Annonce
Debat

Vi vil gerne lave natur, men helst hvor det giver god mening

Jens Gammelgaard. Arkivfoto

Læserbrev: I et læserbrev forleden om Velux Fondens bevilling på 600.000 kr. til at undersøge mulighederne for at genskabe Kysing Fjord nævner Ib Salomon, formand for DN-Odder, mig personligt og antyder, at jeg er en forudsigelig nej-siger, når det drejer sig om natur.

Det er jeg faktisk ikke. I landbruget har vi intet imod at lave natur, men det skal give mening!

Det er der - i mine øjne - flere grunde til, at en genskabt Kysing Fjord ikke gør.

Vi er netop kommet ud af den tørreste sommer nogensinde og har tilmed fået at vide, at så tørre somre er noget, vi risikerer hvert 10. år i fremtiden.

De 180 hektar, der udgør det inddæmmede område, vi taler om, er rigtig god landbrugsjord og nogle af de eneste jorde, landmænd faktisk har kunnet få et fornuftigt udbytte fra i denne tørke.

De 180 hektar er altså ret værdifulde for erhvervet i fremtiden. Hvis de skal ud af drift, hvor kan DN så skaffe lignende jorde andre steder til landmændene?

Det er korrekt, at landbruget alligevel skal i gang med at etablere minivådområder for at reducere kvælstof- og fosforudledningen til Norsminde Fjord, men det areal, som skal bruges til disse, udgør langt, langt mindre end 180 hektar, og ydermere vil vi aldrig placere minivådområder på så højproduktive jorde.

Til gengæld vil de mange minivådområder, som vi skal etablere, hver især hurtigt udvikle sig til interessante biotoper for forskellige fugle, krybdyr, padder, insekter, sommerfugle og vådbundsplanter.

Vi kan således få mere varieret natur i området om ganske få år.

Skal vi se på naturværdi, tvivler jeg nemlig meget på, at en genetableret Kysing Fjord bliver det dejlige, rekreative område, DN drømmer om.

Fjorden vil blive meget lavvandet, der vil hurtigt komme sivvækst, og området vil være myggebefængt og halvvejs udtørret i sommermånederne.

Men nu er Velux Fondens gave kommet; så kan vi i det mindste håbe, at forundersøgelserne også kan afdække svarene på mine og landbrugets bekymringer, inden der bliver taget endelig stilling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Horsensiansk fagforeningsformand om finanslov og OK20: Fint nok, men det er altså alt for små skridt

Læserbrev: Der var store forventninger til regeringen. Efter næsten to årtier med Fogh, Løkke, Thorning/Corydon og så igen Løkke er vi rigtig mange, der har fået rigtig meget for meget af den samme nyliberale politik. Og der er lyspunkter i finansloven for 2020. Farvel til opholdskrav for dagpenge. Millioner til kamp mod social dumping. Positivliste for virksomheder, der tager lærlinge. Mere menneskelig flygtningeholdning. En ambitiøs klimaplan. Opnormering i daginstitutioner og på skoler. Penge til psykiatrien. Stop for effektiviseringsbidrag. Afskaffelse af uddannelsesloft. Fint nok, men det er altså alt for små skridt. Det er som om, regeringen har fortrængt, at der er et kæmpe efterslæb, når det gælder om at vedligeholde og udbygge den danske velfærd. Mon ikke snart finansministeriets regneark som lovet bliver revideret, så velfærdsinvesteringer optræder som positive investeringer frem for udgift? Den nye finanslov afspejler ikke, at der er penge nok til fuld genopretning af velfærden efter års systematisk underfinansiering. Siden 2001 er skatter og afgifter sat ned. Provenuet i dag er mellem 45 og 50 mia. kr. lavere om året. Dertil kan lægges de mange milliarder, Skat har til gode, men ikke kan få indkrævet - for slet ikke at tale om de milliarder, der er fosset ud af statskassen til nationale og internationale svindlere. Nævnes skal også, at de 50 rigeste familier i Danmark tilsammen har en formue på 650 mia. kr. - langt over halvdelen af statsbudgettet for et år. Ejerne af Lego, Coloplast, Bestseller, Jysk, Danfoss, Ecco m.fl. har næsten firdoblet deres formuer siden 2009. Jo, der er skam penge i Danmark! Hvad afholder regeringen og dens støttepartier fra for alvor at indfri valgløfterne til både børn, unge og ældre samt Arne og de andre nedslidte på arbejdsmarkedet? Og til klimaet? Ambitiøse målsætninger er ikke tilstrækkeligt. Det kræver en pænt stor investering og politisk vilje at føre dem ud i livet. Som finansloven altså indeholder små, gode skridt, må vi se, om næste års nye overenskomster til omkring 600.000 privatansatte også gør det. Pengene er der. Sammenhold og vilje i fagbevægelsen er der. Og der er dokumentation for ekstrem grådighed og frækhed hos arbejdsgivere, ofte suppleret med uværdig og umenneskelig optræden! ("Kinesiske kokke lever som slaver". "Rumænske håndværkere med falske lønsedler" osv.) Skal overenskomstfornyelsen levere løsninger mod social dumping og for bedre løn- og arbejdsvilkår, så er kravene: Væsentlig højere mindsteløn og et kædeansvar, som kan sikre, at ansvaret for ordentlige løn- og arbejdsforhold placeres i Danmark, uanset hvor "italiensk" underentreprenøren måtte være!

Annonce