Annonce
Debat

Vi har brug for at forene kræfterne for sundheden

Sundhed: Forestil dig, at du ved at sluge en robot i tabletform på størrelse med en kodimagnyl, kan behandles for din sukkersyge ved et snuptag - helt uden brug af nåle. Dine helbredstjek klarer du hurtigt med en sundhedsbot på din telefon. Science fiction? Nej, for sundhedsteknologiske løsninger som disse kan blive til virkelighed om få år, hvis sundhedsvæsenet, industri og forskning og andre gode kræfter lægger sig i selen – sammen. Allerede i dag kan du få behandling for angst ved hjælp af virtual reality-briller. Og du kan trygt lade dig operere af en robot. Anvender vi de nye teknologier rigtigt, kan vi forebygge og behandle bedre, og vi kan nå flere og mere end nogensinde før. Vi kan skabe enklere og mere sammenhængende arbejdsgange i sundhedssektoren og lade teknologien klare både de rutinemæssige og komplekse opgaver, så de sundhedsfaglige medarbejdere kan bruge mere tid, hvor der er behov - sammen med patienterne.

Men for at vi når derhen, er det nødvendigt, at vi sammen satser stort. Og det haster. Presset på det eksisterende sundhedsvæsen stiger i takt med, at befolkningen bliver ældre, og borgernes forventninger til sundhedsvæsenet stiger. Derfor skal vi langt hurtigere kunne vælge og udbrede de bedste innovative løsninger, som giver størst værdi for danskernes sundhed. Vi ved også, at den måde vi leverer sundhed på i dag, vil ændre sig i fremtiden. Derfor skal vi nytænke den måde, vi forebygger, diagnosticerer, behandler og genoptræner på. Det er muligt, ved at det danske sundhedsvæsen og den danske sundheds- og tech industri rykker tættere sammen, og satser på at styrke og udvikle HealthTech-området. Det gør Danske Regioner og Dansk Industri nu med et samarbejde, der skal sikre, at vi udnytter potentialet i nye sundhedsteknologiske løsninger til forbedring af sundheden. Vi giver ikke blot hinanden et løfte om samarbejde, vi vil sætte scenen for en bredere HealthTech-satsning. Det kan vi ikke gøre alene. Vores ambitioner er, at mange kræfter vil bidrage til den omstilling, vi er i gang med. Vidensinstitutioner, organisationer, virksomheder – store som små, investerings- og innovationsmiljøer, fonde, den offentlige sektor og gerne nogen, vi slet ikke kender endnu.

Første skridt på vejen er, at vi skaber større synlighed om, hvor HealthTech kan være med til at løse de store udfordringer, vi står overfor i sundhedssektoren i Danmark. Hvor der kan skabes endnu mere værdi for borgerne, samfundet og sundheden. På den måde kan vi bidrage til at skabe de bedst mulige rammer og tiltrække de rette kompetencer, så vi kan videreudvikle området. Derfor vil vi holde et Health Tech Summit 2020 og etablere et HealthTech inkubations- og investeringsprogram, som skal bidrage med innovationskraft og tiltrække langsigtede investeringer fra ind- og udland til udvikling af healthtech.

Vi vil også gøre det lettere at omsætte gode idéer til nye konkrete løsninger, ved at skabe et større overblik over og lettere adgang til viden. Det har klinikere, virksomheder og universiteter brug for, så de ved, hvor de skal gå hen, når de vil udvikle og sætte strøm til de bedste ideer. Her skal regionale datastøttecentre, en slags vidensbanker, give hjælp til at koble data og analysere på tværs samt nemt og sikkert søge på tværs af sundhedsvæsnets datakilder via et nyt digitalt datalandkort. I den forbindelse er det også afgørende, at vi bliver langt bedre til at udnytte de mange data om vores sundhed, som sundhedsvæsenet indsamler, og som vi i stigende grad selv akkumulerer eksempelvis via vores smartphone.

