Annonce
Rejser

Vi vil have vildere skiløb

Alle i familien eller rejsegruppen skal helst have deres ønsker på skiferien opfyldt, og det kan være en forklaring på, at ønsket om snowparks er steget - her Idre Fjäll i Sverige. Foto: Lucas Söderberg
Annonce

Er danskerne blevet bedre skiløbere? Er de bare blevet mere modige? Eller er der en helt tredje forklaring på, at flere drømmer om at køre lidt vildere på ski, og at de i højere grad vil uden for de præparerede pister - ikke bare for at løbe offpiste, men også for at bruge tid i snowparks?

En YouGov-undersøgelse udarbejdet for Visit Sweden viser et markant større ønske om, at der findes en snowpark på skisportsstedet. I 2017 svarede 10 procent af de adspurgte, at det havde "stor eller afgørende betydning", mens en tilsvarende undersøgelse i oktober i år viste, at tallet er steget til 18 procent.

I 2027 tilkendegav 15 procent, muligheden for at stå offpiste havde betydning for valg af skisportssted. Det tal er i år steget til 22 procent.

Alle lande, der tiltrækker skiløbere, forsøger selvfølgelig at følge med turisternes ønsker i det omfang, det er muligt, og Visit Sweden benytter lejligheden til at gøre opmærksom på 14 steder, hvor man kan løbe "vildt".

En af nyhederne finder man i Ski Sunne i Värmland nord for Karlstad. Her er åbnet en funpark med to spor - let og middel. Der er desuden mulighed for at træne pukkelpist-løb, og både børn og voksne kan få undervisning i alpint skiløb og den rette brug af snowboard. /thor

Alle i familien eller rejsegruppen skal helst have deres ønsker på skiferien opfyldt, og det kan være en forklaring på, at ønsket om snowparks og muligheden for offpiste-løb - her Stöten i Sverige - er steget. Foto: Stöten i Sälen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Fundings analyse: Når Messerschmidt bliver forfremmet, skal du lægge mærke til disse tre ting

Annonce