Annonce
Odder

Vi spurgte gymnasieeleverne: Hvor tit drikker du?

Freja Jensen (t.v.) og Olivia Hutters synes ikke, det er en god idé, at det bliver billigere at købe alkohol. Foto: Mads Hansen

På Odder Gymnasium er eleverne i gang med at lave film om unge og alkoholvaner til Knæk Cancer og Trygfonden. Avisen var en tur på gymnasiet for at høre lidt om elevernes egne alkoholvaner, og hvor ofte de drikker.

Freja Jensen, 16 år:

Jeg drikker højst en gang hver weekend. Det kommer meget an på, om der bliver holdt nogle fester. Når jeg drikker, er det mest øl, Somersby og måske vodka blandet op med juice eller sodavand. Jeg tror, at den faldende pris på alkohol får de unge til at købe mere alkohol. Jeg har selv prøvet at købe mere alkohol, hvis det har været på tilbud.

Olivia Hutters, 16 år:

Det varierer meget, hvor ofte jeg drikker fra måned til måned. Jeg drikker mellem 2-5 gange på en måned. Det jeg drikker mest, er Breezer, Somersby og den slags. Jeg tror helt klart, at unge kommer til at drikke mere alkohol jo lavere priserne er. Hvis priserne er lave, lokker det lettere de unge til at købe.

Kristian Alrøe, 16 år:

Jeg drikker nogle gange flere dage på en weekend. Jeg tror omkring 6-8 gange på en måned. Jeg har ikke noget bestemt, jeg drikker mest af, det er for det meste det billigste. Jeg tror, at de lave priser på alkohol får flere unge til at købe det, og får flere unge til at købe alkohol i større mængder, end hvis det var dyrt at købe alkohol.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce