Annonce
Sejlsport

Verdensklasse: Rindom vinder VM for anden gang

Anne-Marie Rindom kan nu for anden gang i karrieren kalde sig verdensmester. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Horsens-sejleren Anne-Marie Rindom har været i en klasse for sig i 2019, og nu kan hun både kalde sig europa- og verdensmester.

Sakaiminato: Anne-Marie Rindom har været i en klasse for sig i OL-båden laser radial i 2019. Horsens-sejleren har været fast inventar på sejrsskamlen til alle store stævner. Tidligere på sommeren vandt hun EM og tidligt onsdag morgen dansk tid sejlede hun i mål i Japan som verdensmester.

Det er anden gang i karrieren, at Anne-Marie Rindom kan kalde sig verdensmester. Tilbage i 2015 var først gang, at hun sikrede sig titlen. Ud over titlen som europamester har Anne-Marie Rindom også en OL-bronze-medalje i samlingen af trofæer. Tidligere i år vandt hun World Cup'en i Genoa og sejrede ved Trofeo Princesa Sofia Cup på Mallorca.

Derudover har Anne-Marie Rindom en stribe World Cup-triumfer fra de seneste år i bagagen. Det gør hende samlet set til dansk sejlsports suverænt mest vindende navn i dette årti.

I Japan måtte hun kæmpe med en skidt start på grund af tyvstart og grejnedbrud, men som det ofte har været tilfældet, har Anne-Marie Rindom vist sig som den mest stabile sejler af alle. Det endte også med at sikre hende verdensmesterskabet i Japen.

Anne-Marie Rindom fik en perfekt indledning på VM's to sidste sejladser. Hun lagde ud med sejle sig til en 6. plads. Det var samtidig verdensmesterskabernes 10. sejlads, som udløste fratrækker nummer to. Det betød, at Anne-Marie Rindom ud over tyvstarten på anden sejlads også kunne trække den tunge placering, som hun fik efter nedbrud på sit greg i sejlads nummer tre.

Dermed udbyggede hun sin føring solidt før den sidste sejlads, da Anne-Marie Rindom i stævnets øvrige otte sejladser har sejlet yderst solidt og hentet lutter gode placeringer. Det gav et forspring på 33 point før den sidste sejlads ned til nummer to. Til sammenligning var der blot 10 point mellem nummer to og syv.

I den sidste sejlads sluttede hun på en 15. plads, men med det solide forspring til de nærmeste konkurrenter skulle den afsluttende sejlads mere eller mindre blot overstås.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Borgmester vil diskutere togstop i Hovedgård: Det ligger lige til højrebenet

HIC

Ny HIC-spiller kan få debut søndag

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];