Annonce
Debat

Vi har brug for at forene kræfterne for sundheden

Sundhed: Forestil dig, at du ved at sluge en robot i tabletform på størrelse med en kodimagnyl, kan behandles for din sukkersyge ved et snuptag - helt uden brug af nåle. Dine helbredstjek klarer du hurtigt med en sundhedsbot på din telefon. Science fiction? Nej, for sundhedsteknologiske løsninger som disse kan blive til virkelighed om få år, hvis sundhedsvæsenet, industri og forskning og andre gode kræfter lægger sig i selen – sammen. Allerede i dag kan du få behandling for angst ved hjælp af virtual reality-briller. Og du kan trygt lade dig operere af en robot. Anvender vi de nye teknologier rigtigt, kan vi forebygge og behandle bedre, og vi kan nå flere og mere end nogensinde før. Vi kan skabe enklere og mere sammenhængende arbejdsgange i sundhedssektoren og lade teknologien klare både de rutinemæssige og komplekse opgaver, så de sundhedsfaglige medarbejdere kan bruge mere tid, hvor der er behov - sammen med patienterne.

Men for at vi når derhen, er det nødvendigt, at vi sammen satser stort. Og det haster. Presset på det eksisterende sundhedsvæsen stiger i takt med, at befolkningen bliver ældre, og borgernes forventninger til sundhedsvæsenet stiger. Derfor skal vi langt hurtigere kunne vælge og udbrede de bedste innovative løsninger, som giver størst værdi for danskernes sundhed. Vi ved også, at den måde vi leverer sundhed på i dag, vil ændre sig i fremtiden. Derfor skal vi nytænke den måde, vi forebygger, diagnosticerer, behandler og genoptræner på. Det er muligt, ved at det danske sundhedsvæsen og den danske sundheds- og tech industri rykker tættere sammen, og satser på at styrke og udvikle HealthTech-området. Det gør Danske Regioner og Dansk Industri nu med et samarbejde, der skal sikre, at vi udnytter potentialet i nye sundhedsteknologiske løsninger til forbedring af sundheden. Vi giver ikke blot hinanden et løfte om samarbejde, vi vil sætte scenen for en bredere HealthTech-satsning. Det kan vi ikke gøre alene. Vores ambitioner er, at mange kræfter vil bidrage til den omstilling, vi er i gang med. Vidensinstitutioner, organisationer, virksomheder – store som små, investerings- og innovationsmiljøer, fonde, den offentlige sektor og gerne nogen, vi slet ikke kender endnu.

Første skridt på vejen er, at vi skaber større synlighed om, hvor HealthTech kan være med til at løse de store udfordringer, vi står overfor i sundhedssektoren i Danmark. Hvor der kan skabes endnu mere værdi for borgerne, samfundet og sundheden. På den måde kan vi bidrage til at skabe de bedst mulige rammer og tiltrække de rette kompetencer, så vi kan videreudvikle området. Derfor vil vi holde et Health Tech Summit 2020 og etablere et HealthTech inkubations- og investeringsprogram, som skal bidrage med innovationskraft og tiltrække langsigtede investeringer fra ind- og udland til udvikling af healthtech.

Vi vil også gøre det lettere at omsætte gode idéer til nye konkrete løsninger, ved at skabe et større overblik over og lettere adgang til viden. Det har klinikere, virksomheder og universiteter brug for, så de ved, hvor de skal gå hen, når de vil udvikle og sætte strøm til de bedste ideer. Her skal regionale datastøttecentre, en slags vidensbanker, give hjælp til at koble data og analysere på tværs samt nemt og sikkert søge på tværs af sundhedsvæsnets datakilder via et nyt digitalt datalandkort. I den forbindelse er det også afgørende, at vi bliver langt bedre til at udnytte de mange data om vores sundhed, som sundhedsvæsenet indsamler, og som vi i stigende grad selv akkumulerer eksempelvis via vores smartphone.

I Danmark er vi rigtig stærke til at registrere de mange sundhedsdata, men for at de også opnår værdi, er det helt centralt at vi bliver bedre til at sætte dem i spil. Vi vil derfor se på muligheden for i højere grad at bruge sundhedsdata til udvikling af bedre behandling, f.eks. de borgerdata, som opsamles via wearables. Det skal naturligvis ske på en sikker og ansvarlig måde. Samtidig skal det stå klart, hvilke centrale udfordringer sundhedsvæsenet har i dag og i morgen. Det skal et nyt innovationsprogram bidrage til, så startups og private virksomheder kan byde ind med løsninger. Disse indsatser skal være med til at sikre, at vi udvikler og spreder de løsninger, hvor vi får størst værdi retur og at vi sætter ind de rette steder f.eks. indenfor hjemmebehandling, psykiatrien, sikkerhed og mestring af egen sundhed.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Ida Aukens lave selvværd og hykleri

Håndtryk: Muslimske mænd, der ikke giver hånd til kvinder, gør Ida Auken (RV) vred, fordi hun mener, det er kvindeundertrykkende idioti. Ida Auken, præstedatter og selvophøjet moralist, hvis tolerance og rummelighed forekommer mig teoretisk funderet, burde da arbejde med sit selvværd som kvinde, eftersom en "middelalderlig mand" med konservative overfortolkninger af islam pga. manglende håndtryk kan få den stakkels Ida til at opleve det som "et chok" og får hende til at "føle sig forkert". Ida Auken selv bidrager aktivt til at stemple og stigmatisere de såkaldte normale, håndtrykpraktiserende muslimer, når hun i P1 radio udtaler, at "det går udover alle de muslimer, der lever normale liv" (dem der vil trykke Ida i hånden), og at "de betaler regningen for dem, der vælger at fortolke religionen så bogstavnært". Personligt synes jeg, at det er noget pjat at man ikke giver hånd til personer med den modsatte køn, men jeg har til gengæld aldrig følt mig tøsefornærmet eller hysterisk som Ida, de gange en kvinde grundet sin religiøse eller anden overbevisning havde afvist at give mig hånd og i stedet for hilst på mig på en anden måde. Jeg vil aldrig i livet tolke det som manglende respekt for mig som menneske eller som mand. Hjertelighed, oprigtighed og venlighed sidder ikke i håndtrykket, og det burde Ida som medlem af det Radikale Venstre og formentlig belæst præstedatter da vide. Et venligt nik, et par oprigtigt smilende øjne eller hånden på hjertet er for mig mindst lige så respektfuld måde at møde, hilse og anerkende det andet menneske på som et til tider standard- og uengageret håndtryk. Man skal feje for egen dør først. Det er fint nok, at vi kritiserer visse muslimers ortodoksi, men vi må heller ikke glemme, at hver fjerde kvindelig præst i den reformvenlige danske folkekirke har oplevet diskrimination og forskelsbehandling. Således har 57 ud af de 640 præster oplevet at blive nægtet håndtryk af en mandlig kollega. Ida Auken er et tydeligt eksempel på en socialliberal politiker, hvis frisind og tolerance er blevet forurenet af den årelange og umættelige islamofobi og muslimbashing.

Horsens

Kurdisk opråb på Rådhustorvet i Horsens: Stop den etniske udrensning

Annonce