Annonce
Læserbrev

Vi finder os ikke i den sindssyge forskel

Hvem der end sætter sig i regeringskontorernes bløde stole, vil vi have dem til at sikre bedre behandling og et længere liv for mennesker med psykisk sygdom. Vi vil ikke længere lade os nøje med forblommede ord om lighed og tomme løfter om gyldne psykiatriplaner. Vi vil ikke længere finde os i den sindssyge forskel.

Læserbrev: "Kræft, siger du? Kom indenfor - her er dit behandlingsprogram, du skal nok klare dig. Nå, skizofreni? Uha, den var værre. Her er lidt medicin, og skynd dig så at blive rask - vi giver nok din seng til en anden i morgen."

OK, det er sat på spidsen, men oplevelsen af forskel mellem behandlingen af fysisk og psykisk sygdom er desværre smerteligt velkendt for alt for mange pårørende.

Det blev tydeligt i en rundspørge, vi lavede i vinter. Mere end 9 ud af 10 havde oplevet, at det var lettere at få adgang til behandling for en fysisk sygdom end for en psykisk. For nu bare at tage et enkelt resultat.

Den ulige adgang til behandling er bare en af de former for ulighed, der rammer mennesker med psykisk sygdom.

Levetiden er en anden. Dårlig behandling og ressourcemangel stjæler i gennemsnit 20 år af en skizofrenipatients levetid.

Og ser man på psykiatriens udvikling de seneste 20-30 år, er det tydeligt, at uligheden gennemsyrer selve måden, sundhedsvæsenet bliver styret på.

Mens der årligt er afsat flere penge på finansloven til kræft, hjertesygdomme og andre fysiske sygdomme, har psykiatrien måttet humpe afsted med pinligt små beløb fra satspuljen.

Beløbene har været så små, at de ikke en gang har dækket stigningen i antallet af patienter.

Det lykkedes for eksempel for min familie at få bostøtte og anden støtte til min steddatter blev syg. Det er godt, men det lykkedes kun, fordi vi kendte systemet indefra.

Den ulighed er jo ikke rimelig. Det skal vi ikke acceptere.

Det er derfor, vi blæser til kamp for psykiatrien. Hvem der end sætter sig i regeringskontorernes bløde stole, vil vi have dem til at sikre bedre behandling og et længere liv for mennesker med psykisk sygdom.

Vi vil ikke længere lade os nøje med forblommede ord om lighed og tomme løfter om gyldne psykiatriplaner. Vi vil ikke længere finde os i den sindssyge forskel.

Annonce
Knud Aarup. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Brædstrup bobler efter 10 flade år

Der var engang... at Brædstrup var en driftig by med eget sygehus, eget rådhus og kommune, egen ret, masser af butikker, travle virksomheder og aktivt foreningsliv. Borgerne var med god grund stolte af deres by. Men så ramte centraliseringens bølge med voldsom kraft. 1. januar 2007 trådte kommunalreformen i kraft og efterlod Brædstrup som en del af Horsens Kommune. Tilbage i det lokale rådhus var kun en ensom borgerservice-afdeling. Samme år blev Retten i Brædstrup nedlagt og lagt ind under Horsens. Tinghuset blev rømmet, og både retsmøder og ansatte forsvandt. To år senere var det Brædstrup Sygehus, der blev ramt. De almindelige sygehusafdelinger lukkede, og i det store bygningskompleks, som i sin glansperiode var arbejdsplads for 200, er nu blot et livstilscenter. For Brædstrup var centraliseringen en mavepuster af rang. Byen ømmede sig og havde mere end svært ved at rumme sætningen "lagt ind under Horsens". Selvfølelsen kom under pres, og i 10 flade år talte byens borgere meget om mistet storhed og om, hvordan alt for meget gik deres næse forbi - og hvor synd det var for dem og byen. Det hjalp lidt, da Brædstrup blev udpeget som hjemsted for et nybygget hospice, der åbnede i 2015. Men det store skub kom først, da Horsens Kommune i 2017 besluttede at bruge 18 millioner kroner på en områdefornyelse. Lokale, driftige erhvervsfolk fulgte kort efter trop og besluttede at kaste penge og gode ideer ind i en række projekter. I dag bobler Brædstrup af byggeplaner. Og al selvmedlidenhed var udvisket, da DLG for kort tid siden besluttede at bygge ud for 100-200 millioner kroner. Investeringerne har givet ny selvtillid og tro på fremtiden. Forhåbentlig kan det omsættes til, at Brædstrup i næste step lykkes med at få løftet bymidten og de forfaldne ejendomme, der præger den. En udvikling, der allerede er i gang. Energi Midts forladte bygninger i centrum erstattes af et boligområde, og på grunden, hvor den nedslidte Brædstrup Kro tidligere stod, er håndværkerne i fuld gang, også med boliger. Så jo, nu bobler det i Brædstrup igen.

Annonce