Annonce
Debat

Vi risikerer at fange de forkerte i jagten på at forudsige forbrydelser

På kant: Der har altid eksisteret en drøm om at finde redskaber, der kunne forhindre kriminalitet. Kriminologen Cesare Lombrosso fremsatte i 1875 en teori om forbrydermennesket. Hans opskrift var, at man skulle holde øje med ”stygge” fysiske træk, f.eks. stærke kæber, unormal tandstilling, lav pande, stritører, et lille kranie og kraftig hovedbehåring.

Jeg har lige set mig selv i spejlet, og hvis teorien holdt stik, stod jeg - og formentlig en del andre - til en tur i spjældet.

I dag har man IT-systemer, der ved hjælp af forskellige datakilder kan forudse, hvor der er størst sandsynlighed for kriminelle handlinger. "Predicitive policing' kaldes de. Problemet er, at vi ikke aner, hvilke af vores data der bruges, og hvordan de beregnes og tolkes. Vi får ikke lov til at forklare eller forsvare os.

Hvad nu, hvis din søn eller datter i forbindelse med en opgave om terror har søgt på nettet efter bombeopskrifter, terrorgrupper m.v. - og dette opfanges af en efterretningstjeneste eller politimyndighed?

Aktuelt skal rejsende, der har et ønske om at komme ind i USA, oplyse brugernavne til sociale medier, e-mailadresser og telefonnumre, før de kan få udstedt et visum. Det er resultatet af de nye amerikanske visumregler, som trådte i kraft 1. juni.

Betyder det så, at næste gang familien skal til USA, bliver det uden den unge, der bliver stoppet og må efterlades i lufthavnen, da afkommet står på ”No Fly Listen”, mistænkt for terroraktiviteter?

Jeg har mødt mange kriminelle i mine 41 år i dansk politi. De fleste har været ligevægtige, rolige, godmodige og hjælpsomme. De ligner faktisk alle os andre. Bortset fra vaneforbrydere og en håndfuld følelseskolde psykopater er der intet som helst grundlag for at tro, at der findes særlige adfærdskarakteristika eller er sjæleligt degenererede individer, der fortæller, hvem der bliver kriminel, og hvor kriminaliteten vil finde sted.

Der findes nærmest ikke eksisterende forskning, der tyder på, at ”predictive policing” er specielt effektivt redskab i kriminalitetsbekæmpelsen

I England, der har været blandt de førende i afprøvelsen af de moderne systemer, har politiet i Kent besluttet at stoppe deres brug af "predicitive policing", da det ikke levede op til forventningerne.

Annonce
Hans Jørgen Bonnichsen
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vi mennesker er slet ikke ufejlbarlige - og E-coli kommer fra byspildevand

Læserbrev: Hver gang emnet er vandmiljø, kigger man på de marker, der skråner ned mod bæltet/fjorden og siger "uha", for de marker får mindst én gang om året gødning, der passer til de afgrøder, samfundet høster for at overleve. Kigger man så ved siden af markerne bare ved Lillebælt, ligger der noget, der svarer til en grisestald med 50.000 grise, Fredericia. Hvor mange toiletskyl om dagen? Der er rensningsanlæg, ja, og det synes utopisk at overdimensionere dem så meget, at de kan omsætte 100 pct. Hvor mange procents omsætning er acceptabelt ved daglig drift, ved spidsbelastninger? Der er ingenting, der "bare" forsvinder, og renset kloakvand er ikke kemisk rent vand! Man kan dyrke bakterier og ændre kemiske forbindelser, men intet forsvinder - alt er et eller andet sted i kredsløbet. Det her gælder ikke kun vores nærområde, det er fælles endestation. Nogle steder separerer man kloak og regnvand, en god idé, men sjovt nok er man begyndt at bruge forskellig farve rør til de to ting, og rørfarven i sig selv hindrer ikke fejlkobling eller retter op på gamle fejl. Vi mennesker er slet ikke ufejlbarlige - og E-coli kommer fra byspildevand. Hvor tager man prøver af vandet - ude i det fri vand, ud for rensningsanlægget, i åen eller i drænrørene på marken?? Ud over at tænke sig bare lidt om kan man også kigge med, når der dumpes slam i Lillebælt ud for Trelde Næs. Den "fint" farvede og lange hale fra dumpningen viser, at slammet ikke bare graver sig selv ned i bunden - det er sikkert også bare landbrugets skyld, eller...

Annonce