Annonce
Debat

Vi deler os alt for meget op i aldre

Generationer: For nylig viste TV2 første del af deres dokumentarserie ”Børnechok på plejehjemmet”. En dokumentar, som beskriver et projekt i Holstebro, hvor 12 børn mødes med 12 ældre på et plejehjem. Børn, som har hele livet foran sig. Og ældre mennesker, som nærmer sig slutningen på livet.

Det lyder måske som et simpelt projekt. Simpelt – men spændende. For idéen med at bringe børn og ældre sammen er et nyt forsøg. Et forsøg, som jeg synes er utrolig spændende, og som jeg ønsker vil blive begyndelsen på en række nye samarbejder.

Jeg mener, at vi deler os selv for meget op i alder her i Danmark. Vi bør tænke vores system mere sammen. For forskellighed kan helt sikkert være en styrke. Når vi lader børn og ældre mødes, så tror jeg på, at det gavner begge parter. For de ældre kan dagene ofte føles lange. De kan være ramt af ensomhed og mangel på nærhed. For dem kan det give deres liv indhold, når de mødes med børn, som de kan dele deres erfaringer med – og som de kan skabe et bånd med. Børnene, på den anden side, kan have brug for mere tid, ro og omsorg. Gennem samværet med de ældre får de lov til at udforske og lære mere om en generation, som de måske ikke har stiftet meget bekendtskab med før.

Da jeg så dokumentarserien blev jeg rørt. Rørt over hvilken tydelig forskel, mødet mellem børnene og de ældre gjorde. Rørt fordi jeg selv har engageret mig i kampen for at forbedre børn og unges trivsel – og jeg kunne se, at det her projekt har potentiale i forhold til at forbedre vores børn og unges mentale velvære. Og rørt fordi jeg også selv har en ældre mor, og jeg ved, hvor meget det betyder for hende at mødes fysisk og værne om samværet med andre.

Jeg håber, at projektet vil være en inspiration for mange andre børnehaver, skoler og plejehjem.

For jeg tror, der er meget at hente, når livets ender mødes.

Annonce
Anni Matthiesen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Brædstrup bobler efter 10 flade år

Der var engang... at Brædstrup var en driftig by med eget sygehus, eget rådhus og kommune, egen ret, masser af butikker, travle virksomheder og aktivt foreningsliv. Borgerne var med god grund stolte af deres by. Men så ramte centraliseringens bølge med voldsom kraft. 1. januar 2007 trådte kommunalreformen i kraft og efterlod Brædstrup som en del af Horsens Kommune. Tilbage i det lokale rådhus var kun en ensom borgerservice-afdeling. Samme år blev Retten i Brædstrup nedlagt og lagt ind under Horsens. Tinghuset blev rømmet, og både retsmøder og ansatte forsvandt. To år senere var det Brædstrup Sygehus, der blev ramt. De almindelige sygehusafdelinger lukkede, og i det store bygningskompleks, som i sin glansperiode var arbejdsplads for 200, er nu blot et livstilscenter. For Brædstrup var centraliseringen en mavepuster af rang. Byen ømmede sig og havde mere end svært ved at rumme sætningen "lagt ind under Horsens". Selvfølelsen kom under pres, og i 10 flade år talte byens borgere meget om mistet storhed og om, hvordan alt for meget gik deres næse forbi - og hvor synd det var for dem og byen. Det hjalp lidt, da Brædstrup blev udpeget som hjemsted for et nybygget hospice, der åbnede i 2015. Men det store skub kom først, da Horsens Kommune i 2017 besluttede at bruge 18 millioner kroner på en områdefornyelse. Lokale, driftige erhvervsfolk fulgte kort efter trop og besluttede at kaste penge og gode ideer ind i en række projekter. I dag bobler Brædstrup af byggeplaner. Og al selvmedlidenhed var udvisket, da DLG for kort tid siden besluttede at bygge ud for 100-200 millioner kroner. Investeringerne har givet ny selvtillid og tro på fremtiden. Forhåbentlig kan det omsættes til, at Brædstrup i næste step lykkes med at få løftet bymidten og de forfaldne ejendomme, der præger den. En udvikling, der allerede er i gang. Energi Midts forladte bygninger i centrum erstattes af et boligområde, og på grunden, hvor den nedslidte Brædstrup Kro tidligere stod, er håndværkerne i fuld gang, også med boliger. Så jo, nu bobler det i Brædstrup igen.

Erhverv

Hushandler er steget med mere end 100 procent: Skanderborg, Hedensted og Horsens topper boligstatistik

Annonce