I Danmark er vi rigtig stærke til at registrere de mange sundhedsdata, men for at de også opnår værdi, er det helt centralt at vi bliver bedre til at sætte dem i spil. Vi vil derfor se på muligheden for i højere grad at bruge sundhedsdata til udvikling af bedre behandling, f.eks. de borgerdata, som opsamles via wearables. Det skal naturligvis ske på en sikker og ansvarlig måde. Samtidig skal det stå klart, hvilke centrale udfordringer sundhedsvæsenet har i dag og i morgen. Det skal et nyt innovationsprogram bidrage til, så startups og private virksomheder kan byde ind med løsninger. Disse indsatser skal være med til at sikre, at vi udvikler og spreder de løsninger, hvor vi får størst værdi retur og at vi sætter ind de rette steder f.eks. indenfor hjemmebehandling, psykiatrien, sikkerhed og mestring af egen sundhed.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Folkeskoleelev: Jeg håber, politikerne tænker sig om en ekstra gang, før de ændrer så markant på folkeskolen igen

Læserbrev: Bladet Folkeskolen ligger af og til på bordet derhjemme, uden det har min store interesse, men artiklen "Fire år med skolereformen: Undervisningen er blevet mindre varieret" fik mig til at åbne det. I artiklen stod der, at eleverne efter reformen ikke er blevet dygtigere eller trives bedre, som faktisk var meningen med reformen. Det forarger mig, fordi jeg er 9. klasseelev i en folkeskoleklasse. Det betyder, at jeg har gået i skole både før og efter reformen. Reformen betød for mig ændringer i skoledagen i form af flere timer. Formålet var, at det faglige niveau og elevernes trivsel skulle løftes, og undervisningen skulle blive mere varieret. Når jeg så læser, at reformen ikke har gjort nogen forskel, bliver jeg vred. For det første viser det sig i artiklen, at 55 pct. af lærerne før reformen varierede deres undervisningsformer dagligt. Fire år efter svarer lærerne, at de kun varierer deres undervisningsformer med 47 pct. Tallene undrer mig faktisk ikke. Det er indlysende, at lærerne bliver mere pressede, fordi der er flere undervisningstimer, de skal forberede sig til, og så kan alle timer ikke blive lige varierede. At lærerne får mindre forberedelsestid må gøre, at de ikke kan rette opgaver og give feedback lige så hurtigt som tidligere. Måske har det også andre konsekvenser, f.eks. for deres arbejdsmiljø. For det andet viser undersøgelsen, at 83 pct. af udskolingseleverne svarer, at skoledagen er "lidt for lang" eller "alt for lang". Hvis jeg var blevet spurgt, ville jeg også have svaret, at skoledagen er alt for lang, når man har 33 timer om ugen, og så er vi endda gået to lektioner ned i år. I min dagligdag oplever jeg, at jeg og mine klassekammerater er blevet mindre motiverede til at gå i skole. Allerede til middag er gejsten røget ud af de fleste. Og i 7. lektion er der slet ikke mere energi. Det ses også på lærerne. Deres motivation daler henad dagen. Jeg husker fredag sidste år, hvor vi havde lektiecafe i sidste time, hvor man slet ikke havde mere energi at gøre med, og vi endte med at hyggesnakke eller spille computer. Lærerne forstod det godt, for de havde heller ikke mere energi. For det tredje ligger det i ideen om folkeskolen, at den skal være en skole alle, et samlingspunkt for et fællesskab, hvor alle kan lære og blive dygtige. Det udfordrer fællesskabets hus, hvis lærerne bliver så pressede, at de ikke har tid og overskud til at tage sig af de elever, der har det svært, og samtidig skal udfordre de dygtige. Så når jeg læser, at reformen skulle gøre os elever fagligt dygtige og gladere for at gå i skole, er det vildt, at fem rapporter nærmest ikke viser noget, der er gået, som politikerne havde ønsket. Jeg håber, politikerne tænker sig om en ekstra gang, før de ændrer så markant på folkeskolen igen. (Forkortet, red.)

Horsens

Til kamp mod nethandel: Butikkernes arbejde har skabt 'positive vinde' i Horsens

Annonce