Heldigvis bliver det mere og mere konkret, hvad vi kan gøre for at hjælpe klimaet. Som når en Gedved-borger i fredagsavisen fortæller, hvordan han sorterer sit affald i en grad, så der ikke er en krumme tilbage til skraldespanden.

Annonce