Annonce
Danmark

Vi indsamler plastaffald som aldrig før, men vi er ikke i mål

Inden år 2025 skal 50 procent af vores plastikaffald genanvendes, lyder målet. Verdensnaturfonden ser gerne, at vi samtidig udtænker måder at undgå at bruge så meget plastik på. Plastik er et fantastisk materiale, der løser mange af dagligdagens udfordringer, men fremstillingen står for omkring fem procent af verdens forbrug af råolie og meget plast ender som affald, så der er både klima- og miljøudfordringer forbundet med materialet. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Danskerne er med årene blevet bedre til at indsamle og sortere plastaffald, så det kan genanvendes. På trods af det skal vi i løbet af de kommende knap seks år genanvende cirka tre gange mere af vores plastaffald, end vi gør i dag. Ifølge plastikekspert Malene Møhl fra WWF Verdensnaturfonden kan det lade sig gøre, hvis vi ændrer vores lineære system til et cirkulært system.

Plastikaffald: Ifølge EU er målet, at vi i Danmark inden år 2025 skal genanvende 50 procent af vores plastik. I dag ligger den procentsats på cirka 16. Det betyder alt andet lige, at der fortsat er lang vej til, at vi om bare seks år skal genanvende tre gange så meget plastik, som vi gør i dag. Til gengæld sorterer vi også mere plastikaffald i dag, end vi nogensinde før har gjort.

Tal som Dansk Affaldsforening har hentet ved Miljøstyrelsens emballagestatistik, viser, at der i 2015 blev indsamlet 59.886 ton plastikemballage til genanvendelse. Det tal var i 2016 steget til 77.451 tons. Altså næsten 18.000 ton mere på bare et enkelt år, hvor den mængde de forgange år kun er steget med cirka 2000 tons om året.

Derfor mener plastikekspert ved WWF Verdensnaturfonden Malene Møhl heller ikke, at det er et urealistisk mål at skulle genanvende 50 procent af vores plastikaffald om seks år.

- Der er et stykke vej til de 50 procent, men det er ikke urealistisk, hvis vi ændrer den måde, vi ser på plastik på. Lige nu er vores system meget lineært, hvor plastikprodukterne bliver brændt som affald i sidste ende. Det skal vi gøre mere cirkulært, så plastikken kan genanvendes til en høj kvalitet og være en ressource i stedet for affald, fortæller Malene Møhl og fortsætter:

- Derudover skal vi reducere vores mængde af svært genanvendelig plastik. Jo mindre plastik, der er på markedet, jo nemmere bliver det også at nå målet om at skulle genanvende halvdelen af vores plastikaffald.

Annonce

Ensartet affaldsstruktur

Som forbruger kan det være en udfordring at vide præcis, hvordan man skal sortere sit plastikaffald, da der er store kommunale forskelle på, hvordan affaldet sorteres. Nogle kommuner sorterer det hårde plast for sig og det bløde plast for sig, mens det i andre kommuner er tilladt at smide begge dele i én affaldsspand.

Ifølge Niels Toftegaard, der er kommunikationskonsulent ved Dansk Affaldsforening, skyldes forskellen, at de virksomheder, som eftersorterer kommunernes affald, har forskellige retningslinjer for, hvordan affaldet skal være sorteret for, at de kan eftersortere det på den rigtig måde.

- Vi har en ambition om, at der i fremtiden skal være en mere ensartet affaldsstruktur i hele landet, så det bliver nemmere for forbrugerne at sortere deres plastikaffald, uanset om de bor i Ringkøbing-Skjern Kommune eller Faaborg-Midtfyn Kommune.

Alles ansvar

Det er dog ifølge Dansk Affaldsforening ikke udelukkende kommunernes ansvar, at vi bliver bedre til at genanvende mere af vores plastik inden år 2025.

- Industrien skal være bedre til at producere for eksempel emballage i plastik, der er nemmere at genanvende. Og så skal producenterne bruge plastikaffald til at producere nyt plastik. På nuværende tidspunkt er der mange forskellige typer af plastik, som gør det dyrt at eftersortere. Derfor skal der være langt færre plastiktyper, siger Niels Toftegaard og fortsætter:

- Derudover ligger der et ansvar hos forbrugerne, som generelt skal sortere mere plastik, end de har gjort hidtil.

Det giver Malene Møhl ham ret i. Hun mener dog også, at industri og erhverv skal tage ansvar i det kommende udvidede producentansvar fra EU. Det er ikke kun forbrugeren og kommunerne, men alle Danmarks sektorer der skal være mere opmærksomme på genanvendelse af plastik.

- Hvis producenterne kun fokuserer på at lave et lækkert produkt med et godt indhold til forbrugerne og ikke tænker på, om det materiale, deres produkt er lavet af eller leveres i, har værdi som genanvendt materiale, ender det i sidste ende som affald i stedet for at blive genanvendt til et nyt produkt, og så bliver det ikke til et cirkulært system.

Ifølge Dansk Affaldsforening er det blevet besluttet i EU, at producentansvaret skal indføres i Danmark i år 2025. Inden for de kommende knap seks år skal regeringen og embedsmændene i Miljøministeriet finde ud af, hvordan reglerne implementeres i praksis i Danmark.

Annonce
Annonce
Hedensted For abonnenter

Tilsynssag: Når man ender i denne situation, er der selvfølgelig noget, man ville ønske, at man havde gjort anderledes

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

112

Indbrud i Hovedgård Apotek

Annonce