Annonce
Livsstil

Trine, mand og børn bor sammen med Trines mor: Det gav en arkitekten en ny udfordring

Det har altid været trygt at komme hjem for børnene, som nu tæller Karla og Frida. Det er en af de helt store fordele ved at bo flere generationer sammen, fortæller Trine Brøner. Foto: Lasse Olsson
17 år er det indtil videre blevet til, og det fortsætter. Trine Brøner, hendes mand og børn bor sammen med Trines mor. Der skulle nogle aftaler og et nybygget hus til, og så har det fungeret godt lige siden

- Jeg vidste, at det ville give mine forældre flere grå hår, hvis de hver dag skulle træde ind over gummistøvler og flyverdragter, der lå hulter til bulter, fortæller Trine Brøner, som i en alder af 49 år har boet i hus med sine forældre de seneste 17 år sammen med sin mand Henrik Auken og deres tre børn.

Dengang gav de arkitekten en udfordring, som han aldrig havde prøvet før. Huset skulle kunne rumme dem alle syv.

- Arkitekten havde prøvet at tegne mange andre forskellige skæve ting, men ikke et hus til to familier, fortæller Henrik Auken.

Annonce

Det blev til et norskinspireret træhus på 260 kvadratmeter på en stor grund i nærheden af Tilst ved Aarhus.

Lydtætte døre – og man banker lige på

De valgte en hall i midten af huset som ”den fine indgang”. Det blev også Trines forældres indgang, mens Trine og Henrik valgte at få en indgang, hvor der kunne rodes lidt.

Værelserne er ovenpå. Opholdsrummene er henholdsvis til højre og venstre for hallen. Den ene halvdel til Trines forældre, den anden halvdel til børnefamilien. Flere døre har de valgt skulle være lydtætte

- Man skal have en respekt for, at der er andre i huset. Vores støjniveau er anderledes end mine forældres, så det var for at respektere hinanden, siger Trine Brøner.
Henrik Auken giver et andet eksempel på respekt:

- Vi banker altid på, når vi går ind til hinanden.

- Vi banker altid på, når vi går ind til hinanden.

De bor her alle sammen. Trine Brøner og familien holder til højre, når de skal i deres køkken og stue – og Trines mor Bodil Brøner holder til venstre. Ovenpå er alle værelserne. Foto: Lasse Olsson

- Der er mange måder at komme ind ad døren på. Man kan komme ind som et stormvejr, eller man kan komme ind forsigtigt. Vi banker på og venter lige et par sekunder, uddyber Trine Brøner.

Annonce

Parcelhus var aldrig drømmen

Trine Brøner er vokset op i et hus, som stadig står på grunden, hvor de bor nu. Henrik Auken har trådt sine barnesko i et parcelhus, hvilket han ikke savner det mindste.

- Jeg boede i parcelhus fra jeg var 6 til 18 år. Mine forældre plantede hækken, da vi flyttede ind, og den blev bare højere og højere, siger Henrik Auken.

Trine fortsætter:

- Jeg kan godt se, at det er en fordel, at børnene lige kan løbe hen til venner og cykle til skole. Vi bor et sted, hvor man først skal ned ad en lang grusvej,

- Ja, så vores børn har aldrig cyklet, fortæller Henrik Auken.

Annonce

Hyldebærsuppe - det bedste i verden

- Det er nok ikke alle, der kunne bo sammen med deres svigermor, siger Henrik Auken.

Men han kunne. Det har været og er stadig succes for alle i huset.

- Det har været en stor tryghed, da vores børn var mindre. Når de kom hjem fra skole, var der altid nogen, og hvis der opstod et eller andet problem, så kunne de altid hente hjælp. Mormor havde måske lavet hyldebærsuppe, så man kunne gå ind og få det. Det er det bedste i verden, siger Trine Brøner og vender tilbage til det med respekt.

- Da børnene var små, ville de tit lige ind og sige noget til mormor og bedstefar, men hvis mine forældre havde gæster, så bad vi pigerne vente. Det var noget andet, hvis de havde en aftale om at komme ind.

Det var en udfordring for arkitekten at tegne et hus, der kunne rumme tre generationer. Det endte med 260 kvadratmeter norsk-inspireret rødt træhus. Foto: Lasse Olsson

Trines far er for nyligt gået bort, og den ældste datter er fløjet fra reden. Så antal beboere er nu fem.

Ingen af børnene er små længere, men det har stadig sine fordele at bo med mormor.

- Vi har jo et hjem med 3 biler, så de kan altid låne en bil, siger Henrik Auken.

Annonce

Undgik konstant forkælelse

Børnene i huset har i sin tid givet anledning til, at der skulle laves et par mundtlige aftaler, f.eks. at der ikke var fri adgang til slik eller til trøst hos bedsteforældrene, når mor og far havde skældt ud.

