Annonce
Biler

Vi tester: En klassisk firehjulstrækker fornyer sig

Subaru Forester byder stadig på et kantet design. Den nye e-boxer hybrid motor gør køreoplevelsen mere harmonisk end tidligere. Foto: Jens Overgaard
Vi kører Subaru Forester med mærkets nye e-Boxer-hybrid, der giver mere liv til den forholdsvis nye SUV, som er den mest solgte model fra det japanske mærke.
Annonce

Der er visse ting, som nærmest virker uforanderlige, selv i stormfyldte tider for bilindustrien.

Det gælder hos Subaru, hvor boxermotor og symmetrisk firehjulstræk er en integreret del af mærkets dna, og hvor designet typisk signalerer vandrestøvler frem for sneakers og altså fortæller, at det her er køretøjer, der er bygget til at kunne bruges af professionelle i terrænet.

Det er en ærlighed i en tid, hvor de fleste mærker prøver at skabe offroad look i selv almindelige familie-SUV’ er. Forne tiders kasseformede designstreger hos Subaru er dog blevet blødt mere op, og de japanske teknikere har med en ny generation af milde hybrider med de nyudviklede e-Boxer-motorer fundet deres egen vej.

Det gælder også med den nyeste generation af den store Forester SUV, der kom på markedet herhjemme i fjor, er den mest solgte af Subarus modeller, og som vi tester med den nye 2,0-liters e-Boxer benzinmotor på 150 hk, hvor en elmotor leverer yderligere 17 hk, så den samlede ydelse er 167 hk. Det sker med topudstyret, Summit, hvor Forester beløber sig bekostelige 575.000 kroner, men dog fås til 460.000 kroner i den billigste Base-version. Det er for øvrigt den eneste motor, som leveres til modellen.

Subaru Forester Summit 2,0 e-Boxer

Pris: 574.900 kr.

Forester fra: 459.900 kr.

Brændstoføkonomi: 12,3 km/l (WLTP)

C02 per km: 185 gr

Ejerafgift, halvårlig: 2.730 kr.

Motor: Firecylindret motor på 2,0 liter

Ydelse: 150 hk

Moment: 194 Nm/4.000 omdr.

Ydelse elmotor: 17 hk (12 kW)

Moment elmotor: 65 Nm

Samlet ydelse: 167 hk

Samlet moment: 249 Nm

Topfart: 188 km/t.

0-100 km/t.: 11,8 sek.

L/B/H: 463/182/163 cm

Trækvægt u/m. bremser: 750 kg/1.870 kg

Annonce

Komfortabelt anlagt

Forester er med sine 4,63 meter en bil, der er i samme størrelse som for eksempel Audi Q5. Den nye generation af modellen er blevet både længere, lavere og bredere end forgængeren, og pladsen opleves fin både på for og bagsæder. I den praktiske afdeling finder vi også et bagagerum på rimelige 509 liter, mens der må være pæne 1870 kg på krogen.

Under metallet finder du et batteri, som oplades med regenerering og altså driver elmotoren på 12 kW, der svarer til 17 hk. Den supplerer benzinmotoren ved acceleration og er med til at strække dråberne. Subarus teknikere har her bygget elmotoren direkte ind i Linartronic-gearkassen med det trinløse CVT-gear, som mærket længe har sværget til, og forfinet den.

Fremfærden er lagt an på det komfortable, hvor undervognen suger huller og jævnheder ganske umærkeligt. Her arbejder CVT-gearet diskret ved almindelig fremfærd, hvor vi mærker, at elmotoren er med til at give et mere flydende flow, især ved acceleration, hvor motor og gearkasse ikke lyder så anstrengt og går så meget op i omdrejninger, som den kombination af motor og gearkasse kan byde på.

Bag rattet har vi den oplevelse af soliditet, som mange også kender fra ældre Volvo-modeller, altså en fornemmelse af driftssikkerhed og at kunne frem under næsten alle omstændigheder. Subaru har da også på den front fået mange roser gennem årerne. Overhalinger klares fint, men vi kunne godt savne lidt mere punch til så stor en bil. Men altså overvejende plusser til fremfærden.

Annonce

Antikvarisk interiør

Det officielle forbrug på 12,3 km/l er ikke overvældende. Men meget realistisk sat. Et stort plus er til den elektriske del, hvor vi kørte på ren strøm over en pæn strækning ved både start og indkørsel på for eksempel p-pladser i bilen, der kan klare 1,5 kilometer på ren strøm. Så du kommer bedre fra land og kan liste helt lydløst ud ad villavejen.

Bag rattet har du udsigt til en instrumentering, som er en kombination af en kasseformet indretning og moderne storskærme. Her er stadig centrale analoge instrumenter, som er flankeret af et par digitale skærme. Det kan virke lidt antikvarisk og flimrende i starten, men det fungerer udmærket. Den centrale skærm på otte tommer er skarp og hurtig til husbehov, mens finish og kvalitetsoplevelse mere opleves som slidstærk end decideret lækker.

Subaru fik i fjor topkarakter i Euro NCAP-testen og fremhævelse af mærkets Eyesight-system, hvor en række funktioner spiller sammen med to stereokameraer. Den omfatter adaptiv fartpilot og en række assistentsystemer, fra højere udstyrsniveauer end basis, er også automatisk nødbremse ved bakmanøvrer til supplement af den forreste. Indendørs findes også en opmærksomheds-funktion, som overvåger, hvis chaufføren skulle blive træt eller fristes til at kigge væk fra kørebanen - eller på sin telefon. Den del fungerer udmærket. Men vi oplevede systemet som noget sensibelt og overreagerende ved små blik til siden. Mængden af duttende alarmer, som bimlede ved næsten enhver manøvre, er også i overkanten.

På udstyrsfronten er vi godt med allerede fra grundversionen, Base, med blandt andet bi-LED-forlygter, Eyesight-sikkerhedspakken, bakkamera og ottetommer skærm med DAB-radio og Apple Carplay/Android Auto, mens Summit har elektrisk indstillelige lædersæder, nøglefri start, navigation mv.

Og så er der lige firehjulstrækket, som foregår gelinde og har en række opsætninger til forskelligt underlag og en nedkørselsassistent.

Den store SUV er rummelig, og den har godt med plads på for- og bagsæder. Foto: Jens Overgaard
Annonce

Konklusion

Subaru er stadig helt sin egen, hvor Forester byder på soliditet og indre værdier. Det er dog også en kostbar bil, som de fleste formentlig vil vælge, fordi de har et praktisk formål med firehjulstrækket, pladsen, trækevnen og driftssikkerheden frem for udelukkende et transportbehov. Set med de briller er der en lang stribe konkurrenter i samme prisklasse, som byder på mere motorkraft samt bedre brændstoføkonomi og køreegenskaber.

Instrumenteringen virker noget antikvarisk og rodet. Men der er, hvad der skal være. Foto: Jens Overgaard
Subarus Linartronic CVT-automatgear er integreret med elmotoren, det hjælper på fremdriften. Foto: Jens Overgaard
Annonce

Mest læste

Annonce
Horsens

HFS rystede topholdet

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Coronavirus viser tænder: Der er enorme forskelle i smittespredningen i de østjyske kommuner

Annonce