Annonce
Kultur

Vestbyens Historieforening holder historieaften med fokus på Bastian

Horsens: Tirsdag 22. oktober kl. 19 vil registrator på Industrimuseet John Juhler fortælle historien om det fredede fabrikskompleks Bastian i Emil Møllers Gade i Horsens.

Mødet foregår i Vestbyens Beboerhus, og det er Vestbyens Historieforening, der indbyder til foredraget og samtidig gerne vil høre din version af historien.

Aftenens oplægsholder fortæller både om trævarefabrikken og produktionen igennem 75 år af telefoner. Samt om erindringer fra mange af de mennesker, der igennem de cirka 100 år havde deres arbejdsplads på Bastian indtil 1971, da Kristian Kirks Telefonfabriker solgte Bastian.

Foredragsholderen krydrer ligeledes sit foredrag med erindringer fra Bastians fabrikschef og en af værkførerne, der førte dagbog om telefonfabrikkens hverdagsliv.

Foredraget slutter med at fortælle om opførelsen fra 1961 af en ny telefonfabrik på Ane Staunings Vej. Og slutter kort med at fortælle, at Bastian i 1988 blev fredet.

I 2005 udarbejdede arkitektfirmaet Birch & Svenning (nu Linjen) et renoveringsprojekt, der blev gennemført fra 2005 til 2009.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted

Intens eftersøgning endte lykkeligt: Hundehvalpen Nala stak af efter uheld på motorvej, men er fundet igen

Annonce