Annonce
Skanderborg

Veteranerne mødes igen ved købmanden i Hylke

Blandt de veterankøretøjer der kan ses ved Veterantræf & Markedsdag i Hylke er denne norskeejede Nimbus fra 1937, som har kørt jorden rundt. PR Foto
Lørdag 17. august sætter flere end 100 veterankøretøjer hinanden stævne ved Veterantræf og Markedsdag i Hylke.

Hylke: Det årlige Veterantræf og Markedsdag ved købmandsbutikken i Hylke holdes i år lørdag 17. august.

Arrangementet har siden 2006 været holdt hvert år på den 3. lørdag i august, og flere end 100 veterankøretøjer fra nær og fjern plejer at deltage.

Alle typer køretøjer og stationære motorer med mindst 35 år på bagen kan deltage. Træffet åbner officielt kl. 9.30.

I anledning af 100 året for den første Citroën er en lille Citroën-parade linet up, og Citroën i Skanderborg har lovet en lille fødselsdagsgave til alle Citroën-udstillerne.

Annonce
På træffet markeres også det franske bilmærke Citroëns 100 års jubilæum. PR Foto

Humlebier på langtur

Besøgende vil også kunne møde en 1937 Nimbus, der er ejet af nordmanden Klaus Ulvestad. Sammen med Tormod Amlien kørte de to venner fra 2009 til 2011 jorden rundt på deres gamle Nimbusser.

75.000 kilometer over 5 kontinenter, en tur som motorjournalist og forfatter Jens Jessen har skrevet en bog om.

Et andet spændende køretøj ting på træffet er en Mercedes lastvogn fra 1958 læsset med træstammer og udstyret med kran og andet grej til at håndtere lasten.

Kl. 10.15 kører de fleste af deltagerne ud på en lille køretur i området, og undervejs gøres det traditionelle stop på Ejer Bavnehøj cirka kl. 10.45.

Efter en halv times pause fortsætter køretøjerne ud på turen, så deltagerne kan være tilbage på træfpladsen i Hylke til middag.

På træfpladsen er der gratis adgang for publikum, der blandt andet kan høre Niels Voldsgaard spille, gå på jagt i boderne eller hygge sig i festteltet.

Træffet slutter cirka kl. 15.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

- Jeg har lært så meget af Sanne

112

19-årig bankede på døre i trappeopgang

Læserbrev

Borgerforslag: Nej til gensidig forsørgerpligt

Læserbrev: Alternativet mener, at alle regler om gensidig forsørgerpligt skal fjernes. Man skal som syg ikke tvinges til enten at leve alene eller i ydmygelse ved at være økonomisk afhængig af sin partner. Vi synes, det er glædeligt at se endnu et borgerforslag få over 50.000 underskrifter og vil gerne sige tak til dem, der har stillet det, og til alle dem, der har skrevet under på et så vigtigt forslag. Onsdag kommer forslaget til 1. behandling i Folketinget. Reglen om gensidig forsørgerpligt er fra 1926 og forældet. Den skulle beskytte den hjemmegående hustru og børnene mod, at manden brugte sin løn uden for husstanden. Jeg forstår faktisk ikke, at der findes gensidig forsørgerpligt i et samfund, som økonomisk i 2019 er baseret på, at to eller flere mennesker i en husholdning har to indkomster. Et samfund, hvor vi lever selvstændige liv og har hvert vores cpr-nummer, og hvor vi har ret til selvstændigt at kunne råde over hvert vores liv. Jeg mener ikke, det kan være rigtigt, at vi i vores såkaldte rige samfund straffer handicappede, syge og ældre mennesker økonomisk, fordi de har fundet kærligheden og ønsker at dele deres hverdag med et andet menneske eller en familie. Ikke nok med at disse mennesker ofte socialt og mentalt føler sig som en stor byrde over for deres raske partner, børn mm., fordi de er varigt syge. De skal også føle sig som en klods om benet på deres partner, fordi de nu er en økonomisk byrde og ikke kan bidrage til familiens fælles underhold, og fordi de skal gå tiggergang for at kunne dække deres egne udgifter til f.eks. medicin og behandlinger. Hvordan kan et demokratisk land, som bryster sig af at være en velfærdsstat og have et sikkerhedsnet for alle syge og svage, stadig lade denne utidssvarende lov bestå? Der er ikke nogen økonomisk beregning på, hvad det koster at afskaffe gensidig forsørgerpligt. Jeg vil dog her argumentere for, at der er meget at spare - økonomisk og menneskeligt. Man kan forestille sig, at det ville hjælpe på den store boligmangel, når flere mennesker vælger at bo sammen. Udbetaling Danmark skal ikke bruge ressourcer på at lave beregninger flere gange årligt for at få modregninger for ægtefælles/samboendes indkomst til at gå op. Kommuner skal ikke indhente lønsedler og beregne, hvad en ægtefælle kan få i kontant- og uddannelseshjælp, integrationsydelse og pension. Ensomheden vil falde. Mange ældre er ensomme, hvilket koster samfundet ca. otte mia. kr. hvert eneste år. Flere ældre kan blive længere i eget hjem. I dag tør ældre ikke risikere at blive betragtet som samboende ved at have en ven, de deler oplevelser, mad eller rejser med grundet forsørgerpligten. Man behøver nemlig ikke fysisk at bo sammen for at være omfattet af den gensidige forsørgerpligt. Vi håber inderligt, at alle partierne vil støtte forslaget.

Annonce