Annonce
Ikast-Brande

Veteranklub mødes for første gang i år

MVK-træffene ved Cafeteria Kroen har ofte været ganske velbesøgte. Klubbens første træf i år finder sted tirsdag 21. juli fra kl. 17.30 til 20. Arkivfoto: Peter Hald
Annonce

Hampen: For første gang i år kan Midtjysk Veteran Klub (MVK) holde et træf. Det vil finde sted tirsdag 21. juli fra klokken 17.30 til 20 på det grønne areal ved Cafeteria Kroen på Langebjergvej 1 tæt på A13 ved Hampen.

MVK har i årevis holdt træf ved Cafeteria Kroen, men i år har corona-krisen hidtil sat en stopper for træffene. Nu er der lempet på restriktionerne, så nu tør klubben godt indbyde til træf igen.

- Ja, det bliver jo det første træf, vi holder i år. Vi opfordrer folk til at holde god afstand og ellers selv tage noget med at sidde på. Og så håber vi, at der kommer mange forskellige køretøjer, siger klubbens formand Erik Christiansen.

Der plejer at komme et ret bredt udvalg af veterankøretøjer til MVK-træffene. Ud over veteranbiler, motorcykler og knallerter hænder det også, at der kommer veterantraktorer og andre landbrugsrelaterede køretøjer, ligesom sjældne gamle campingvogne ofte dukker op.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Udsigt til brandslukning resten af aftenen: Vi skal ind fra ydersiden, og det tager tid

Annonce