Annonce
Debat

Veteraner er blevet svigtet af systemet

Veteraner: Dannebrog vejer let i forårssolen, regimentschefen har netop afsluttet sin flotte tale om fædreland, frihed og ære, hærens musikkorps spiller honnørmarchen. Endnu et hold soldater sendes under stor pressebevågenhed til krigszonen. Der er ikke et øje tørt – Danmark kan det hele.

Når så vores soldater kommer hjem med ar på krop og sjæl, så er Dannebrog strøget, musikken slukket og eneste adgang er via bagdøren. Familien Danmark må ikke skal se, hvor lemlæstede og ødelagte vores unge soldater er blevet i krigen.

Trods store skader havde de overlevet og var kommet hjem. Danmark stod klar til at hjælpe deres krigere efter fortjeneste. Men nej, sådan forholder det sig desværre ikke. Staten påtager sig ansvaret, når vores unge mennesker sendes i krig, men løber fra ansvaret, når de hårdt såret kommer hjem. Det eneste, de har brug for, er ordentlig hjælp, støtte og respekt.

Det er ikke den indledende genoptræning og psykologhjælp, der er noget galt med. Det er alle de problemer, der opstår, når ansvaret for den enkelte veteran overføres til bopælskommunen. Nu er ansvaret nemlig ikke længere en statslig opgave, men en kommunal. Det gør så, at en stor del af landets veteraner bliver fanget i en gråzone og ryger igennem sikkerhedsnettet. I kun 40 af landets 98 kommuner er der ansat en form for veterankoordinatorer, der hjælper med alt, hvad der kan opstå af uoverskuelige problemstillinger.

De største problemer har de veteraner, der dagligt må kæmpe med PTSD, depression, angst eller personlighedsforandring som følge af deres krigsindsats. Problemerne rammer ikke kun veteranen, men i rigtig stor grad også deres pårørende, der har behov for støtte og rådgivning. Det værste er dog, at når veteranen får anerkendt diagnosen PTSD, så begynder den virkelige kamp: Kampen mod systemet, det system, som sendte veteranen i kamp.

Lad os nu få en ordentlig gennemarbejdet veteranpolitik. Det kan ikke have sin rigtighed, at veteranen, der bor i Nyborg kommune, får alt den hjælp, der kræves, mans veteranen i Tårnby kommune bliver syltet og kastet rundt i systemet – blot fordi man ikke aner, hvordan man bedst kan hjælpe eller blot for at spare så mange penge som muligt. Hjælpen skal være ens over hele landet, så det må være en statslig opgave, ikke en kommunal.

Det er trods alt Danmark, der sendte dem i krig, så må det også være Danmark, der sørger for, at de får en god og respektfuld tilværelse. Alt andet kan vi ikke være bekendt. Veteranerne kan være stolte af deres indsats. Det kan Danmark ikke.

Annonce
Benny Bindslev
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Men vil borgerne landdistrikterne?

I sidste uge kom en god nyhed til landdistrikterne. En planlagt besparelse på 30 mio. kr. på de såkaldte LAG-midler bliver trukket tilbage, så landdistrikterne nu har 90 mio. kr. om året fra staten til udvikling - oveni et EU-tilskud. Pengene falder på et tørt sted, for banker og andre investorer har en tendens til at smække kassen i, så snart postnummeret bliver nævnt. Derfor er de såkaldte LAG-midler, der de seneste 11 år har været med til at udvikle og bevare livet i de mindre landsbyer, et fint tiltag, og det er rigtig godt, at politikerne på den måde vælger at tilgodese landdistrikterne. Spørgsmålet er så, om naturstier, byparker og nogle arbejdspladser ændrer på borgernes trang til at bo i selvsamme landdistrikter? Der er ingen tvivl om, at pengene kommer de mennesker, der allerede bor på landet til gavn, men kan LAG-midlerne og andre lignende initiativer vende udviklingen fra by til land? Desværre ser det ikke ud til at være tilfældet. I byer som Ølholm, Barrit og Bjerre, som alle har modtaget LAG-midler, er befolkningstallet de seneste 10 år faldet lige så stille. Ikke voldsomme fald, men en stille afsivning, der bekræfter tendensen, der gælder på landsplan: Borgerne vælger i stigende grad byerne frem for landsbyerne. At LAG-midlerne dermed skulle være en dårlig investering, vil borgerne i de byer, der modtager pengene, sige klart nej til. De mange projekter giver en øget livkvalitet og kan om ikke andet så bremse faldet i indbyggertal. Men det giver anledning til at stille spørgsmålet om, hvad der så skal til for at stoppe affolkningen af landdistrikterne, og om det overhovedet kan lade sig gøre? En kommunal embedsmand, avisen interviewede forleden, nævnte det emne som landkommunens største udfordring. At bevare strukturen med mindre byer, hvor folk kender hinanden og taler sammen om problemer og udfordringer. Der er med garanti ingen lette løsninger på den udfordring, og derfor kan man godt frygte, at de 30 mio. kr. ekstra, der nu bliver fordelt over hele landet, slet, slet ikke er nok.

Erhverv For abonnenter

Så store er virksomhederne i Horsens: 20 blander sig i Danmarks omsætnings-top

Annonce