Horsens: Lyden af håndværkere og brummende maskiner kommer med stor sandsynlighed til at sætte præg på Horsens Museum i de kommende år.
Den markante bygning på Sundvej 1A står foran en større modernisering, der skal bane vej for et gentænkt museum med stærkere lys på byens stolte søn, søfareren Vitus Bering og hans eventyrlige liv.
Det oplyser museumschef Merete Bøge Pedersen, efter Horsens Kommunes kulturudvalg netop har godkendt en ny plan - en såkaldt formidlingsstrategi - for, hvordan historien om Horsens generelt bedst fortælles til et moderne museums-publikum.
Planen, der har været et års tid undervejs, betyder blandt andet, at den klassiske museumsbygning, der blev tegnet af arkitekten Viggo Norn og taget i brug i 1915, skal have en ansigtsløftning.
- Det er besluttet, at vi holder fast i huset på Sundvej som base, så det også i fremtiden skal formidle den brede fortælling om Horsens gennem 10.000 år. Vi har så spurgt os selv, om vi ikke skulle skabe et "nyt" hus med nye udstillinger, og om vi ikke burde slå to fluer med ét smæk og sætte mere fokus på Vitus Bering, som bare er en vild fortælling, der er unik for Horsens, forklarer Merete Bøge Pedersen.
I den ideelle verden får vi lavet et helt vildt fedt hus for Horsens-historien, der også bliver et hus for byen.
Merete Bøge Pedersen, museumschef
Mere Bering - flere gæster
Publikumstallene for Horsens Museum har ifølge museumschefen ikke været prangende i de senere år. Baggrunden for at levere "mere Bering til folket" er derfor også et klart mål om mere trafik ved indgangen.
- I den ideelle verden får vi lavet et helt vildt fedt hus for Horsens-historien, der også bliver et hus for byen. Det er ingen hemmelighed, at der ikke har været voldsomt mange besøgende i de senere år, og det har også været lidt en tornerosesøvn, huset har sovet. Derfor vil vi gerne have mange flere aktiviteter og mange flere besøgende. Vi vil skrue væsentligt op for skoletjenestetilbud og samarbejde med flere skoler, og så vil vi lave noget mega-, megafedt om Bering og udstille arkæologien på en helt ny måde, så vi på længere sigt kan tænke endnu større, siger museumschefen.
Den plan, politikerne har nikket til, beskriver ikke, hvordan renoveringen skal foregå. Kommunen er heller ikke umiddelbart klar med ekstra penge til projektet, og da prisen for ambitionerne langt overvejende skal betales ved hjælp af fonde, kan Merete Bøge Pedersen endnu ikke sige, hvor store drømme der kan opfyldes.
Målet er dog at give Bering mere plads, så publikum kan blive klogere på hans historie i store dele af museets stueplan og første sal. Derudover skal samlingerne af blandt andet arkæologiske fund kronologisk fortælle byens øvrige historie i rum rundt om Bering-delen.
I gang efter nytår
- Vi har en strategi, politikerne har nikket til - nu skal vi fylde indhold i, siger Merete Bøge Pedersen, som forventer, at arbejdet går i gang på den anden side af nytår.
- Vi har selvfølgelig nogle tanker, og det er dem, vi skal tegne videre på. Som det første kommer vi til at rydde nogle af udstillingerne og gå i gang med fladerne; med at male og åbne huset op, få luft og lys ind, så vi har rene rum og rammer, vi kan bygge noget nyt op i. Derefter kommer planerne peu à peu i løbet af 2020 med større projekter, som vi søger fonde om støtte til, forklarer hun om opgaven, der skal løses i etaper.
Museet kommer næppe til at lukke ned i ombygningsperioden. Der er planer om at bruge specialindrettede containere, som dele af udstillingen og museets aktiviteter kan flytte ud i. Tanken er også at flytte containerne rundt i kommunen, så museet kan møde publikum nye steder med nye oplevelser, uddyber museumschefen.
Historien om Horsens får flere ben at stå på
Strategien gælder for årene 2020-2025 og hviler på fire søjler (tekst fra strategien):
Særlighed
Der er mange forskellige kulturtilbud at forholde sig til for både borgere og gæster og kun begrænset tid for den enkelte til at udnytte dem. Enhver kulturoplevelse skal derfor være umagen og pengene værd. Det vigtigste i den forbindelse er, at oplevelsen føles eksklusiv.
Hér-lighed
Et steds særkender (hér-ligheden) er afgørende, når vi udvælger destinationer på vores livsrejse. De fysiske steder, vi vælger at besøge og opholde os på, indgår i vores fortællinger om os selv. Derfor er en tydelig hér-lighed et vigtigt element i valg af stop på rejsen.
Faglighed
Borgere og turister går på museum for at lære noget nyt, få nye vinkler på deres kulturarv og møde et andet syn på livet og verden. Her er museets personale en afgørende ressource, og det er vigtigt, at deres faglighed og indsigt rammer gæsterne.
Synlighed
Forbruget af kulturoplevelser er i høj grad styret af kendskab. Et museumsbesøg er et aktivt valg betinget af kendskab til det udvalgte museums eksistens og tilbud. Derfor er det vigtigt, at Horsens-historien er tilstede i bevidstheden hos borgere og gæster.
Huskelisten for 2020
I strategien har Museum Horsens også listet en huskeliste over de ting, der skal klares i strategiens første år - dels på Fængselsmuseet, dels på Horsens Museum.
Her er et udpluk:
Fængselsmuseet
- Etablering af en biograf.
- Udvikling og lancering af en ny virtual reality-oplevelse om flugtkongen Lorentzen.
- Nye udstillinger - blandt andet om rockere og bandekriminalitet, beklædning og fangedragter fra ind- og udland og en udstilling med genskabelse af forhenværende vagtmester Aage Egholms gamle museum, der dannede grund for det nuværende fængselsmuseum.
- Nye aktiviteter for børn.
Horsens Museum
- Igangsætte istandsættelse af Horsens Museum.
- Formidlingsaktiviteter mens museet er helt eller delvist lukket: Popup-udstillinger i formidlingscontainere, særudstilling kaldet "Min Horsens-historie - mit museum", projekt kaldet "museumsdirektør for en dag", flere åbne udgravninger, byvandringer og særarrangementer.
Kilde: Horsens Historien - formidlingsstrategi 2020-2025