Annonce
Horsens

Verdenspremiere i Horsens: Keramik pr. email

Anna Andersen med værket, som amerikanske Megumi Naitoh har designet. De to står bag Ceramic Commons, som samler keramikere med interesse for digital keramik. Foto: Morten Pape

Den lokale keramiker Anna Andersen og keramikværkstedet K.H. Würtz i Hatting står bag en udstilling i Kuben med keramik fra hele verden, sendt digitalt til Horsens.

Horsens: Umiddelbart lyder det som en joke: Keramik pr. email. For hvordan hiver man sådan en klump brændt og glaseret ler ud fra computeren?

Det gør man selvfølgelig ved hjælp af en 3D-printer. Og det er netop, hvad udstillingen, som mandag 5. november åbner i Kuben, handler om.

Her kan du se keramik fra Danmark, England, Tyrkiet, USA, Argentina og Australien. Alt sammen designet digitalt og sendt med email til Horsens, hvor værkerne er printet ud, farvelagt og brændt på K.H. Würtzs værksted i Hatting.

41-årige Anna Andersen står som omdrejningspunktet for denne verdenspremiere på digital keramik. Hun er uddannet keramiker og har det seneste års tid arbejdet på værkstedet i Hatting.

Den digitale keramik rejser nogle interessante spørgsmål. Hvem ejer f.eks. det færdige stykke keramik, der er designet ét sted, printet ud et andet sted, måske dekoreret et tredje sted og brændt et fjerde? Det er derfor, keramikken i Kuben ikke er til salg. Vi har i stedet besluttet, at det skal doneres væk.

Anna Andersen

De 10 keramikere

De 10 keramikere, som er med i Ceramic Commons og nu udstiller i Kuben i Horsens, er:Jonathan Keep, England

Megumi Naitoh, USA

Anna Andersen, Danmark

Bryan Czibesz, USA

Emre Can, Tyrkiet

Geoff Flash, USA

Sanver Özgüven, Tyrkiet

Guillermo Silpituca, Argentina

Værkstedet Alterfact, Australien

Geoff Booras, USA

Amerikanske Bryan Czibesz eksperimenterer med, hvad der sker, når værkerne printes ud med tykkere lag ler. Foto: Morten Pape

Ler i stedet for plastic

Umiddelbart vil de fleste forbinde 3D-printere med en plasticmasse, der sprøjtes ud og bygger den genstand op, man har skabt digitalt.

Men plastic kan erstattes af ler, og det har åbnet keramikernes øjne for de digitale muligheder.

Anna Andersen lærte digital design, da hun uddannede sig, først i Kolding, siden i England. Men dengang fandtes 3D-printerne ikke.

Det gør de nu, og med denne print-teknologi åbnes nye muligheder, som udforskes hos bl.a. K.H. Würtz.

Anna Andersen byggede selv sin første printer. I dag er det anderledes professionelt, for Aage og Kasper Würtz har købt de største maskiner, man kan få.

- Det er fedt at få de faglige muligheder, som disse printere giver, siger Anna Andersen.

Anna Andersens eget bidrag til udstillingen i Kuben. Foto: Morten Pape

Brændt i Hatting

Hendes internationale projekt begyndte, da hun pr. email kontaktede den amerikanske keramiker Megumi Naitoh. De to faldt hurtigt i hak, og sammen står de bag Ceramic Commons, som de kalder hele projektet med den digitale keramik.

De skrev bl.a. rundt til kolleger for at høre, om de ville være med til at skabe en fælles udstilling. Nogle pakkede pænt nej, andre var straks med, og resultatet foreligger nu i form af værkerne, som fra mandag placeres i Kuben.

De 10 deltagere har designet deres værker, som derefter er emailet til værkstedet i Hatting. Her blev de printet ud, dekoreret og brændt.

Engelske Jonathan Keep har arbejdet videre med sit hjemlands klassiske tekande. Foto: Morten Pape

Lag på lag

Udprintningen sker med ler, der lægges på i lag med en tykkelse på 0,8-1,4 millimeter - lag, der tydeligt kan ses i den færdige keramik.

Eller man kan gøre som amerikanske Bryan Czibesz, der allerede er i fuld gang med at udforske mulighederne og ved udprintninger i tre mm tykke lag leger med, at lermassen flyder lidt ud.

Anna Andersen har fulgt hele processen med en stigende fascination.

- Det er crazy, at det kan lade sig gøre, siger hun.

De keramiske værker er godt emballeret på rejsen fra værkstedet i Hatting til Kuben på Søndergade. Forleden blev de fundet frem og fotograferet på Fængslet, hvor Anna Andersen bruger en del af sin tid og skabertrang. Foto: Morten Pape

Det første møde

Keramikken kan ses i Kuben til og med lørdag 10. november - med fernisering tirsdag 6. november kl. 14-16.

- For mig bliver det ekstra spændende, fordi Megumi Naitoh kommer. Vi har korresponderet flittigt det sidste års tid, og jeg synes, jeg kender hende godt, men vi har indtil nu ikke mødt hinanden, siger en spændt Anna Andersen.

Til januar gentages udstillingen på Vejle Kunstmuseum - med fokus også på processen.

- Så her kommer det, der gik galt, med, siger Anna Andersen med et smil.

Tyrkiske Emre Can står bag en krukke, bygget op af masser af små krukker. Foto: Morten Pape
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe?

Læserbrev: Da jeg i sin tid underviste elektrikerlærlinge, sagde jeg til dem, når de skulle beregne en kondensator, at de lige skulle stoppe op og spørge sig selv: "Kan det nu også passe?" Ellers kunne man med alle de mange millioncifre få en kondensator ud af det, som rent fysisk næppe kunne være i en stor beboelsesejendom. På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe? Ida Auken fortæller verdens mægtigste mand, hvordan han skal bære sig ad - for hun ved det om nogen. Jeg er bestemt heller ikke enig i Trumps klimapolitik, men Ida Auken ved godt, hvad der giver pote i medierne. Macron rider med på den klimabølge, der giver bonus i øjeblikket, og siger om brandene i Amazonas regnskove, at Jordens lunger brænder, vi må gøre noget! Den går rent ind - eller gør den? Er lunger ikke noget, der optager ilt? Og er der ikke forskere, der siger, at underskoven i regnskoven forbruger næsten lige så megen ilt, som træerne producerer? Det er havet, der er verdens iltmager. Selvfølgelig skal man ikke underkende træernes optag af CO2, som er meget vigtig. Et stort problem ved de skovbrande er også den CO2, der dannes. Greta Thunberg sejler til USA under stor bevågenhed og flyver hjem i hemmelighed! Dansk Folkeparti er nu også klimabevidste, for i fortvivlelsens stund er man jo nødt til at få surfbrættet op på den klimabølge, hvor man før skred i kultveilten op til valget til stor glæde for Danmarks Radios journalister, der jo nødigt ser deres grønne gren savet over af DF. Jeg er ikke på Facebook, så alle I, der nu vil give mig en over nakken med svulstige gloser over dette indlæg, må finde jer i, at jeg ikke kan læse det. Jeg vil så i sandhedens navn lige nævne et par ting: Jeg cykler, når jeg skal købe ind, og har min cykelkurv med til varerne, så jeg ikke skal bruge plastposer. Jeg har aldrig været i Thailand på ferie - jeg foretrækker at cykle på ferien i vort dejlige land, som jeg holder af og er så heldig at leve i.

Annonce