Annonce
Debat

Vi vil ha' sommer, sofa - og touren i tv

På kant: Hastige regnbyger løber hen over den blå sommerhimmel – som om de prøver at nå først fra England til Sverige. Imens synker jeg ned i sofaens dyb, mens regnbygerne har deres egen konkurrence udenfor og tænder for fjernsynet for at se sport.

Et af min sommers absolutte højdepunkter er Tour de France. Det begynder allerede med forårsklassikerne, som løfter sløret for, hvem der er stærke, hvem der har tabt formen og hvem der falder fra i styrt og drama. Jeg noterer mig, hvem der gør det godt, så mit managerhold stiller i bedste opstilling til Tour-start. Engang nørd, altid nørd.

Og nu er vi i gang. Bliver det Geraint Thomas eller hans overraskende stærke, men også meget unge hjælperytter på de hårde bjerge: colombianske Egan Bernal, som kører sig i gult i Paris? Samtidig vil mange danskere holde vejret og håbe på, at Fuglsang flyver lige så højt som Ørnen fra Herning i 1996.

Sport og kampe er adspredelse for pøblen. Ingen forstod det bedre end de gamle romere. Skulle en upopulær kejser vinde folkets gunst, så inviterede han til store gladiatorkampe. Grundprincippet var det samme som i Touren – hvem løber med sejren? Men modsat gladiatorkampene forudsætter en sejr i moderne sport ikke, at modstanderen dør. Da romerne blev kristne, var det også slut med drabene i arenaen, men kampene fortsatte. Med rod tilbage i antikken og udfoldet i moderne tid blev sport en måde at konkurrere på uden en dødelig udgang. Sport fremmer altså freden.

Derfor føler jeg mig i et mageligt fællesskab med romerne her i sofaen, og samtidig glæder jeg mig over at de fleste kampe trods alt udkæmpes i sportens verden og ikke på slagmarken.

Annonce
Jeanette Varberg
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Pant på fyrværkeri er en farlig fuser

Vi skal passe på miljøet, og vi skal indsamle affald. Ingen tvivl om det. Der er heller ingen tvivl om, at fyrværkeri skaber masser af affald, når batterier og raketter 1. januar fylder gader og veje. Fyrværkeribranchen vil gerne gøre noget ved problemet, og det er al ære værd, men løsningen ligner en farlig fuser. Flere fyrværkeri-forhandlere tilbyder nemlig rabat på næste års køb, hvis man afleverer sit affyrede krudt, som en form for pantordning. Men lige som brug af sikkerhedsbriller heldigvis efterhånden er standardudstyr hos børn og voksne, når nytåret skal markeres med farvestrålende batterier og bragende kanonslag, lige så klart er det slået fast, at man aldrig må gå tilbage til en fuser. Og så foreslår man, at vi skal tjene penge på at samle krudt og kanel ind igen. Hvis der kommer pant på nytårskrudt, vil der også gå sport i at samle ind og tjene mest muligt, og i det spil gælder det om at være hurtigst. Sådan er det også, når børnene samler flasker til en byfest eller et lignende arrangement. Vi skal altså ikke have børn og for den sags skyld voksne til at fare rundt for at samle nytårskrudt for at tjene pant nytårsaften. Det er godt for miljøet, men synes fyrværkeribranchen mon også, at det er godt, når lille Peter har fået ødelagt sin hånd eller er kommet endnu værre til skade, fordi han har været ude for at samle brugte batterier op, som sprænger i hånden på ham? Nej vel. Tanken om indsamling er god, men pant duer ikke. Det er for farligt. Alt for farligt. Fyrværkeri skal samles ind på forsvarlig vis og ikke med pant-kroner som et incitament til at få tjent penge. Vi må appellere til hinanden om at få ryddet op. De fleste har brug for lidt frisk luft dagen derpå, og hvis du giver et ekstra nap med 1. januar i år, så lad os håbe på, at din nabo gør gengæld om et år. Affaldet skal væk. Ingen tvivl om det, men det skal ikke være med risiko for, at børn og fulde folk kommer til skade, fordi de vil samle et ikke-affyret batteri eller raket op.

Horsens

Ny café slår dørene op i Horsens

Annonce