- Vi havde en aftale om, at det at bo med sine bedsteforældre - det betød altså ikke, at man kunne blive forkælet hver dag, understreger Henrik Auken.

- Vi havde en aftale om, at det at bo med sine bedsteforældre - det betød altså ikke, at man kunne blive forkælet hver dag, understreger Henrik Auken.

Opstod der konflikter blev de løst, fortæller Trine Brøner.

- Der er ingenting, der er gnidningsfrit. Præcis som i et ægteskab. Der er helt sikkert noget, hvor man ikke havde tænkt, at det skulle være sådan. Vi har alle måtte give os, men vi har altid været gode til at tale os til en løsning.

Det er nok ikke alle, der kan bo med svigermor, men det er intet problem for Henrik Auken. Her på terrassen med Trine Brøner og Trines mor Bodil Brøner. Foto: Lasse Olsson

Trine Brøner fortæller også, at de har været gode til at lave fælles projekter. De har f.eks. bygget et udekøkken og en jagthytte i skoven, som også er på grunden.

- Mine forældre havde jo boet her siden 1970 i det gamle hus på grunden, men vi var alle enige om, at det ikke kun var dem, der skulle bestemme. Det er også derfor, vi har lavet de her fælles projekter.

Annonce

”Det må da være en gave” – og det er det

Der er absolut ingen planer om at ændre på boligsituationen – heller ikke nu, hvor syv beboere er blevet til fem.

- Sværdslagene er jo taget, som Henrik Auken siger.

Deres mellemste datter vil gerne overtage huset og konceptet om at bo med sine forældre.

- Når jeg fortæller, hvordan vi bor, så siger folk – det må da være en gave, og det er det også. Men man skal være villig til at gå på kompromis. Vi har heldigvis alle haft et godt værdisæt i, at vi skulle passe på hinanden i det her, slutter Trine Brøner.

Fakta: Mange bor flere generationer sammen

Tjekliste for jer, der overvejer et familiebofællesskab:

Videnscentret Bolius har udgivet en tjekliste med ting, man bør gøre og afklare, inden man flytter familien sammen i flere generationer:

Beslut, hvor meget familiefællesskab I ønsker, f.eks. hvor tit I skal spise sammen.

Besøg andre familiefællesskaber.

Lav rammer for konfliktløsning i familiefællesskabet.

Få afklaring omkring børneopdragelsen.

Bliv enige om ejerforhold i familiefællesskabet.

Opdel jeres faste udgifter.

Få styr på reglerne ved uforudsete situationer. Det kan f.eks. være i tilfælde af skilsmisse eller dødsfald.

Afklar hvilke ting i boligen, der er fælles.

Aftal planer for vedligeholdelse.

Afklar om udendørsområder er fælles eller skal deles op.

Lav turnusordninger for fællesopgaverne f.eks. affaldssortering og græsslåning.

Aftal regler, hvis den ene part flytter fra familiefællesskabet.

Tal fra Kommunernes Landsforening fra 2019 viser, at tæt ved 11.000 bor i generationsbofællesskaber.

Det er en stigning på 35 % siden 2007.

Annonce
Horsens For abonnenter

Nyvalgt politiker udfordrede den gode tone i byrådssalen på det første møde: Beskyldte byrådskollega for at 'rage udvalgsposter til sig'

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

177 grunde revet væk: Nu vokser stor-udstykning med to etaper mere

Hedensted For abonnenter

Straffet for døde insekter og størknet olie ved fritureområde: Grillbar får sur smiley og bøde

AC Horsens

Her skal AC Horsens forbedre sig markant: Klubben halter efter de fire øvrige tophold i 1. division på et centralt punkt

Horsens

Kø-drama i Rema: Politiet måtte tilkaldes da to mænd kom op at slås

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Sport For abonnenter

Nederlag udstillede niveauforskel - men muligheder: Derfor kan Horsens IC stadig slå Bakkens Bears og sikre sig sølvtøj senere på sæsonen

Brædstrup For abonnenter

Efter vild politiaktion i Nim: Beboere blev vækket af ung mand, der var i fare og bad om hjælp

Horsens

Kraftigt uvejr: Kvinde måtte på skadestuen, efter hun blev ramt af væltet træ

Skal man absolut fyre krudt af, bør det begrænses til mellem klokken 24 og 01 nytårsaften. Bum!

Sport

HIC-comeback lurede mod mestrene, men gled ud af hænderne: - Det er frustrerende at have fem sæt øjne på mig, hver gang jeg modtager bolden

Horsens For abonnenter

VIA står til at miste mindst 900 studerende - nu er der sat navn på de seks uddannelser, der skal lukke

Horsens

De praktiserende læger må nu vaccinere mod covid-19 - fra fredag kan du se, om din egen læge tilbyder vaccine

Annonce