Annonce
Læserbrev

Vi skal hylde vores faglærte talenter

Vi skal ikke tvinge nogen til at tage en erhvervsuddannelse, men undersøgelser viser, at både unge og deres forældre mangler viden om, hvad en erhvervsuddannelse i 2020 egentlig er.

Læserbrev: Danmark har nogle af verdens dygtigste unge faglærte. Det kunne jeg konstatere, da jeg for et par uger siden besøgte årets DM i Skills i Bella Center.

Som formand for regionsrådet i Region Midtjylland vil jeg heller ikke skjule stoltheden over, at hele 18 af de 45 nyslåede danmarksmestre kommer fra erhvervsskoler i vores region.

Det er der god grund til at fejre. Men ikke kun fordi, de unge talenter i den grad fortjener vores hyldest. Også fordi de går forrest. De viser stolt og seriøst frem, hvad det vil sige at tage en erhvervsuddannelse i Danmark.

Det er der brug for at sætte fokus på.

Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd slår fast, at Danmark i 2025 vil mangle 70.000 faglærte, hvis vi ikke lykkes med at tiltrække flere til erhvervsuddannelserne.

Det gælder alt fra sosu'er til maskinsnedkere. Og det kommer til at ramme både vores sundhedsvæsen og vores virksomheder hårdt, hvis vi ikke gør noget.

Derfor har de fem danske regioner kastet sig ind i kampen. Udover at støtte op om Skills-konkurrencerne finansierer vi sammen projektet "Dit Barns Fremtid".

Projektet klæder forældre på til at tale om uddannelsesvalg med deres børn, blandt andet via podcasten "Samtaler om uddannelse".

Dertil kommer en række store og små initiativer. I Midtjylland har vi f.eks. sammen med bl.a. erhvervsskoler og ungdomsuddannelsesvejledningen startet "EUD for alle", der sikrer, at flere får berøring med erhvervsuddannelserne.

Før det kom projektet "Smartskills", som vi i sidste uge fejrede afslutningen af på College 360 i Silkeborg. 3487 unge har deltaget i det projekt, og 769 af dem har indtil videre valgt at gå EUD-vejen.

Vi skal ikke tvinge nogen til at tage en erhvervsuddannelse, men undersøgelser viser, at både unge og deres forældre mangler viden om, hvad en erhvervsuddannelse i 2020 egentlig er.

Baseret på de første erfaringer med indsatserne ved vi, at mere opdateret viden om og større berøring med erhvervsskolerne kan være med til at knække kurven.

Derfor er jeg også både stolt og glad over den flotte indsats fra alle deltagerne ved DM i Skills 2020. En uddannelses-event af den kaliber skaber nemlig en unik platform for at fortælle den gode historie.

Derfor er det også helt rigtigt, at Region Midtjylland nu sammen med Børne- og Undervisningsministeriet, Herning Kommune, arbejdsgiverne og fagbevægelsen nu har budt på at få værtskabet for Euroskills til Herning i 2024 - europamesterskabet inden for håndværk, service- og industrifag.

Jeg krydser fingre for, at det lykkes. Samtidig vil jeg opfordre alle både unge og deres forældre, onkler og tanter til at overveje mulighederne i en af vores mange erhvervsuddannelser og til at besøge DM i Skills til næste år i Fredericia.

Annonce
Anders Kühnau. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Hvor skal pædagogerne komme fra?

Et vigtigt skridt til en bedre kvalitet i landets daginstitutioner. Sådan beskriver børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil resultatet af den aftale, som regeringen har indgået med støttepartierne fra SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Aftalen sikrer 1,6 milliarder kroner ekstra til landets kommunale børnehaver og vuggestuer frem mod 2025. Første del af puljen på 500 millioner kroner er på vej ud i kommunerne om meget kort tid. Pengene er øremærket til mere personale, så "børnene får den opmærksomhed, de har fortjent" som ministeren udtaler i en pressemeddelelse. Og det er mere end blot tomme ord. Kommunerne skal nemlig bevise, at de har brugt pengene på netop mere personale, og samtidig skal kommunerne dokumentere, at de flere voksne i daginstitutionerne ikke må føre til et fald i andelen af uddannede pædagoger. Man kan med andre ord ikke blot bruge pengene på uuddannede pædagogmedhjælpere for at få flest mulige hænder for pengene. De 500 millioner kroner er fordelt efter antallet af børn i 0-5 års alderen. De ekstra millioner betyder dog også, at det bliver lidt dyrere for forældrene at få deres børn passet. Ifølge SF's Jakob Mark bliver det dog ikke et problem, idet han mener, at mange forældre er villige til at betale mere for flere hænder omkring deres børn, hvilket han meget vel kan have ret i. På et budgetborgermøde i Odder i efteråret var der i hvert fald flere forældre, der spurgte, hvorfor kommunen ikke bare satte taksterne op, hvis der manglede penge. Svaret var, at det kan man ikke, fordi kommunerne ifølge loven kun kan sende 25 procent af prisen for en vuggestue- eller børnehaveplads videre til forældrene. Det betyder så, at forældrene nu skal betale lidt ekstra for de millioner, regeringen har fundet til kommunernes daginstitutioner. Spørgsmålet bliver bare, om man kan finde det antal uddannede medarbejdere, der skal til for at leve op til regeringens aftale. Ifølge tal fra pædagogernes fagforening, BUPL, var der i december 2019, hvad der svarer til mindre end 70 fuldtidsledige pædagoger i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder kommuner tilsammen. Dertil kommer selvfølgelig pædagogiske assistenter. Alene i Horsens regner man med, at der kan ansættes mindst 35 flere voksne allerede i år. I Odder bliver der kun penge til en lille håndfuld, mens Hedensted får råd til cirka det dobbelte. Der skal med andre ord også kigges på, hvor de mange flere hænder skal komme fra.

Horsens

Her er væggene tykke og solen leverer energi: Horsens' mest klimavenlige boligområde står færdigt

Annonce