Annonce
Læserbrev

Vi skal udvikle og ikke afvikle den turisme, som alle selvstændige i byen er afhængige af

Inger Baungaard. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Læserbrev: Med 15 stemmer for og 12 imod vedtog byrådet at lukke vores turistbureau i 2021.

Beslutningen tager udgangspunkt i statistikker over et faldende antal ekspeditioner på turistkontoret, hvilket nok ikke kan bortforklares.

Ingen har nævnt, at et aktivt turistkontor kræver åbningstider, der passer til turisterne, og altid en bemanding, der kender og interesserer sig for de mange tilbud, vi har i Juelsminde og omegn.

Selv om turistkontoret har været lukket, har døren være åben, og rigtig mange er blevet betjent af de ansatte på campingpladsen.

Med den aktivitet vi heldigvis har på campingpladsen, kan man spørge, om det er rimeligt?

Vi har heldigvis rigtig mange ildsjæle i byen, og mange turister er allerede blevet orienteret eksempelvis på Havnemuseet, der har åben i turistsæsonen.

Vi skal selvfølgelig bruge alle mulige tekniske løsninger, men vi er stadig mange, der gerne vil møde mennesker.

På byrådsmødet blev det oplyst, at det ikke var en spareøvelse, men beslutningen indebærer, at der spares 150.000 kr.

Kan vi trække mere på de frivillige, eller kunne vi ansætte en lokal pensionist eller to - nogen, der har interesse for turisme, kender området og ikke skal på ferie i turistsæsonen?

Vi skal udvikle og ikke afvikle den turisme, som alle selvstændige i byen er afhængige af.

Annonce
Kan vi trække mere på de frivillige, eller kunne vi ansætte en lokal pensionist eller to - nogen, der har interesse for turisme, kender området og ikke skal på ferie i turistsæsonen?
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vi har brug for at stoppe udhuling af dagpengene og få trygheden tilbage for de danske lønmodtagere

Læserbrev: Her i Danmark er vi stolte af "den danske model". Den giver os et samfund med et roligt, reguleret og velfungerende arbejdsmarked. Samtidig bygger den i høj grad på sikkerhed og fleksibilitet. Det betyder, at det er nemt for virksomhederne at hyre og fyre, men de ansatte skal heller ikke gå fra hus og hjem, hvis man bliver ledig. Samtidig er det muligt at uddanne sig hele livet. Det betyder, at de ansatte ikke gror fast i deres job, men søger nye udfordringer. Samtidig giver det plads til nyuddannede, og tilsammen giver det et godt og fleksibelt arbejdsmarked, som er beundret verden over. Den balance er desværre i høj grad ved at tippe. I løbet af de seneste mange år er dagpengenes dækning blevet udhulet mere og mere. Det betyder, at for eksempel en gennemsnitlig industriansat i dag kun får 46 pct. af sin tidligere løn ved ledighed, hvorimod det for eksempel i 2014 var 51 pct. Forringelserne gør, at det bliver sværere for os som fagbevægelse at forsvare de meget lempelige danske regler for at hyre og fyre med, at vi til gengæld har en god forsikringsordning i de danske dagpengeregler. Udviklingen skal stoppes, fordi trygheden er udfordret. Vi skal derfor til at handle, hvis det ikke skal udgøre en økonomisk og social katastrofe at miste sit arbejde. Et trygt dagpengesystem er nemlig forudsætningen for det danske velfærdssystem, og det er samtidig en hjørnesten af den danske model. Vi har brug for at stoppe udhuling af dagpengene og få trygheden tilbage for de danske lønmodtagere. Dansk Metal er derfor gået sammen med fagforbundene 3F, HK og FOA om en kampagne, som skal råbe de danske politikere op. Det er på tide, at Christiansborg forstår, at den danske model og dermed vores gode, fleksible arbejdsmarked er udfordret, og at det er på tide at gøre noget.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];