Annonce
Horsens

- Vi skal så nogle frø, så unge bliver interesseret i vores fag

Der sættes ind på mange fronter, for at flere unge skal blive interesseret i social-og sundhedsfagene, fortæller sundhedscenterchef Lone Nygaard Boysen. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Horsens Kommune sætter stærkt ind på at rekruttere unge til social- og sundhedsfagene, som varsles alvorlige kvaler med at skaffe nok personale.

Horsens: Når FOA laver opgørelser over den kommende efterspørgsel på social- og sundhedshjælpere og assistenter, ser det svært ud.

Det ved Lone Nygaard Boysen alt om, for hun er sundhedscenterchef i Horsens Kommune.

- Vi skal sætte alle sejl til for at finde løsninger. Det er ikke noget, vi skal tage let på, men alt i alt er jeg optimist, når jeg kigger de næste fem-ti år frem, siger hun.

Og der er gang i mange tiltag. Seneste skud på stammen er projekt Samspil, hvor en 6. klasse fra Stensballeskolen var på besøg på plejecentret Nørrevang for at snuse til denne del af verden.

- Det er et led af en langsigtet indsats i forhold til at skabe bevidsthed om vores fag. Det gælder om at så nogle frø, så flere tænker: Det her kunne jeg godt tænke mig at arbejde med, når jeg bliver stor, siger Lone Nygaard Boysen.

Det har allerede været en stor succes at ansætte unge skolelever om eftermiddagen til at hygge med beboerne på plejecentre.

- Her har vi også rekrutteret medarbejdere til vores vikarkorps. Det gælder også om, at flere får fortalt de gode historier til deres netværk, så det også kan inspirere kammerater til at søge over i fagene.

Annonce

Mentor under uddannelsen

Dertil kommer samarbejde med ungeenheden med praktik på plejecentrene.

- Vi skal lave et konkurrencedygtigt tilbud, hvor unge kan blive introduceret til sundhedsfagene på samme måde, som de i dag kan blive orienteret om for eksempel gymnasiet, siger Lone Nygaard Boysen.

En uddannelsesmesse på et plejecenter hører også til nyskabelserne.

Der er også ekstra fokus på at støtte unge, der har valgt uddannelsen. Målet er, at alle nyansatte skal følges med en mentor i starten og derefter have en fast mentor i to-tre måneder.

- Jeg tror, det bliver en succes. Det handler om at skabe et godt uddannelsesmiljø, som de unge omtaler på en positiv måde. Et sted, hvor de lærer det, de skal lære, og har det godt. Det skaber et godt ry og rygte, som også kan bidrage til rekrutteringen på sigt, siger Lone Nygaard Boysen.

Konkurrerer ikke på løn

Hun lægger vægt på, at viften af tiltag er målrettet forskellige aldre og det sted, de unge er i deres udvikling.

Men målet er det samme, at vise sundhedsfagene frem og gøde de gode historier fra området.

- Der er et stort behov for tiltag, ellers når vi ikke i mål med at få de hænder, der er brug for. For at lykkes skal flere have øje for vores fag.

Oven i de små ungdomsårgange og den voksende gruppe af ældre er en stor andel af medarbejdere i social- og sundhedsfagene tæt på pensionsalderen. Så der arbejdes sideløbende med fastholdelse.

- I kunne vel også lokke med bedre løn?

- Det praktiserer vi ikke. Det er også en kamp, der vil være ulige mellem kommunerne, som alle har den samme udfordring, og den rækker mange år ind i fremtiden. Vi skal konkurrere på trivsel, arbejdsmiljø og kvalitet, siger Lone Nygaard Boysen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Saxild-kvinde bliver ledende overlæge

Leder For abonnenter

Leder: Stillads-ballade er kørt helt af sporet

Det er noget af en sag, Horsens-firmaet Dansk Boligbyg A/S er blevet en del af på Nørrebro i København. Et stort stillads blev væltet af arrige stilladsarbejdere i forbindelse med et byggeri på Lundtoftegade for et par dage siden, og ved samme lejlighed blev biler tippet på hovedet. Noget nær chokerende scener på dansk grund. Stilladsarbejderne påstår, at DS Byggeri, som er underentreprenør, ikke lever op til danske overenskomster. Dansk Boligbyg A/S har hovedentreprisen og valgte tirsdag at sende DS Byggeri-arbejderne hjem - med besked om, at de ikke vender tilbage. Det lyder som en klog beslutning, uanset hvad der er op og ned i en sag, der mest ligner aktioner fra "de gule veste" i Frankrig. De kommende dage må afgøre, om der rent faktisk er begået brud på overenskomsten, og om sikkerheden på arbejdspladsen har været utilstrækkelig, som 3F og de danske stilladsarbejdere anfører. Hvis målet for stilladsarbejderne var at skabe opmærksomhed, er de lykkedes til et 12-tal. Men metoderne er helt ude i hampen, også selv om der ligger mere principielle spørgsmål til grund. Konflikten har kørt i uger. Kønt var det heller ikke - på TV 2 tirsdag aften - at se en delvist anonym mand, som angiveligt var den ene af de to, der søndag aften blev overfaldet ved byggeriet. De ville med en videooptagelse dokumentere arbejdsforholdene på byggepladsen på Nørrebro. Hvis det er sandt, at de har fået bank for det, er det - også - helt utilstedeligt. Bliver voldsepisoderne så en sag for politiet? Næh, de overfaldne tør ikke anmelde sagen af frygt for repressalier - og fik på tv fagforenings-opbakning til at droppe en anmeldelse. Man må respektere beslutningen, men trist er den, for sammenkoblet med, at vrede stilladsarbejdere råber: "Når I angriber én af os, angriber I os alle", er vi ude i noget, vi hører fra rockere og andre, der har sat sig ud over det danske retssystem og selv handler konflikter af. Balladen skal hurtigst muligt nedtrappes - på dansk manér.

Annonce