Annonce
Læserbrev

Vi skal ikke fortsætte med at symptombehandle, men skal i stedet systemforandre

Den materialistiske/økonomiske udvikling hen imod en civilisation, der måske kan takle og i bedste fald løse ubalancerne i vores økosystemer, skal ske gennem en altgennemgribende erkendelse af vækstideologiens ødelæggende konsekvenser for livet på jorden.

Læserbrev: Vi kan ikke redde klimaet - men vi kan lægge grundstenen til en civilisation, der kan!

Så enkelt kan det siges.

Vi er for sent ude i vores erkendelse af klima- og miljøsammenbruddet, til at vi kan nå at standse de kortsigtede (100-150 år) realkonsekvenser af dette!

Det betyder en klode defineret af ekstremer: ekstremt vejr, ekstreme problemer i forhold til befolkningstilvækst og fødevareproduktion, massive flygtningestrømme, militære konflikter etc.

Så set i lyset af ovenstående scenarium må følgende konklusion ligge lige for:

Vi skal ikke fortsætte med at symptombehandle, men skal i stedet systemforandre!

Hvad er det så, der skal/kan forandres?

Et system, en civilisation, der forenklet kan koges ned til to hovedparadigmer: et økonomisk og et politisk.

Et økonomisk paradigme, der er kendetegnet ved at være defineret af værdierne arbejde, produktion og forbrug. Det hele bundet sammen af en tro på, at fortsat økonomisk vækst er svaret på alle civiliserede problemstillinger.

Et politisk paradigme, der bygger på idealet om en tredeling af magten i en lovgivende, udøvende og dømmende magt. Og som dertil bygger på idealet om et liberalt parlamentarisk demokrati, hvor retssikkerheden er sikret af grundlove beskrevet i udførlige forfatninger!

Man kunne herefter være fristet til at konkludere, at samfundssystemerne (hvor forskellige de end kan være i detaljen) kan reformeres ved blot at ændre det økonomiske grundparadigme: vækst, arbejde, produktion og forbrug.

Men det er ikke tilfældet.

Den nødvendige forandring af den nuværende civilisation skal ske på både det materialistiske og værdimæssige plan.

Den materialistiske/økonomiske udvikling hen imod en civilisation, der måske kan takle og i bedste fald løse ubalancerne i vores økosystemer, skal ske gennem en altgennemgribende erkendelse af vækstideologiens ødelæggende konsekvenser for livet på jorden.

En civilisation, der er resultatet af opgøret med den blinde tro på, at vi kan vækste os ud af alle problemer økonomisk, videnskabeligt, mentalt etc.

Den politiske/ ideologiske udvikling hen imod en civilisation, der måske har evnen til at løse det uløselige, går gennem en individuel og kollektiv erkendelse af, at mennesket ikke er udviklingens selvbestaltede centrum, men at vi er en del af et hele.

En udvikling væk fra vækstideologiens lineære virkelighedsopfattelse frem mod en bæredygtig kredsløbserkendelse.

Grundstenen er dig og mig!

Annonce
Bo Thyge Bisgaard. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Borgmester vil diskutere togstop i Hovedgård: Det ligger lige til højrebenet

Leder For abonnenter

Leder: Hovedgård skal vælge mellem turbo eller første gear

Det var lidt af en bombe, borgmester Peter Sørensen lod springe i begyndelsen af januar under en ellers fredelig nytårskur på ældrecentret i Hovedgård. Efter flere år i en mølpose løftede han ønsket om et togstop i den gamle stationsby mellem Horsens og Aarhus ud i det fri. Som bekendt er det hans socialdemokratiske partifæller, der danner regering, og det er formentlig ingen tilfældighed, at emnet lige netop i år var et vigtigt element i talen på Skovly. En af regeringens store uløste opgaver er at indgå et bredt forlig om den fremtidige infrastruktur, både hvad angår vej- og togtrafik. Dansk Folkeparti har for længst meldt sig ud af den gamle togfond-aftale, og det smalle infrastrukturforlig fra foråret 2019, som den daværende borgerlige regering indgik netop med DF, er lagt på is. I stedet har transportminister Benny Engelbrecht meddelt, at han vil gå efter et nyt bredt forlig om infrastrukturen og puste nyt liv i aftalen om togfonden. Ingen af delene står øverst i regeringens arbejdsprogram, men mon ikke Horsens-borgmesteren har vurderet, at det er god timing at starte nu, hvis de lokale kræfter skal mobiliseres og være med til at overbevise folketingspolitikerne om, at Hovedgård skal have et togstop. Derfor er det en vigtig beslutning, de lokale borgere og i første omgang lokalrådet skal træffe: Vil vi helst fortsætte i det nuværende tempo, hvor der stille og roligt bliver bygget nye lejligheder og solgt nogle få byggegrunde - eller vil vi have sat turbo på udviklingen? Der er ingen tvivl om, at Hovedgård vil blive yderst attraktiv som pendlerby i forhold til Horsens og i endnu højere grad Aarhus, hvis der kommer et togstop. I dag begrænser tilbuddet om offentlig trafik sig til busrute 202, og det tager ca. en time at komme til Aarhus og 25 minutter til Horsens. Hovedgård har før vist, at den rummer masser af initiativ og sammenhold. Ellers var der aldrig blevet sat gang i så stort et halbyggeri, som tilfældet er. Nu skal byen bare finde ud af, om den endnu engang er klar til at sætte alt ind for at få et togstop.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];